Jeg har haft flere henvendelser på om jeg udbyder klikkertræning, eller om nye kursister må tage deres klikker med på træningspladsen og mit svar har været og vil altid være nej.
Ros og ignorer
Grundtanken bag klikkertræning støtter jeg fuldt op om; at hunden lærer ved at roses for det den gør rigtigt og ignoreres, når den gør noget forkert. Fuldbyrder man klikkertræning må man ikke sige nej til sin hund. Dette synes jeg er noget hysterisk. Et roligt indlært nej-signal traumatiserer i mine øjne ikke hunden. Så længe man har brugt den fornødne energi på at lære hunden øvelsen at nej betyder "stop det du har gang i", kan dette siges uden at hæve stemmen og vise truende kropssprog. Samtidig tror jeg ikke på, at det kan lade sig gøre i en almindelig familie aldrig at bruge ordet nej, så hvorfor ikke give værktøjet til at indlære et godt stop-signal?Positiv træning = klik?
En massiv markedsføring har næsten stillet lighedstegn mellem positiv træning og klikkertræning. Dvs. klikkertræning ER positiv træning.Når jeg markedsfører mig selv med at udbyde positiv træning og jeg siger nej til klikker, er der mange der rynker på næsen og spørger; "jamen hvilke indlæringsprincipper bruger du så?" Og her må jeg sige at klikkertræning er ikke et indlæringsprincip men et hjælpemiddel. Indlæringsprincippet i klikkertræning er operant indlæring. Igen; ros eller ignorer. Du må ikke give hunden anvisninger. Den skal selv knække koden til, hvad du vil have den til. Klikkeren er kun en markør ligesom ordet "dygtig".
Jeg bruger mange forskellige indlæringsprincipper i træningen alt afhængig af hvilke øvelser vi laver. Bla. operant indlæring, klassisk betingning, shaping, ombetingning og desensibilisering. Min markør er ordet "dygtig" som forstærkes yderligere af brug af godbidder.
Kodeord: Dopamin
I klikkertræningen arbejder man med dopamin frigivelse. Hvert klik frigiver dopamin direkte ind i hjernens belønningssystem.Der er mange stimulanser udover klik, der stimulerer vores belønningssystem. Kokain, hasardspil, sex, mad og en dejlig forårsdag. Disse stimulanser går direkte ind i vores urgamle, dyriske hjerne, som lærer os hvad der skal til for at overleve. Dopamin er derfor et MEGET stærkt indlæringsmiddel. Det får os til at have det godt og derfor vil vi have mere af de ting, som udløser dopaminen.
Det er bare ikke alle af disse stimulanser, som er gode for os og hundene.
Rusmidler øger på hver deres måde mængden af dopamin i hjernen. Fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udløser dopamin, som noget, der skal efterstræbes, bliver et misbrug indlært i hjernen lige så stærkt som evnen til at løbe, cykle, eller tilfredsstillelsen ved at stille sin sult.
En kunstig stimulering af dopaminsystemet skaber et perverteret system i følge psykolog Anders Gade fra Københavns Universitet. Alkoholikere og narkomaner vil altid være misbrugere, også selv om de er afvænnede.
I mine øjne er klikkeren en kunstig (og konstant) stimulering af dopaminsystemet.
Det vil jeg ikke byde hverken mine hunde eller kursister.
Ekstra ydeevne
I nogle tilfælde er klikkeren et udmærket værktøj. Skal din hund præstere på konkurrenceniveau eller arbejder du med driftsstyret træning så som jagt er der fordele i klikkeren. For at hunden kan præstere i disse grene, vil den være nødt til at køre i et forhøjet stress-niveau.Man kan så spørge sig selv om det er godt for hunden? Det synes jeg ikke. Men jeg har også hund for at den skal kunne fungere i en almindelig familie som ikke kan afsætte 4 timer om dagen til træning med sin hund, for at den kan få afløb for al den ekstra energi, som pumper i kroppen på den. Derfor er mit fokus på at skabe så afbalancerede og harmoniske hunde som muligt, der kan indgå i næsten enhver familie.
Undervandstræning
Klikkertræningen fik sit store gennembrud i forbindelse med træning af havpattedyr i seaworlds rundt i verden. I disse omgivelser var relationen en helt anden end den vi har til vores hunde, og man havde behov for en markør som kunne høres under vand og på lang afstand. At give dyrene en smule stimulering og indhold i deres fangenskab kan jeg kun støtte fuldt op om. Men at tage dette behov og sidestille det med familiehunde er efter min mening et kvantespring og en overdrivelse.Nogle gange må man lige stoppe op og se på hvad hensigten var fra starten.
Pro and cons
Som sagt ser jeg klikkertræningen gennem mine øjne som hundetræner for familiehunde, hvor det gælder om at skabe en stærk relation hund og ejer imellem og påføre hunden et minimum af stress, idet målet er en hund i balance.Fordele jeg ser ved klikkeren (men som jeg også mener kan opnås på andre måder) er
- En præcis timing - hurtig, præcis indlæring (dog også ved fejlindlæring)
- kun positiv forstærkning (forudsat en positiv betingning af klikkeren)
- kontrol af driftsstyret adfærd. Dog er stress og følelser stadig uændrede
- god til forstærkning i øvelser på afstand
- positiv indlæring af "ubehagelige" ting. Igen skal man bare være opmærksom på at stress og følelser er uændrede
Ulemper
- Er utroligt kontrollerende
- Upersonlig. Er ikke relationsskabende til ejeren men til en mekanisk boks. Desuden har ejeren også ofte mere fokus på at klikke rigtigt end på hunden i indlæringen af klikkeren.
- Vanskeligt at time korrekt og derfor stor risiko for fejlindlæring
- Hunden er aldrig fri hvis der ikke er indlært et tydeligt start og slut signal og det øger stress voldsomt
- Stor risiko for indlært hjælpeløshed, da hunden er under konstant, indirekte signal og hele tiden vil tilbyde adfærd. Den har svært ved at slappe af med mindre den dækkes af eller sættes i bur
- Mange hunde stresser voldsomt op, som oftest bliver forvekslet med "motivation", men, som jeg ser det, som regel mere er frustration
- Og til sidst men ikke mindst frigivelse af dopamin, der resulterer i samme stressniveau som at kaste bold.
Der er ingen tvivl om at klikkeren kan bruges til indlæring. Personligt mener jeg ikke, jeg har behov for et ekstra hjælpemiddel og jeg synes klart, ulemperne er flere end fordelene. Desuden vægter jeg relationen i en sådan grad, at jeg ikke kan forsvare at bruge en klikker andet end i ganske sjældne tilfælde i forbindelse med adfærdsmodificerende træning af specifikke og individuelle problemer.
Men jeg kan godt forstå fascinationen når man ser en konkurrencehund som går helt oppe på tæerne og kører den ene øvelse af efter den anden og den kan blive ved og ved som en duracell-kanin.
Man siger ofte at hunde ligner deres ejere og mine hunde falder døde om efter max. 30 minutters træning (Helmuth efter 15 minutter), men det passer nogenlunde til vores families aktivitetsniveau:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar