En gang i mellem sender jeg evalueringsskemaer ud efter endt hundetræningshold. Og denne gang skulle det være efter august/september holdene.
Det er altid nervepirrende. Jeg har jo selv en fornemmelse af hvordan jeg synes det er gået. Men det er altid spændende at se om jeg nu også har læst mine kære kursister rigtigt:-) Og så vil jeg jo gerne gøre det så godt som muligt, så er spændt på om det lykkes.
Evalueringen er med til at give mig inspiration til hvor jeg skal udvikle mig. En ting jeg kan se ud af tilbagemeldingerne er, at man kunne tænke sig at få et par stikord på skrift, så det er nemmere at huske øvelserne når man kommer hjem og skal arbejde videre. Det må jeg lige se, hvordan jeg får indarbejdet. Jeg skal i hvert fald ikke være årsagen til at man ikke får trænet, fordi øvelserne er svære at huske:-)
Der er også ønske om agility og weekendtræning igen til foråret. Det er også noget jeg kan arbejde videre med i løbet af vinteren. Så alt i alt meget brugbare informationer.
Ellers er det nogle meget flotte tilbagemeldinger indtil videre og jeg er utrolig glad for at folk synes, de får noget ud af træningen og det er et rart sted at komme med sin hund. Det vigtigste for mig er at læring og hygge går hånd i hånd:-)
Efter over 20 tilbagemeldinger er der et gennemsnit på 4,8 ud af 5 på at folk har været tilfredse med kurset generelt set. Det er jeg rigtig glad for.
Jeg sætter stor pris på at folk vil bruge den tid at udfylde evalueringsskemaet. Jeg ved selv hvor irriterende sådan nogle kan være:-)
Skriver folk kommentarer til skemaet og svarer ja til at jeg må bruge dem som reference, lægger jeg kommentarerne ind på min hjemmeside under Kursisterne mener. Her kan du læse nogle af de mange tilbagemeldinger jeg får.
Nu venter jeg spændt på flere svar, så jeg kan få et endeligt overblik over sensommerens forløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar