LP træning

I dag er Helmuth og jeg startet på LP træning. LP står for lydighedsprøve og er et lydighedsprogram igennem Dansk Kennel Klub.

Nu sidder jeg så og tænker timen igennem og ved simpelthen ikke hvad jeg skal synes.

Helmuth stressede selvfølgelig op, som han plejer nye steder og med nye hunde. Så den stod mest på lidt gøen og prøve at puste sig op overfor de andre. Det hjalp så ikke, at der var en Leonberger han, som pustede sig mindst lige så meget op og skrabede bagud hvert andet minut. Det triggede altså lille Helmuth.

Træneren sagde at jeg skulle ignorere ham når han gøede. Men Helmuths problem er at han gøer ikke for opmærksomhed men af frustration, og så hjælper det ikke at ignorere. Det bliver han bare mere frustreret af. Da jeg prøvede at forklare, at vi havde prøvet mange forskellige taktikker og jeg havde fundet ud af, at det virkede bedst at dække ham af og herefter sætte mig ved siden af og langsomt ae ham, var der ingen forståelse. Jeg skulle bare ignorere. Nå, men jeg satte mig altså alligevel ned til min hund...

Træneren påpegede, at han gøede fordi han var stresset. Ja, det vidste jeg ligesom godt. Men da vi skulle lave indkald og Helmuth kun tænkte på at løbe over i flæsket på Leonbergeren, spurgte hun om jeg brugte legetøj til ham. Så måtte jeg sige, at jeg arbejdede meget med at få ham til at slappe af, så nej, legetøjet lod vi ligge. Ingen grund til yderligere stress. Så så hun igen helt mærkelig ud i hovedet. Hun så ingen kobling imellem at han kunne stresse yderligere hvis jeg kørte ham op på legetøj.

Halvt inde i timen var der ved at være hul igennem og jeg så små lysglimt af min ellers så dygtige Helmuth.

Nu må vi få trænet så han kan stråle på næste fredag, og træneren ikke tror, at vi overhovedet ikke er egnet til holdet.

Grunden til at jeg meldte os til dette hold var faktisk at jeg manglede inspiration til at komme videre med ham. Han er jo så super dygtig, at han skal udfordres.

Og jeg har også selv godt af at blive udfordret:-) Både i øvelser, træningsmetode og mit syn på Helmuth.

Men må godt nok indrømme, at jeg glæder mig til på onsdag, hvor vi starter træning hos Pia, som vi har gået ved det sidste års tid. Hun kan se vores langsomme udvikling til det bedre, ved hvor slem han har været, og forstår hvor langt vi er nået med at få Helmuth til at slappe mere af.