Årets sidste dag

og nye planer for 2015

I morgen er det nytårsaftensdag og jeg havde masser af planer for de sidste 3-4 dage af 2014.

Jeg skulle gøre Helmuth klar til udstilling i Gøteborg i den kommende weekend, jeg skulle gøre huset rent og pakket julepynten ned igen, bage boller til Jørgens fødselsdag i morgen, og pizzasnegle til roadtrip'en til udstilling, jeg skulle bytte en enkelt julegave, jeg skulle, jeg skulle... Men når jeg ikke selv kan finde ud af at trække stikket ud, blev det gjort for mig, så jeg har ligget på langs med feber og ondt i hals og hoved siden d. 28. dec:-(

Nå men Jørgen kan også bage boller selv, huset bliver alligevel beskidt når der kommer gæster og Helmuth kan nå at gøres klar på torsdag. Vi skal jo først køre fredag... så det går nok alt sammen:-)

Jeg har tænkt over nye planer for hundene og jeg selv for 2015.

Helmuth skulle gerne nå at blive international udstillingschampion. Og så regner jeg med at han falder mere til ro, og endelig viser sig som den modne, fornuftige konge, jeg ved, der gemmer sig et sted derinde.

Vilma skal fortsætte Do It træningen. Jeg vil gerne nå til at kunne udføre ny adfærd med hende via Do It. Og ellers skal hun fortsætte med at være den dygtige jagthund, Jørgen er så stolt over at have med. Hun har gjort det rigtig godt på de sidste par jagter her i december.

For mit eget vedkommende ser jeg gerne tid til en solrig udlandsrejse. Og så starter jeg på en uddannelse i kinesiologi med speciale i dyr. Det er en uddannelse, jeg længe har tænkt over, men ikke haft penge og overskud til. Nu skal det være og jeg glæder mig til at komme i gang med forløbet. Det vil tage de næste 2-3 år, regner jeg med.

For hundeskolen vil jeg afprøve lidt nye koncepter. Do It kurserne er allerede slået op og starter i januar. Herudover kommer der noget omkring kropsbevidsthed og styrketræning. Hundens dag står også på programmet igen i 2015.

2014 blev året hvor jeg brugte meget tid på hundeskolen og nød det i fulde drag. Det var skønt at tillade mig selv ro og fordybelse.

I 2015 bliver jeg nødt til at trappe ned på aktiviteterne, så der bliver færre kurser. Men der skal altid være plads til de kursister, som allerede går til træning hos mig. Så kommer der bare ikke så mange nye hold til. Det er lige med at få tiden fordelt mellem familien, ny uddannelse, hundeskolen og OUH arbejdet. Uanset hvordan jeg får det planlagt, er mit ypperste mål, at det altid skal være både lærerigt, sjovt og hyggeligt at komme til træning for både kursister, deres hunde og jeg selv. Så skal det nok gå alt sammen:-)

Godt nytår til jer alle.

Året der gik

Nu er året ved at være omme, og det betyder en opsummering af de planer jeg lagde for hundene, hundeskolen og jeg selv i starten af året.

Vilma:

Do as I do

Jeg har øget hendes mentale stimulering. Jeg er startet en ny træningsmetode med hende Do as I do og hundesporten Hoopers. Dette giver stor udfordring til os begge.
Vilma virker afbalanceret og tilfreds. Dog har jeg stadig stor fokus på hendes rygproblemer. Ryggen "låser" og skal opblødes hver anden måned. Det bliver jeg nødt til at få undersøgt nærmere til næste år. I morgen skal hun have sin julegave som er en kranio-sakral terapi behandling:-)


Helmuth:

Min udstillingsstjerne

Helmuths mentale stimulering er også blevet øget. Han er blevet lidt mere voksen og derfor har vi snuset til LP. Dette var dog ikke så interessant for mit vedkommende, så det droppede jeg igen,
Han blev dansk udstillingschampion i maj.
Det var desværre også året hvor vi fandt ud af at der er hjertesygdom i linjen og Helmuth kan være ramt, så han kan ikke bruges til avl, selvom der allerede var interesse for ham.


Begge:

De er begge blevet godt stimuleret socialt, da jeg åbnede for hjemme-hundepasning.
Mht. gå pænt træningen må jeg smide håndklædet i ringen og indrømme, at det har ikke været prioriteret. Nok primært fordi vi bor et sted hvor vi ikke går så mange ture i snor.

Jeg er meget stolt af mine to dejlige hunde. De er rolige og afbalancerede, især herhjemme (Helmuth mangler stadig træning udenfor matriklen:-)) De arbejder med en lyst som man skal lede længe efter, både sammen med mig og selvstændigt. Vilma er i sin bedste alder nu, og jeg nyder godt af alle de træningstimer jeg har lagt i hende i hendes nu 6 år. Helmuth begynder at finde sig selv, falde lidt mere til ro. Jeg kan mærke, at testosteronen er nedadgående og han kan fokusere i længere og længere tid. Han har en selvtillid man skal lede længe efter. Er endda begyndt at gå imellem hunde, hvis der er optræk til "ballade" men på en afdæmpet og respektfuld måde. Tidligere har han hovedløst kastet sig ind i kampen. Han skal nok ende med at blive den konge, som han selv mener han er:-)

Tanja:

Jeg blev færdig med overbygningen som adfærdsspecialist i februar.

I 7 måneder prøvede jeg kræfter som fuldtids hundetosse. Og det var en hyggelig tid, men ikke helt udfordrende nok for mig. Så jeg startede igen på OUH i oktober, nu som produkt manager for forskellige it-systemer og med it-sikkerhed som andet arbejdsområde. Dette skal i hvert fald nok holde mig både beskæftiget og udfordret!

Herudover har jeg tabt 20 kg. som jeg er meget tilfreds med.

Hundeskolen:

Jeg har haft en del nye tiltag på programmet for Et godt hundeliv i 2014. Jeg udvidede ydelseskataloget med kranio-sakral terapi, adfærdskonsultationer, særlige aktiveringshold og hundepasning.

I april åbnede jeg endnu en træningsplads, denne gang hos mig selv i Gudbjerg.

I samarbejde med nogle skønne kolleger afholdt vi arrangementet Hundens dag, som vil blive en tilbagevendende tradition.En rigtig hyggelig og givende dag.

Et par af mine tiltag har jeg måtte indse ikke fungerede for mig, eller af travlhed er blevet nødt til at lukke for igen. 

Da jeg startede på OUH igen, blev jeg nødt til at lukke for hundepasningen eftersom jeg ville være afsted 6 timer om dagen.

Konceptet omkring adfærdskonsultationer har ikke fungeret for mig, så det stoppede jeg også igen. Jeg vil hellere ligge alle mine kræfter i hundetræningen på træningspladsen.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og tak for alle de skønne stunder i 2014, vi har haft sammen i forskellige sammenhænge.

Jeg glæder mig til at lægge nye planer for 2015.

Slut for træning i år

Nu er alle træningshold afsluttet for i år og hundeskolen holder juleferie.

I søndags var en lille flok kursister og deres hunde samlet til julegåtur og allerede nu har jeg besluttet at gøre det til en årlig tilbagevendende begivenhed.

Det var super hyggeligt og hundene opførte sig eksemplarisk.

Efter turen samledes vi om varm kakao, boller og en god snak. Jeg er så glad for at have lært så mange søde mennesker at kende.

Nye hold

Egentlig havde jeg besluttet at holde lukket indtil marts, men jeg vil gerne afprøve den nye træningsmetode i social indlæring. Så jeg har oprettet 2 prøveklude-hold med start d. 21. januar i Do as I do.

Vi træner i teorilokalet så vi ikke skal stå ude i kulden:-) Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg har i hvert fald stor fornøjelse at den træningsmåde, og håber det smitter af på kursisterne.

Ellers går tiden med leg og træning. Helmuth har fået en fast ugentlig legedate og det er skønt. Lige nu ligger han og sover sødt efter næsten 2 timers leg.

Med Vilma træner jeg stadig Do It, så vi kan blive rigtig skrappe, begge to.

Jeg har rigtig travlt på arbejde her lige inden juleferien men glæder mig vildt til at kunne gå på ferie om en uge.

My dog udstilling i Gøteborg

Jeg afslutter ferien med 3 dage i Gøteborg sammen med Helmuth til en stor international udstilling, hvor Helmuth skal udstilles både lørdag og søndag.
Det var lige en hurtig beslutning og hans pels når desværre ikke at blive lang nok, men jeg propper masser af vitaminer og fedt i hans mad i håb om at det sætter godt gang i væksten:-)
Så kryds fingre for os d. 3. og 4. januar.

Da jeg ikke er sikker på at jeg når at skrive mere på bloggen inden jul vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber I får masser af tid til hygge og gåture sammen både fire- og tobenede.

GLÆDELIG JUL

Nye legekammerater

Endelig har Helmuth fundet nye legekammerater.

Da vi flyttede fra Odense, mistede hundene deres faste legekammerater og det har pint mig lige siden.

Men for en uge siden opdagede jeg på Facebook, at en pige 5 km fra vores hus tilbyder hundeleg. 

Jeg tog straks fat i hende og Helmuth var på besøg i dag for at møde hendes hund. En labrador på samme alder men med noget mere krudt i rumpetten.

De legede rigtig fint så nu kan vi komme til hundeleg hver torsdag med en masse andre krudtugler. SÅ dejligt!

Border med krudt i r....

Hundene er faktisk temmelig godt brugte efter denne weekend. 

Vi har passet en border collie siden fredag, som har et sindssyg højt stressniveau. 

Jeg tilbød at tage den hjem til os, da familien skulle holde mormors 80 års fødselsdag med huset fuld af gæster fra fredag til søndag. Molly har bidmarkeret et par gange derhjemme, så jeg kunne frygte at hun på et tidspunkt ville kamme over og bide et af de mindre børn, hvis de kravlede for tæt på hende, og hun i forvejen ville være kørt op med al det festpostyr.

Men hun har virkelig været en prøvelse. Kunne ikke finde ro og hyrdede mine hunde. Nu er hendes ejer sendt hjem med stimuleringspapirer, råd om foder og stressdråber. Og så kommer Molly forbi en gang i mellem så hun kan få løbet igennem med mine hunde.

Magisk terapihund

Derudover har jeg i dag haft min kære terapihund Venus på besøg, da jeg havde brug for hendes kompetencer:-)

Lille Gilbert på 4,5 mdr.

For en uge siden blev jeg kontaktet af en tidligere kursist, som har fået en chihuahua hvalp. Gilbert som han hedder, havde en dårlig oplevelse i en skov, hvor 2 store hunde kommer løbende frit, mens ejeren går og taler i mobiltelefon, og de tromler ham. Herefter er han blevet forsigtig overfor andre hunde. 

Det var ejeren selvfølgelig blevet både sur og ked af. Det er simpelthen også SÅ uansvarligt af den anden hundeejer. Da Gilbert med ejer mødte den anden hundeejer på hjemvejen igen, havde hun endda råbt fra afstand: "Nu kommer vi og det er ikke sikkert jeg kan kalde dem til mig, så går I den anden vej?" Når man ikke har styr på sine hunde, må man jo sørge for at have dem i snor! Jeg var chokeret!

Venus hilser på Gilbert

Men godt at Venus kunne komme forbi og yde sine magiske evner. Der skal et par besøg mere til, men så skal han nok bløde op igen. Lille Gilbert var heldigvis nysgerrig, selvom han holdt sig på sikker afstand.

Sjov træning

I dag har vi haft damebesøg. En stor chokoladebolle ved navn Bella, som skulle være passet her i december.

Hun skulle lige forbi og hilse på hundene, så jeg kunne se, om de klikkede. Helmuth og Bella faldt i hak med det samme. Vilma gik for sig selv som hun plejer efter at have hilst.

Desværre ringede ejeren efter et par timer og fortalte, de syntes det blev for dyrt, så de måtte sige nej tak. Ærgerligt for Helmuth, som helt sikkert havde nydt at have endnu en dame i sit harem:-)

Træning, træning, træning

Den sidste uges tid er primært gået med at træne Do as I do med Vilma. Samt nogle grundøvelser med Helmuth, så jeg også kan få startet ham op på denne sjove træningsmetode.

Jeg er nået til at træne nye øvelser med Vilma, øvelser som hun ikke kender i forvejen. I går lærte jeg hende at trække kleenex op af en pakke og træde op i en vaskebalje. Jeg viste hende kleenex-tricket 3 gange og herefter gjorde hun det selv. Det tog 4 minutter og så sad den lige i skabet. Vaskebaljen fangede hun efter 2 demonstrationer. Det er dælme nemt at træne hund så:-) Ikke noget med at lokke med godbidder, ikke noget med klikker-shaping eller andet, bare "gør som jeg lige har gjort".

I dag er vi så startet på at trække en skuffe ud. Den er noget sværere. Men så sjovt, og jeg kan virkelig se at Vilma udfordres på øverste etage.

Her er et kig ind i vores træningsverden:-)

Og Helmuths forberedelser. Inden jeg kan starte op med ham, skal han kunne min. 3 øvelser udført kun på kommando. Dvs. jeg skal nærmest stå og kigge ind i en væg eller op i loftet, sige kommandoen og han skal udføre øvelsen uden den mindste tøven. Så godt skal det være indlært. Jeg har valgt følgende øvelser: Gå omkring en genstand, stå op på en balje med forbenene og dæk.

Sikke en weekend

Træt og glad er både Vilma og jeg, for sikke en spændende weekend vi har haft!

Det er fantastisk at stifte bekendtskab med den aller nyeste videnskab indenfor hundetræning. Og denne videnskabelige træningsmetode er så ny, at de sidste videnskabelige eksperimenter endnu ikke er publiceret.

Vilma var en absolut stjerne. Både at have med, og til at lære.
Hun var så rolig og afbalanceret selvom jeg aldrig har haft hende med på kursus før.

Jeg havde dog glemt at få et tæppe med, og prinsessen kan ikke finde ro medmindre hun har noget blødt at ligge på. Man ligger jo ikke sådan på det bare gulv. Så min striktrøje blev forvandlet til hundetæppe og Vilma sov gennem teori og når de andre hunde lavede praktiske øvelser. Ikke så meget som et pip fra den søde vovse.

Metoden var utrolig spændende og opfordrer til et sjovt lege/lære forhold hund og ejer imellem. Sikke en relation man kan opbygge på denne måde.

Jeg skal nu i træningscamp med hundene så vi kan blive rigtig skrappe i metoden og i tænkeboks med hvordan jeg kan arbejde videre og integrere det i hundeskolen. Måske skal der også planlægges et par workshops:-)

Godt at have lidt at bruge de mørke vintermåneder på.

Rolig hund til teori så længe man har mors bluse at sove på

Teorioplæg med Claudia Fugazza

Indlæring af Do It træningsprotokol på hinanden inden det blev hundenes tur

En hund trænede af gangen foran resten af kursusdeltagerne. Puha jeg var nervøs de første gange jeg skulle op foran alle. Ligesom en eksamen. Men Vilma var en stjerne.

Do it

I næste weekend skal Vilma og jeg på kursus i en ny træningsmetode, der hedder Do as I do.

Den bygger på, at hunden lærer ved at kopiere ejeren. 

Det er ikke noget nyt at vide, at dyr kopierer hinandens adfærd. Men jeg er meget spændt på at lære, hvordan jeg bevidst bygger sådan en indlæring op.

Vi er SÅ klar Vilma og jeg! Og vores lektier er næsten på plads.

Alle der deltager med hund skal kunne lave 3 tricks med hunden. Og kun på kommando, ingen håndtegn, og det skal være tricks som hunden udfører alene. Dvs. sådan noget som at give pote eller gå 8-taller mellem ejerens ben duer ikke.

Vi har valgt at vinke, stå op på skammel og gå rundt om skammel, som vores tricks.

Vilma er også lige færdig med sin løbetid, så alt nåede at klappe. Tæver i løbetid må nemlig ikke deltage, og jeg var godt nervøs, for vidste at hun ville komme i løbetid i oktober.

Det duer ikke at tage Helmuth med til sådanne arrangementer endnu. Han gøer og forstyrrer for meget. Er stadig alt for umoden til det, men det går fremad:-)

Her er vores tricks:

Tillykke Vilma!

I dag er det Vilmas fødselsdag. Hurra hurra hurraaaaaa!

Så bliver husets førstefødte 6 år.

Vilma er vores første "barn" og er stadig vores firbenede prinsesse.

Vi udpegede hende, da hun var 3 uger gammel, ud af et kuld på 8 hvalpe.

På det tidspunkt kunne vi allerede se, at hun havde tilstrækkeligt med temperament og gåpåmod, lod sig ikke kue, men var heller ikke altdominerende overfor hendes søskende. Gode tegn på en sund hund med en lovende fremtid.

Hun kom fra et køkkenopdræt i Ejlstrup, og er registreret i dansk jagthunderegister (DJR stamtavle).

Vi gjorde meget ud af hendes træning de første mange år, hvilket vi nyder godt af nu. Hun elsker at træne og samarbejde, men er også god på egen hånd. 

Som knap 2 år gammel havde hun bestået brugsprøve (3. bedste hund på dagen ud af mange) og den lille apporteringsprøve (27 ud af 30 point), som består af apportering af 2 duer lagt blindt ud, kaninslæb og apportering af and på vand. Lige siden har hun trofast assisteret Jørgen på jagt. 

Hun assisterer mig i alle mine små træningsvideoer, både med hensyn til demonstration af træningsøvelser og stimuleringsopgaver, samt ugeavisartikler, fordi hun er så glad for at arbejde og ser brandgodt ud på skærmen:-)

Min store, dejlige stjerne!

Med helbredet har vi ikke været helt så heldige. Hun kæmper med låsninger i ryggen, som vi jævnligt må få løsnet op og har en mislyd på hjertet. Men som beskrevet i tidligere indlæg, mener dyrlægen ikke, at vi skal tage særlige hensyn til hende pt. og lade hende nyde livet i fulde drag med alt det hun elsker; leg, træning, jagt og masser af kys og kram.

Et par billeder fra de helt første uger:-)

En håndfuld pels på 4 uger

Lige ankommet 8 uger gammel og allerede fuld af ballade

17 uger og en rigtig puttegris

Evaluering

En gang i mellem sender jeg evalueringsskemaer ud efter endt hundetræningshold. Og denne gang skulle det være efter august/september holdene.

Det er altid nervepirrende. Jeg har jo selv en fornemmelse af hvordan jeg synes det er gået. Men det er altid spændende at se om jeg nu også har læst mine kære kursister rigtigt:-) Og så vil jeg jo gerne gøre det så godt som muligt, så er spændt på om det lykkes.

Evalueringen er med til at give mig inspiration til hvor jeg skal udvikle mig. En ting jeg kan se ud af tilbagemeldingerne er, at man kunne tænke sig at få et par stikord på skrift, så det er nemmere at huske øvelserne når man kommer hjem og skal arbejde videre. Det må jeg lige se, hvordan jeg får indarbejdet. Jeg skal i hvert fald ikke være årsagen til at man ikke får trænet, fordi øvelserne er svære at huske:-)

Der er også ønske om agility og weekendtræning igen til foråret. Det er også noget jeg kan arbejde videre med i løbet af vinteren. Så alt i alt meget brugbare informationer.

Ellers er det nogle meget flotte tilbagemeldinger indtil videre og jeg er utrolig glad for at folk synes, de får noget ud af træningen og det er et rart sted at komme med sin hund. Det vigtigste for mig er at læring og hygge går hånd i hånd:-)

Efter over 20 tilbagemeldinger er der et gennemsnit på 4,8 ud af 5 på at folk har været tilfredse med kurset generelt set. Det er jeg rigtig glad for.

Jeg sætter stor pris på at folk vil bruge den tid at udfylde evalueringsskemaet. Jeg ved selv hvor irriterende sådan nogle kan være:-)

Skriver folk kommentarer til skemaet og svarer ja til at jeg må bruge dem som reference, lægger jeg kommentarerne ind på min hjemmeside under Kursisterne mener. Her kan du læse nogle af de mange tilbagemeldinger jeg får.

Nu venter jeg spændt på flere svar, så jeg kan få et endeligt overblik over sensommerens forløb.

Løbetid

Hanhund og duften af løbsk tæve kan nogle gange være en udfordring.

De fleste hanhundeejere kender nok til, hvordan deres hund glemmer alt omkring sig fordi en løbsk tæve har dryppet på et helt særligt græsstrå i vejkanten. Her kan de kære herrer stå og snuse og slikke i en uendelighed.

Lige nu er det højtid for løbske tæver. Det mærkes både på træningspladsen, hvor jeg har den holdning at alle hunde er velkomne. Damer der drypper kan bare naturligvis ikke være med til socialisering. Og hjemme hos os selv, hvor Vilma også endelig er kommet i løbetid. Jeg har ventet og ventet og håbet, for jeg ville så gerne have hende med på Do as I do kursus sidste weekend i oktober men her må man ikke have løbske tæver med.
Tirsdag skete det så og jeg klappede i mine små hænder. Nu skulle hun kunne nå at blive færdig inden d. 25. oktober. JUBIIIII! Så skal vi rigtig på tøsetur sammen:-)

Til gengæld er det lidt hårdt at være Helmuth, eller rettere sagt det bliver hårdt. Den første lille uges tid går fint sammen. Han dufter lidt til hende men prøver ikke noget. Når hun bliver højløbsk, kommer Vilma på "ferie" hos mine forældre en uges tid. Det er total unfair at være Helmuth som ikke må alt det sjove, når Vilma starter på at smække rumpetten op i hovedet på ham hele tiden. Når hun er ude af den højløbske periode, kommer hun tilbage og så kan de sagtens gå sammen det sidste stykke tid igen.

Mange har spurgt mig om jeg ikke skal have den ene hund neutraliseret. Mange har endda den holdning at det er synd for hanhunden at leve omkring tæver i løbetid fordi det er stressende og samtidig at det er synd for tæven hvis den bliver voldsomt falsk drægtig. Så hellere få dem neutraliseret.

Her må jeg sige klart NEJ! Jeg valgte bevidst en hanhund selvom jeg i forvejen har en tæve. Jeg kunne aldrig finde på at neutralisere en af dem for min egen nemheds skyld de 2 uger om året det drejer sig om. Jeg ved jo ikke hvilken hund jeg får de øvrige 50 uger om året, da jeg ikke kender konsekvenserne for deres adfærd ved en neutralisering. Den risiko tør jeg ikke tage, Samtidig bliver risikoen for kræft voldsomt forøget ved en neutralisering.

Mht. at det er synd for hanhunden at den ikke må parre og derfor hellere kastrere den, vil jeg sige at det er de færreste hunde i naturen som alligevel får lov at parre. Så det ligger i deres natur at ikke alle kommer til det sjove.

Derudover findes der mange naturprodukter som kan afhjælpe både falsk drægtighed hos tæven og virke beroligende og afstressende hos hanhunden, så det er bare et smut i Matas. Man kan købe rigtig meget naturmedicin for samme pris som en neutralisering!

Jeg er bare glad for at Helmuth lærer at omgås tæver i løbetid. Hermed stresser han ikke, før det kan betale sig:-) Og han mister ikke hovedet med det samme han møder en lækker dame.
Så win win for os begge, hvis vi skal til træning, konkurrence eller udstilling på et tidspunkt og der har gået en tæve i løbetid lige før os.

Husk med hensyn til neutralisering: Du ved hvilken hund du har nu. Du ved ikke hvilken hund du får efter operationen. Hormonsystemet har stor betydning for hundens adfærd og derfor vil en neutralisering altid have konsekvenser. Hvilke kan bare ikke forudses før det er for sent.

Vil du vide mere om min holdning til neutralisering, vil jeg anbefale dig at læse min artikel fra Ugeavisen Odense.

Det går fint med at sove sammen endnu, selvom Vilma er i løbetid

Sidste dag i hundeparadis

Jeg har nydt dagen i fulde drag med hundene i dag. Sol, sjov og ballade, så nu er energidepoterne fyldt op.

I morgen starter jeg nemlig på job igen på OUH,

Vi har trænet apportering med Jørgens crocs. Helmuth foretrækker stadig at apportere ting i plastik eller gummi:-)
Herefter legede vi med tunnellen.
Vilma kom forbi en gang i mellem, når det så lidt for spændende ud. Ellers gik det meste af hendes tid med at lede efter mus og andet godt.

Afsted efter Crocs:-)

Tunnel-hygge

Om eftermiddagen tog jeg først Vilma ud på en gåtur og bagefter havde jeg Helmuth med i Lundeborg.
Har længe gerne villet lave en lille video om "dogparkour". Det er blevet så moderne:-p Jeg må nu egentlig indrømme, at det virker lidt som gammel vin på nye flasker. Der er skrevet mange bøger i tidernes morgen om at lade hunde bruge naturen til at udvikle deres balance og motorik, lade dem balancere på træstammer og bænke, lede efter godbidder i træer, hoppe over buske, lave sit/dæk på sten og meget andet. Nu har man så sat et label på dette og pludselig er det blevet et helt nyt fænomen. Jeg kan ikke helt forstå det, men sådan er jeg så gammeldags.

For mig er parkour en ekstremsport, hvor man skal komme igennem et vist miljø hurtigst muligt. Så det handler både om motorik og fart. De dogparkour beskrivelser jeg har set, handler primært om motorik og herigennem selvudvikling (hvilket er en rigtig god ting), men ikke fart som i parkour. Det er nærmere genoptræning/fysioterapi.

Nå, men kald det hvad du vil:-) I hvert fald bruger jeg altid naturen og legepladser til hundene, når vi er på tur. Og i dag var ingen undtagelse:-)

I aftes holdt jeg holdafslutning for mandagsholdene. Det letøvede hold blev udfordret med masser af drejninger og twists, så de (i hvert fald ejerne) blev helt rundtossede. På aktiveringsholdet holdt vi en lille konkurrence, som labradoren Gaja vandt. Men hun har også taget aktiveringsholdet 3 gange nu, så hun er ved at være godt hard core i hjernegymnastik.

Heldigvis er mange af hundene tilmeldt endnu en gang hundetræning, som starter i næste uge, så jeg får fornøjelsen af dem endnu 2 måneder, før jeg ønsker god jul og vinter:-)

Vilmas store hjerte

Vilma har et stort hjerte, ingen tvivl om det.
Hun er min egen lille lynafleder, når det gælder stress. Har jeg det dårligt, har hun det også dårligt. Har jeg det godt, har hun det også godt. Det er en rolle, hun selv har taget på sig, da hun er meget sensitiv. Man siger hund og ejer ligner hinanden, og her taler jeg ikke om udseende men sind:-)

Men det var ikke det hjerte, jeg ville tale om i dag.

Mandag d. 15. sept. var vi ved dyrlægen og få målt hendes EKG og taget blodprøve. Dette fordi dyrlægen havde hørt en susen på hendes hjerte, som er ensbetydende med at der er en utæthed.

Jeg har ikke set nogle symptomer hos hende, men ville have hende tjekket, så jeg var sikker på, at hun kunne være med på efterårets jagter, uden at jeg skulle være nervøs for om hun faldt om pga. sit hjerte.

Resultatet på hendes blodprøve var rigtig fin. Her måler man et stof som bliver udskilt fra hjertemusklen i forhold til om hjertet er på overarbejde.

Værdi under 900 betyder at der er en meget lav risiko for hjertefejl, hvorimod værdi over 1500 betyder at hunden er i højrisiko for hjertefejl. Vilmas værdi lå under 250, faktisk så lavt at det ikke kunne måles, så det var mere end godt:-)

Resultatet af hendes EKG viste dog en lille variation ud over det normale og derfor var jeg afsted igen i tirsdags for at få lavet et kontrolEKG.

Inden hun skulle ind til dyrlægen, havde jeg gået en god, lang tur med hende, hun havde løbet frit, snust og hygget sig. Jeg ville gerne have at hun skulle være lidt brugt for at se om det havde nogen indvirkning. Men denne gang viste EKG'et helt normale værdier, så vores dyrlæge har nu afblæst alle bekymringer for hjerteproblemer. Hun har stadig en utæthed, det kan vi ikke løbe fra. Men hendes hjerte arbejder helt normalt og viser ingen tegn på overbelastning. Så må vi bare holde godt øje i forbindelse med de årlige sundhedstjek. Så giver de endelig mening, i stedet for at smide så mange penge ud på en konsultation hvor dyrlægen kigger hendes tænder efter og siger, at hun er i fin foderstand...

Så nu er jeg mere rolig, når hun skal afsted og Vilma kan få lov at nyde sine jagter i fuld firspring:-)

Genopfriskning af apportering af duer

Genopfriskning af apportering af hare

Et velfortjent hvil i det høje græs

Hver anden dag

Rytmen er blevet de sidste par dage at hver anden dag er udnævnt til ekstra god hundedag.

I onsdags var vi til træning hos Pia.. Det gik rigtig godt. Helmuth er blevet terapihund for en Border Terrier, som er temmelig usikker. Desværre viser hun sin usikkerhed på en lidt kedelig måde, ved at springe ud i hovedet på de andre hunde og lyde som om hun vil æde dem. Mange hunde vil blive utrygge overfor sådan en fremtoning men det tager Helmuth såmænd bare som en opfordring og så løber han efter hende og gøer tilbage:-) 

Det betyder også at han lige får det værste krudt ud af kroppen inden hans træningstime starter og det er gået SÅ godt de sidste 2 gange. Dejlig ro, fokus og træningsdisciplin hele timen igennem.

Efter træningen tog vi hen til en 4 ha indhegnet hundemark og her kunne de løbe, snuse og skabe sig tosset lige så meget de havde lyst.

Torsdag skete der ikke så meget. Jeg var til afdelingsarrangement på OUH, så hundene var alene hjemme og om aftenen stod den på hovedpine for mit vedkommende, så de måtte klare sig selv:-(

I dag fredag fik vi besøg af min gamle folkeskolekammerat og hendes kleiner hvalp Aya på 3-4 mdr. Nøj der var gang i Aya og Helmuth fik sin sag for, men han hyggede sig. Vilma kan ikke helt finde ud af det vimse hvalpeliv, så hun gøede lidt mærkeligt, lidt leg og lidt giv-mig-plads agtigt. Aya tog det som udelukkende leg gøen:-) 

Senere tog jeg aktivitetsspillene frem. Vilma elsker det! Helmuth synes det er ok et stykke tid, og ellers lægger han sig og ser på at Vilma leger. Heldigvis forstyrrer han hende da ikke.

Om eftermiddagen var jeg så til LP træning med Helmuth. Puha, sikke en elendig træning! Ikke på grund af Helmuth. Han opførte sig som han plejer. Temmelig oppe at køre når vi ankommer og langsomt falder han ned og begynder at arbejde. Nej, træneren havde forberedt én sølle øvelse, hvor vi kom til på skift, var på i 5 minutter og så skulle vi ellers vente resten af timen! Det synes jeg simpelthen er for dårligt. Jeg kommer ikke til træning for at vente og træne på egen hånd. Det kan jeg gøre hjemme. Jeg kommer til træning for at få feedback. Jeg kan mærke at jeg faktisk stadig er irriteret, mens jeg sidder og skriver. Ren tidsspilde.

I morgen lørdag har jeg hundetræning så her bliver heller ikke så meget aktivitet for mine egne. Men til gengæld skal vi så til træning igen søndag hos Pia. Så 3 gange hundetræning i denne uge! Det er bare dejligt!

Det er med at få det bedste ud af mine sidste 1,5 uges orlov, inden det kedelige hverdags-arbejdsliv starter igen:-)

Vilma elsker problemløsning

Helmuths fornemste opgave var at passe på maden (synes han selv)

Masser af aktivitetsspil med en træt Helmuth og en aktiv Vilma

Helmuth dag

Opmærksomheden går lidt på tur, så i dag var det Helmuths dag:-)

Nyklippet Helmuth med meget kort pels -
så er pelsen klar til udstilling i Fredericia feb. 2015

Vi startede morgenen hos hundefrisøren (nok ikke lige den foretrukne start, hvis jeg spurgte Helmuth).
Dejligt at se at mit hårde arbejde med at få filterknuder m.m. ud af pelsen havde givet pote. Det blev nemlig en rimelig tålelig omgang for Helmuth. Jeg prøver hver gang at børste ham så godt som muligt, for at frisøren ikke skal stå og hive og flå i pelsen, så det bliver en dårlig oplevelse for ham.

Der kom en dame og afleverede hendes Lagotto. Hun børster den overhovedet ikke hjemme, fordi det er for besværligt. Det betød, at den rystede som et espeløv bare ved at komme ind ad døren, fordi det gør så ondt på den at blive børstet igennem (og så endda et fremmed sted af et fremmed menneske). Ejeren var meget hurtigt ude af døren igen, fordi hun fik det helt dårligt over at se, hvor dårligt hendes hund havde det. Det synes jeg simpelthen ikke man kan være bekendt overfor sin hund! (sagt meget diplomatisk, for jeg kunne finde andre meget grimmere ord). Når man anskaffer sig en pelshund, bliver man nødt til at tage den opgave med sig at lære hunden at blive håndteret og nyde sin frisering, for man kommer til at spendere mange timer sammen hund, ejer og børste.

Jeg bliver altid på hundesalonen, når Helmuth bliver ordnet. Jeg ved at mange steder vil de ikke have ejerne der, men fra første gang lod jeg som om, jeg ikke vidste det, og nu hver gang skynder jeg mig at sætte mig til rette og begynder at snakke som om det er det mest naturlige i verden. Jeg efterlader ikke min hund alene på en hundesalon eller hos dyrlægen for den sags skyld. Jeg vil hele tiden være der for at se om de behandler ham ordentligt.

Da vi kom hjem, var det tid til lidt keglesjov. Havde egentlig regnet med at Vilma skulle have træningen, men Helmuth ville også være med. Jeg har ikke trænet bagom kegle med ham, kun fremad, men han forstår princippet og dermed forstod han også bagom med det samme. Dygtige, lille hund:-)

Da Ella skulle til dans senere, tog jeg Helmuth med, og gik en tur med ham i Svendborg i den halve time hun var i dansesalen.

Nu er han vist også ved at være brugt. Om lidt venter aftensmaden, oksestrube, og så satser jeg på fred og ro resten af aftenen:-)

I morgen skal han ud og socialisere med en lækker New Foundlænder dame, det heldige asen:-)

Vilma dag

Vilma på kaninslæb

I dag har været en rigtig Vilma dag.

Vi startede, hundene og jeg, med at køre til Brylle til formiddagshundetræning hos
Dyreadfærdsklinikken. Først trænede jeg lydighed med Vilma en time, og bagefter Helmuth en time.

Da vi kom hjem, var det så fantastisk solskinsvejr, at jeg tog Vilma med ud på træningspladsen for at lave lidt keglesjov. Vil prøve at se, om jeg kan lave en kort video i morgen for at vise, hvor dygtig hun er blevet:-)

Senere tog Jørgen hende med på en tur med lidt indpasset dirigering, og til slut et kaninslæb (Jørgen havde fået en død kanin af en kollega, som havde fundet den kørt over i sin indkørsel).

Om aftenen fik hun lov til at være demohund på mit fortsætterhold i Gudbjerg. Så her blev der trænet kropssignaler og en masse dæk foran kegle med hønsefod stikkende op af.

Jeg kunne godt se til sidst, at nu var hjernen ved at bryde sammen. Overspringshandlingerne stod i kø. Snuden kom længere og længere i jorden, hun kravlede rundt og tog sig da også en lille hønsetå, da jeg havde opmærksomheden på kursisterne i stedet for hende:-)

Nu ligger hun sødt og sover efter aftensmaden, som stod på norsk laks. Meget velfortjent.

Efter 2 timers hundetræning herhjemme med Gudbjerg holdene var det ind og i gang med at børste Helmuth igen igen. Jeg har brugt de sidste 3 dage på at få hans pels børstet ordentligt igennem. Puha altså! Nu skal han til frisør i morgen og klippes godt ned, så det bliver nemmere for mig at holde. Er bare ikke den store pels-elsker - lidt paradoksalt at vælge en Barbet så, men han har så mange andre skønne egenskaber:-)

God dyreejer

Det er dejligt med en omsorgsfuld dyreejer, og sådan en pige har jeg været i selskab med meget af tiden i dag:-)

Havde fornøjelsen af denne lækre pony til formiddag

Morgenen startede med at hendes lille pony skulle have en kranio-sakral terapi. Det er første gang siden min uddannelse at jeg skulle have fingrene i en pony, så jeg havde lige sikret mig at han var rolig. Han var den største hyggefis, så det gik godt.

Senere blev det til en god, lang gå tur med hundene og her til aften skulle jeg mødes med den samme dyreejer, denne gang på træningspladsen, hvor hendes 2 hunde skulle have en god gang socialisering.

Den unge skulle møde Helmuth. Jeg synes, han havde været lidt fremme i skoene overfor et par andre hvalpe til træning, så det var på tide at møde en god, selvsikker hanhund. Og vi fik da også et klasseeksempel på aktiv underkastelse fra den unge hund:-)

Helmuth var bare vildt forelsket. Hvalpen lugtede endnu ikke af hanhund, og heller ikke af tæve, så han måtte jo være en tæve i løbetid, tsk tsk. Helmuth vaskede så meget øre på den lille, at man kunne tro, hjernen fulgte med ud.

Den fantastiske terapihund Pearl

Den ældre hund skulle møde en meget afbalanceret New Foundlænder. Vi har i en måneds tid arbejdet med socialisering af ham, da han har været ude for en uheldig oplevelse med et overfald og i forvejen er en meget usikker hund. Derfor fungerer han ikke godt socialt med mange andre hunde.

Jeg havde allieret mig med en af mine kursister, som ejer 4 New Foundlændere. Hun har denne fantastiske tæve, som bare hviler så meget i sig selv og er helt fantastisk til at aflæse andre hunde og få dem til at slappe af i hendes selskab. Min lille "problemhund" var i starten meget på stikkerne. Var henne og markere flere gange overfor hende, men terapihunden satte sig bare ned og her blev hun siddende indtil han var faldet til ro.

Vi skal have dem sammen igen om en uge og det bliver spændende at se om de falder hurtigere til ro sammen, når de nu har hilst på hinanden.

I morgen står jeg op til 3 timers hundefrisering. Jeg har bestilt tid til klipning af Helmuth i næste uge, men inden da må jeg hellere få børstet hans pels igennem mange gange, så den er rimelig uden filterklumper. Han er bare den forkerte race for mig, når jeg tænker pelspleje, da jeg virkelig ikke gider al den frisering, men i temperament og karakter passer vi fantastisk sammen:-)
Om eftermiddagen skal vi til den ugentlige LP træning (måske vi burde have trænet lidt inden da...Nå pyt, det går nok:-p).

God energi

Det har bare været en dag med masser af god energi.

Startede formiddagen med at besøge min gode ven og kollega Christy for at give hendes 2 hunde kranio-sakral terapi.

De havde været ved kiropraktor i går og med en gang KST ville hele deres kadaver både være rettet og afspændt, en rigtig god kombination.

Begge piger tog simpelthen så godt imod. De er perfekte øvehunde. De ligger stille på bordet, og viser tydelige tegn når jeg har fat i det rigtige:-)

Gravbassen Daisy har en lang ryg, så det tog tid at komme hele vejen fra nakke til hale:-)

Luzi havde især problemer med sin højre skulder, så der blev sat ekstra godt ind her

Telepatien virker

Da jeg kom hjem, så jeg, at jeg havde fået feedback fra mine første telepati prøveklude, en hund og en hest. Har ventet meget spændt på det:-) Og de var positive, yeah!

Min beskrivelse af deres personligheder var spot on.
Jeg gør mig altid umage med at beskrive særlige kendetegn for netop det dyr jeg har kontakt med, så ejeren kan genkende sit dyr. Der er stadig budskaber jeg skal øve mig på at tolke korrekt. Men de var dér og det er bare med at øve mere. Jeg har en 8-10 hunde og heste, som venter:-)

Her et udklip af feedbacken fra den ene hunds ejer, hvor jeg havde beskrevet hvad den synes om andre hunde;
"Jeg kan sagtens genkende måde hvorpå Bailey møder både små og store hunde, samt at hun foretrækker mødet og leget med de små hunde. Ofte virker hun lidt skræmt af de store hunde. Hun er en hund med en meget stor personlighed, og udviser stor respekt i mødet med andre hunde. Kendetegne med hovedet/hagen, er spot on. :)"

Godt avler godt

Om eftermiddagen var Helmuth og jeg til vores ugentlige LP træning. Og godt avler åbenbart godt, for Helmuth opførte sig eksemplarisk. Var opmærksom på mig, meget villig til at arbejde og hans gøen kunne holdes på et minimum. En meget tilfreds hundemor:-)

Til sidst viste det sig at jeg nu også kan passe en jakke som jeg ikke har haft på i 2 år, fordi jeg på de sidste 8 uger har tabt 13 kg, endnu større YEAH:-D

Så alt i alt en dejlig dag, hvor depoterne er blevet fyldt op med en masse god energi:-)

Keglesjov

Tænkte at jeg ville dele denne sjove, glade og udfordrende øvelse med jer, som I kan hygge jer med i weekenden:-)

Venstre arm = venstre om kegle

Højre arm = højre om kegle

Rigtig god fornøjelse og god weekend:-)

Træning

Jeg er rigtig kommet på arbejde med Helmuth:-) Vi skal være i topform til vores LP træning og i dag har vi fokuseret på lineføring (eller nærmere fri ved fod, da jeg ikke gad finde linen frem:-))

Pt. arbejder jeg med at Helmuth skal have rumpen med sig når vi svinger til venstre.

Samtidig arbejder vi med stillingsskift mellem sit og dæk, og her må han slet ikke bevæge bagdelen. Den skal være som naglet fast i jorden.

Han gjorde det faktisk fint, især hans kontakt og stillingsskift. Lineføringen skal vi arbejde meget mere med, men er godt tilfreds så længe han har lyst, og han elsker den lineføring. Synes det er vildt fedt at gå og vise sig frem:-)

Her kommer en lille video fra formiddagens træning.

Hjerteskanning

I dag var endelig dagen hvor Helmuth skulle have sit hjerte skannet.
De sidste par dage er jeg blevet mere og mere nervøs, og gået og bygget op til dommedag.

Resultatet var dog heller ikke 100 % fejlfrit:-(

Værdien for sammentrækning af hjertet lå i den lave ende. Det betyder, at hans hjerte måske ikke trækker sig helt godt nok sammen. Men hjertekamre var normal størrelse og hjerteklapperne lukkede fint til.

Det betyder, at jeg det næste år skal gå og observere ham. Holde øje med om han bliver mere stakåndet, får åndedrætsbesvær, hoster, bliver hurtigere træt, dårlig kondition, mister appetit og bliver svimmel, måske endda besvimer hvis jeg presser ham fysisk.

Nogle af tegnene ser jeg allerede, og har set et stykke tid, som bla. den dårlige kondition, at han bliver hurtigt træt og virker stakåndet. Det var de tegn som fra begyndelsen fik mig til at bekymre mig om hans hjerte.

Men jeg må i gang med at oparbejde mere kondition på ham (det vil også gavne mig selv:-)) Og så må jeg se om han er i generel dårlig form eller om det kan være pga. hjertet.

Om 1 år skal han skannes igen. Her vil dyrlægen se efter om hans hjerte har forstørret sig og om hjerteklapperne stadig lukker til. Hvis det hele ser fint ud, er den lave sammentrækningsværdi åbenbart normal for ham, og hans hjerte er som det skal være. Men hvis der er sket forandringer med hjertet, skal han på hjertemedicin:-(

Så en lidt øv-men-alligevel-ikke-besked, for jeg er ikke blevet så meget klogere.

Den hollandske opdrætter skrev også i tirsdags, at hun ikke turde tage risikoen ved at bruge Helmuth, så vi har annulleret vores aftale. Kunne kun svare tilbage, at jeg fuldt ud støttede hendes beslutning, for jeg havde valgt det samme, hvis jeg havde stået i hendes position.

Hun ville også gerne vente for at se hvordan Helmuths søsters hjertefejl udvikler sig, og vente på at de andre søskende også er blevet skannet for at få en indikation på, om det evt. kan være arveligt.

Nu er det så endnu vigtigere at vente 1 år mere på den næste hjerteskanning og herefter vurdere, om han overhovedet egner sig til avl.

Viser det sig at han har kardiomyopati, er det nemlig arveligt, og så skal han bare leve et langt og fredeligt liv på gården uden damebesøg:-)

Min fine Helmuth

En våd omgang

Hvis jeg og kursisterne syntes, det var en våd omgang hundetræning i dag, så havde vi ret:-)

22 mm regn fik vi i løbet af de 5 timer træningen stod på!

Det var ikke ligefrem den mest optimale start. Men alle kursister mødte op trods vejrforholdene og gjorde deres absolut bedste.

Når det går at træne i sådan et vejr, bliver det den rene leg at træne hjemme i ugens løb, og jeg glæder mig til at se fremskridtene for hver uge, der går de næste 8 uger.

De helt små hvalpe på sidste hold var de hvalpe som var mest plaget af regnen. Efter den frie leg og et par øvelser rystede de af kulde og ville bare gerne tilbage i bilen. En af kursisterne var så fornuftig at hun satte hunden i bilen og kom så tilbage for at lytte til de sidste øvelser, så hun fik det hele med. Det viser engagement.

I det hele taget viser det store fremmøde trods vejret engagement fra alle og jeg ser frem til næste søndag. Det kan næsten ikke blive så slemt som i dag:-)

Jeg selv var våd gennem 3 bluser + regnfrakke og når jeg bukkede mig ned, faldt vandet i kaskader fra hætten som når man slår på en teltdug, der har opsamlet en hel sø af vand. Heldigvis er det bare vand og varmen er langsomt ved at vænne tilbage i kroppen her 3 timer efter jeg er kommet hjem og i tørt tøj:-)

Ja ja, de glæder ved udendørs-arbejde:-)

Træt men glad

Hjemvendt efter en dejlig Hundens dag i Haderslev med beskidte tæer og varme i kinderne.

I dag var vores andet Hundens dag arrangement, som blev holdt hos Trine, der ejer hundeskolen Hvalp til Voksen i Diernæs. I juni holdt vi samme arrangement hos mig.

Det gamle "slæng" var samlet og vi kørte næsten på rutinen:-) Jeg synes, det er så dejligt at vi kan stå sammen 5 instruktører om at skabe en god, hyggelig og inspirerende dag for hundeejere og deres hunde.

Der kom 45 hunde! Trine havde gjort et stort forarbejde med at kontakte aviser og hænge plakater op i området for at skabe bedst mulig omtale.

Der blev taget en masse gode billeder, som jeg vil dele senere, når vi har fået adgang til dem. Og der kom endda en journalist for at lave en lille reportage om arrangementet.

Tilbagemeldingerne var bla. "Tusind tak for et godt arrangement i dag - jeg har nu en meget træt hund" og "Tak for en super hyggelig dag og dejligt at se så mange dejlige hunde og mennesker - håber det kommer igen".

Ligesom hos mig, var jeg meget imponeret over den gode stemning med så mange hunde på ét sted. Stille og roligt foregik det uden optakt til hundeballade. Alle tog rigtig pænt hensyn til hinanden og hinandens hunde.

Vi evaluerede kort, efter at pladsen var lukket, og alle var enige om, at det må vi lave igen til næste år:-)

Så skal vi bare finde på nye, spændende aktiviteter:-)

Mon ikke Hundens dag ender med at blive en tilbagevendende begivenhed?

Nu sidder jeg i sofaen og tager en ordentlig slapper, efter at have været afsted i 11 timer, vasket meget beskidte tæer, lavet træningsplaner for de 5 hold, som har holdstart i morgen i Odense, fodret hundene, pakket haven ind i godbidder til hundeaktivering og spist en smule is:-)

Desværre er mine egne hunde ikke helt så trætte, da de måtte være alene hjemme det meste af dagen. Men Vilma får afløb for sin overskydende energi ved at grave efter mus i blomsterbedene og Helmuth tøffer bare lidt rundt og ligger ellers som en anden saltstøtte på trappen foran hoveddøren. Tror han nyder den kølige aften og vinden i krøllerne efter en hel dag inden døre:-)

God aften til jer alle.

Hverdag

Så er hverdagen i den grad vendt tilbage. Farvel søde sommer og dejlige solskin, og goddag til blæst, byger og rigtig mange dejlige hunde!

I mandags stod den på legestue og hundetræning i Odense. Legestuen er kommet rigtig godt fra start og er efter et par måneder ved at blive populær. Bagefter havde de letøvede og aktiveringsholdet premiere.

Tirsdag igen hundetræning i Odense med start for et fyldt unghunde/voksen begynder hold.
Det er altid spændende, hvordan det går, når 7 nye hunde mødes. Men det var en fornøjelse. Allerede fra vi kom ind, kunne alle lege sammen, selvom størrelsen gik fra New Foundlænder til bomuldshund:-) Jeg havde ellers gået og brudt hovedet med, hvordan jeg lige skulle dele netop dette hold op til socialisering, men det var slet ikke nødvendigt. Det klarede hundene helt selv:-)
Herefter fulgte det øvede hold og endnu et aktiveringshold.

Må sige at det er en sand fornøjelse at vende tilbage på "arbejde", når alle hunde og ejere er så glade, motiverede og dygtige.

I dag har jeg så haft holdstart for holdene i Gudbjerg. Og de var lige så klar som i Odense:-) Igen glade, dygtige hunde og motiverede ejere. Overvejer egentlig hvorfor de behøver gå til træning, så dygtige de er.

Jeg begyndte også selv til træning med Vilma og Helmuth i dag hos vores trofaste hundetræner Pia. Vilma var bare på! Hun elsker denne kvalitetstime med sin "mor", og kiggede glad og opmærksomt på mig en hel time i streg:-)

Det var lidt en anden sag med Helmuth. Puha altså. Kendt sted men nye hunde. Efter et stykke tid, hvor jeg havde prøvet at få lidt kontakt og få ham til at tie stille, bare et øjeblik, kigger en af de andre kursister på mig, smiler og siger "Det lyder ikke så slemt i vores ører". Så jeg har nok haft svært ved at skjule tordenskyen som langsomt men sikkert voksede i mit indre:-) Gudskelov at han er den sødeste hund herhjemme, så jeg kan finde lidt lyspunkter en gang i mellem:-)

Fredag står den på LP træning igen med Helmuth. Lørdag afholder jeg sammen med mine dygtige instruktør-kolleger Hundens dag ved Haderslev. Og søndag er der holdstart for 5 nye søndagshold:-)

Der er bare drøn på i denne uge. Og det er skønt (men også lidt hårdt efter 6 solskins-dase uger).
Velkommen tilbage til hverdagen:-)

AV! Hvalpen bider

Hvalpe er som udgangspunkt født uden bidehæmninger. Det er noget der skal læres i deres tidlige hvalpestadie. Som 8 uger gamle, hvor mange hvalpe ”flytter hjemmefra”, har de færreste endnu fuldt udviklet deres bidehæmninger.

Når hvalpen begynder at skifte tænder mellem 4 og 7 måneders alderen kan bideriet ligeledes blive voldsommere end tidligere.

Når du står med en lille hvalp, er det dit ansvar som ny ”hundemor” eller "hundefar" at færdiggøre arbejdet med at lære den bidehæmninger.

Når hvalpen bider i dine hænder, bukseben eller fødder, står du helt stille uden kontakt til hvalpen indtil den stopper og herefter giver du den kontakt igen. Starter den på ny med at bide, står du igen stille. Hvalpen får kun kontakt, når den ikke bider.

Hvis hvalpen bider for hårdt, siger du med en høj pivestemme AV, og afbryder herefter kontakten. Hvis den kun markere på din hånd og ikke bider til, kan du nøjes med at afbryde kontakten.

På denne måde lærer den hvor hårdt den må tage fat.

Derudover skal du dele hvalpens legetøj og tyggeting op i 3 kasser. Skift kasse hver dag. Således fastholder hvalpen interessen for sine legeting.

Til sidst skal du sørge for at hvalpen kommer ud og møder gode, rare hunde, både voksne og hvalpe, som den kan tumle med. Her får den brugt noget af den energi, som ellers ville gå til at bide i dine hænder.

Og undgå at lege voldsomme lege som kaste med bold og pind eller ruske i tov. Disse lege opfordrer hvalpen til at fange noget i bevægelse og holde det fast. Det vil gøre hvalpen mere tilbøjelig til at bide efter alt der bevæger sig, også bukseben og flagrende nederdele:-)

Et okseøre er god tidsfordriv for kløende hvalpetænder

LP træning

I dag er Helmuth og jeg startet på LP træning. LP står for lydighedsprøve og er et lydighedsprogram igennem Dansk Kennel Klub.

Nu sidder jeg så og tænker timen igennem og ved simpelthen ikke hvad jeg skal synes.

Helmuth stressede selvfølgelig op, som han plejer nye steder og med nye hunde. Så den stod mest på lidt gøen og prøve at puste sig op overfor de andre. Det hjalp så ikke, at der var en Leonberger han, som pustede sig mindst lige så meget op og skrabede bagud hvert andet minut. Det triggede altså lille Helmuth.

Træneren sagde at jeg skulle ignorere ham når han gøede. Men Helmuths problem er at han gøer ikke for opmærksomhed men af frustration, og så hjælper det ikke at ignorere. Det bliver han bare mere frustreret af. Da jeg prøvede at forklare, at vi havde prøvet mange forskellige taktikker og jeg havde fundet ud af, at det virkede bedst at dække ham af og herefter sætte mig ved siden af og langsomt ae ham, var der ingen forståelse. Jeg skulle bare ignorere. Nå, men jeg satte mig altså alligevel ned til min hund...

Træneren påpegede, at han gøede fordi han var stresset. Ja, det vidste jeg ligesom godt. Men da vi skulle lave indkald og Helmuth kun tænkte på at løbe over i flæsket på Leonbergeren, spurgte hun om jeg brugte legetøj til ham. Så måtte jeg sige, at jeg arbejdede meget med at få ham til at slappe af, så nej, legetøjet lod vi ligge. Ingen grund til yderligere stress. Så så hun igen helt mærkelig ud i hovedet. Hun så ingen kobling imellem at han kunne stresse yderligere hvis jeg kørte ham op på legetøj.

Halvt inde i timen var der ved at være hul igennem og jeg så små lysglimt af min ellers så dygtige Helmuth.

Nu må vi få trænet så han kan stråle på næste fredag, og træneren ikke tror, at vi overhovedet ikke er egnet til holdet.

Grunden til at jeg meldte os til dette hold var faktisk at jeg manglede inspiration til at komme videre med ham. Han er jo så super dygtig, at han skal udfordres.

Og jeg har også selv godt af at blive udfordret:-) Både i øvelser, træningsmetode og mit syn på Helmuth.

Men må godt nok indrømme, at jeg glæder mig til på onsdag, hvor vi starter træning hos Pia, som vi har gået ved det sidste års tid. Hun kan se vores langsomme udvikling til det bedre, ved hvor slem han har været, og forstår hvor langt vi er nået med at få Helmuth til at slappe mere af.

Velkommen til Frida

I dag har vi fået besøg af bedårende lille Frida, som skal bo hos os de næste 5 dage.

Frida er en god kending af familien, da hendes far er Jørgens gamle skoleinspektør. Og så går hun også til træning hos mig.

Ella er helt forelsket i Frida, synes det er så skønt med en lille hund, vil give hende mad, gå ture med hende, ja, Frida er endda inviteret til at sove i Ellas seng.


Hun får sig lidt på opleveren de næste par dage, for vi skal holde Jørgens 40 års fødselsdag på lørdag. Og der kommer godt med nye mennesker.
Men hun er faldet så hurtigt til her, så det bliver intet problem.

Som hos alle andre hunde, vi har haft besøg af, skal Vilma lige manifestere sin tilstedeværelse ved at overtage hendes kurv. Men det gør nok ikke Frida det helt store, da hun bare ligger sig i sofaen i stedet:-)

Helmuth og Bastian

I går havde jeg Helmuth med på træningspladsen. Han skulle møde hanhunden Bastian, en super lækker New Foundlænder på 2,5 år, som starter til træning hos mig på tirsdag.

Jeg var lidt spændt på mødet, da Helmuth ikke har mødt mange hanhunde. Det har mest været tæver eller kastrerede hanhunde. Så kan man bare se, hvor ivrige dyrlægerne er med kniven, når det næsten er umuligt at finde andre intakte hanhunde at socialisere med. Men det er en helt anden snak....

Det gik så fint. De er begge hanhunde med stort H, men også begge meget selvsikre, så der var ikke det store behov for at presse den anden. Der var selvfølgelig dømt pisse-konkurrence, men det er jo ikke meget anderledes end når 2 to-benede hankønsvæsner mødes for første gang:-p. Til sidst blev der endda spillet lidt op til leg.

Efter Bastian kom barndomsveninden, eller tvangsægteskabet, Gaja ind. Gaja er Ullas hund og kun 1 mdr. ældre end Helmuth, så de har fjollet lige siden, de var helt små. Og det gør de stadig:-) (Ulla er min udlejer for træningspladsen i Odense). Og så kunne Ulla og jeg jo samtidig få holdt et af vores mange erfamøder (en intern joke, når Jørgen undrer sig over at jeg kommer så sent hjem fra træningspladsen. Ofte fordi jeg falder i snak med Ulla, så det er blevet til erfamøder. Det lyder mere legitimt:-))

Hjerteproblemer

I dag fik vi den triste meddelelse, at Helmuths søster Alma har fået konstateret hjerteproblemer.

Det betyder, at jeg har bestilt tid til Helmuth til hjertescanning d. 21. august.
Puha, det er længe at vente, og det er jeg ikke særlig god til. Vil gerne have sådanne ting overstået med det samme. Men den dyrlæge, som foretager hjertescanninger i vores område, er på ferie på Bali:-( Det er ikke sådan at ramme ind i ferietiden.

Da jeg overvejer at bruge Helmuth i avl, må jeg tjekke ham fuldstændig igennem for at sikre at han ikke bringer noget dårligt med sig. Barbeten er en forholdsvis sund race, og det skulle den gerne blive ved med at være.

Det var ikke lige Helmuth, jeg havde regnet med, skulle have hjertescanning først. Faktisk er jeg mere nervøs for Vilma. Hun skal også på et tidspunkt tjekkes men jeg bliver ved med at udskyde det, da jeg er bange for dårlige nyheder. Jeg mistænker hende nemlig for at have noget med hjertet.

Altså de hunde og de bekymringer. Det er godt nok svært, når man elsker dem højere end sig selv. Det er ligesom med datteren. De skal bare allesammen have det godt og være sunde og raske!

Nå, men mere nyt følger efter d. 21. august. Så kryds alt hvad I kan for et godt resultat. Og send en masse gode tanker til Alma og hendes familie, som stadig er i gang med videre undersøgelser for at finde ud af hvor alvorligt det er.

Helmuth (tv) med søster Alma (th)

Den gode sele

I denne uge passer vi den lille Jack Russell Holger.

Holgers ejere spurgte om jeg ville træne Holger til bedre at kunne li' at få sin sele på, mens han var på ferie, fordi han ikke er særlig begejstret for den.

Så hele ugen er aftensmaden blevet serveret i forbindelse med træning af at stikke sit hoved gennem selen. Og nu stikker Holger helt frivilligt hovedet gennem selens åbning. Jeg glæder mig meget til at vise Holgers ejere hans fremskridt, når de kommer efter ham i morgen.

Du kan se vores hårde arbejde her:-)

Sele fremfor halsbånd

Jeg foretrækker at hundene bruger kropssele fremfor halsbånd.

For mig er halsbåndet kun til for at bære det lovpligtige hundetegn, og en tic-clip mod tæger og flåter.

Der er flere grunde til at jeg anbefaler en sele. Og ikke en hvilken som helst sele. Det skal være de modeller som har en rem ned mellem forbenene, dvs. enten Y- eller H-seler.

De seler som har en bred rem hen over brystkassen giver forkerte tryk på brystkasse og skuldre.

Den bedste opfindelse ever

Der er lavet diverse undersøgelser for konsekvenserne af brug af halsbånd. Bla. en undersøgelse publiceret i Journal of the American Animal Hospital Association.
Her obducerede man et stort antal hunde, som havde brugt halsbånd, og alle disse hunde havde mere eller mindre alvorlige skader på deres nakke- og ryghvirvler.

Der er også ved at komme fokus på risiko for skade på skjoldbruskkirtlen pga. tryk fra halsbånd.

Og til sidst giver selen bedre betingelser for indlæring af en god lineføring, da tryk på halsen fra et halsbånd sætter adrenalinen i gang i hunden og dermed får hunden sværere ved at koncentrere sig.
Jo mere hunden trækker, jo mere ondt gør det, jo mere adrenalin udskiller kroppen, jo mindre kan den mærke og jo mere trækker den. Så er den onde cirkel fuldendt.

Nemme løsninger - Nej tak

Der er lavet en "gå-pænt" sele, som niver hunden bag ved forbenene, når den trækker, og en anden som får hunden til at føle som om den mister jordforbindelsen ved træk.

Disse er i min verden selens svar på kvælerhalsbånd. Og absolut ingen option!

Der findes ingen smutveje til en stabil lineføring andet end tålmodighed og konsekvens (hermed ikke ment hårdhændethed!). Find en metode for din lineføring og hold fast i denne.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om lineføring, hvor min metode står beskrevet. Og den virker. Den hellige grav er bare ikke forvaret i morgen, men måske om 3-4 uger:-)

Vilma i en god sele fra Hunter med en bred, foret rem ned mellem forbenene