I onsdags var vi til træning hos Pia.. Det gik rigtig godt. Helmuth er blevet terapihund for en Border Terrier, som er temmelig usikker. Desværre viser hun sin usikkerhed på en lidt kedelig måde, ved at springe ud i hovedet på de andre hunde og lyde som om hun vil æde dem. Mange hunde vil blive utrygge overfor sådan en fremtoning men det tager Helmuth såmænd bare som en opfordring og så løber han efter hende og gøer tilbage:-)
Det betyder også at han lige får det værste krudt ud af kroppen inden hans træningstime starter og det er gået SÅ godt de sidste 2 gange. Dejlig ro, fokus og træningsdisciplin hele timen igennem.
Efter træningen tog vi hen til en 4 ha indhegnet hundemark og her kunne de løbe, snuse og skabe sig tosset lige så meget de havde lyst.
Torsdag skete der ikke så meget. Jeg var til afdelingsarrangement på OUH, så hundene var alene hjemme og om aftenen stod den på hovedpine for mit vedkommende, så de måtte klare sig selv:-(
I dag fredag fik vi besøg af min gamle folkeskolekammerat og hendes kleiner hvalp Aya på 3-4 mdr. Nøj der var gang i Aya og Helmuth fik sin sag for, men han hyggede sig. Vilma kan ikke helt finde ud af det vimse hvalpeliv, så hun gøede lidt mærkeligt, lidt leg og lidt giv-mig-plads agtigt. Aya tog det som udelukkende leg gøen:-)
Senere tog jeg aktivitetsspillene frem. Vilma elsker det! Helmuth synes det er ok et stykke tid, og ellers lægger han sig og ser på at Vilma leger. Heldigvis forstyrrer han hende da ikke.
Om eftermiddagen var jeg så til LP træning med Helmuth. Puha, sikke en elendig træning! Ikke på grund af Helmuth. Han opførte sig som han plejer. Temmelig oppe at køre når vi ankommer og langsomt falder han ned og begynder at arbejde. Nej, træneren havde forberedt én sølle øvelse, hvor vi kom til på skift, var på i 5 minutter og så skulle vi ellers vente resten af timen! Det synes jeg simpelthen er for dårligt. Jeg kommer ikke til træning for at vente og træne på egen hånd. Det kan jeg gøre hjemme. Jeg kommer til træning for at få feedback. Jeg kan mærke at jeg faktisk stadig er irriteret, mens jeg sidder og skriver. Ren tidsspilde.
I morgen lørdag har jeg hundetræning så her bliver heller ikke så meget aktivitet for mine egne. Men til gengæld skal vi så til træning igen søndag hos Pia. Så 3 gange hundetræning i denne uge! Det er bare dejligt!
Det er med at få det bedste ud af mine sidste 1,5 uges orlov, inden det kedelige hverdags-arbejdsliv starter igen:-)
Vilma elsker problemløsning |
Helmuths fornemste opgave var at passe på maden (synes han selv) |
Masser af aktivitetsspil med en træt Helmuth og en aktiv Vilma |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar