Når hvalpen begynder at skifte tænder mellem 4 og 7 måneders alderen kan bideriet ligeledes blive voldsommere end tidligere.
Når du står med en lille hvalp, er det dit ansvar som ny ”hundemor” eller "hundefar" at færdiggøre arbejdet med at lære den bidehæmninger.
Når hvalpen bider i dine hænder, bukseben eller fødder, står du helt stille uden kontakt til hvalpen indtil den stopper og herefter giver du den kontakt igen. Starter den på ny med at bide, står du igen stille. Hvalpen får kun kontakt, når den ikke bider.
Hvis hvalpen bider for hårdt, siger du med en høj pivestemme AV, og afbryder herefter kontakten. Hvis den kun markere på din hånd og ikke bider til, kan du nøjes med at afbryde kontakten.
På denne måde lærer den hvor hårdt den må tage fat.
Derudover skal du dele hvalpens legetøj og tyggeting op i 3 kasser. Skift kasse hver dag. Således fastholder hvalpen interessen for sine legeting.
Til sidst skal du sørge for at hvalpen kommer ud og møder gode, rare hunde, både voksne og hvalpe, som den kan tumle med. Her får den brugt noget af den energi, som ellers ville gå til at bide i dine hænder.
Og undgå at lege voldsomme lege som kaste med bold og pind eller ruske i tov. Disse lege opfordrer hvalpen til at fange noget i bevægelse og holde det fast. Det vil gøre hvalpen mere tilbøjelig til at bide efter alt der bevæger sig, også bukseben og flagrende nederdele:-)
Et okseøre er god tidsfordriv for kløende hvalpetænder |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar