De sidste par dage er jeg blevet mere og mere nervøs, og gået og bygget op til dommedag.
Resultatet var dog heller ikke 100 % fejlfrit:-(
Værdien for sammentrækning af hjertet lå i den lave ende. Det betyder, at hans hjerte måske ikke trækker sig helt godt nok sammen. Men hjertekamre var normal størrelse og hjerteklapperne lukkede fint til.
Det betyder, at jeg det næste år skal gå og observere ham. Holde øje med om han bliver mere stakåndet, får åndedrætsbesvær, hoster, bliver hurtigere træt, dårlig kondition, mister appetit og bliver svimmel, måske endda besvimer hvis jeg presser ham fysisk.
Nogle af tegnene ser jeg allerede, og har set et stykke tid, som bla. den dårlige kondition, at han bliver hurtigt træt og virker stakåndet. Det var de tegn som fra begyndelsen fik mig til at bekymre mig om hans hjerte.
Men jeg må i gang med at oparbejde mere kondition på ham (det vil også gavne mig selv:-)) Og så må jeg se om han er i generel dårlig form eller om det kan være pga. hjertet.
Om 1 år skal han skannes igen. Her vil dyrlægen se efter om hans hjerte har forstørret sig og om hjerteklapperne stadig lukker til. Hvis det hele ser fint ud, er den lave sammentrækningsværdi åbenbart normal for ham, og hans hjerte er som det skal være. Men hvis der er sket forandringer med hjertet, skal han på hjertemedicin:-(
Så en lidt øv-men-alligevel-ikke-besked, for jeg er ikke blevet så meget klogere.
Den hollandske opdrætter skrev også i tirsdags, at hun ikke turde tage risikoen ved at bruge Helmuth, så vi har annulleret vores aftale. Kunne kun svare tilbage, at jeg fuldt ud støttede hendes beslutning, for jeg havde valgt det samme, hvis jeg havde stået i hendes position.
Hun ville også gerne vente for at se hvordan Helmuths søsters hjertefejl udvikler sig, og vente på at de andre søskende også er blevet skannet for at få en indikation på, om det evt. kan være arveligt.
Nu er det så endnu vigtigere at vente 1 år mere på den næste hjerteskanning og herefter vurdere, om han overhovedet egner sig til avl.
Viser det sig at han har kardiomyopati, er det nemlig arveligt, og så skal han bare leve et langt og fredeligt liv på gården uden damebesøg:-)
Min fine Helmuth |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar