søndag den 1. juni 2014

Venter på Dolce

Lige nu går jeg lidt i venteposition. På lørdag får vi besøg af en opdrætter fra Holland som måske er interesseret i at bruge Helmuth til avl.
Hun kommer med barbeten Dolce, som hun leder efter et godt match til, og det bliver så spændende at se om hundene kan lide hinanden.

Hvis opdrætteren synes Helmuth er et godt match, skal parringen først finde sted i februar 2015.

Det er vigtigt for mig at Helmuth er helt udviklet både fysisk og mentalt. På dette tidspunkt er han tæt på 3 år og det er en ideel alder for ham. Jeg synes langsomt at jeg kan spore fremgang i hans udvikling. Han stresser stadig nemt op, men jeg har bedre ved at holde hans fokus nu end for 6 mdr. siden, så min lille hund bliver langsomt voksen:-)

Opdrætteren er en meget seriøs, small-scale opdrætter som bruger meget tid på at finde det rette match til hendes hunde. Hun opdrætter kun på sunde hunde, fysisk og mentalt, og hun har sine hunde som familiemedlemmer på samme måde som jeg selv. Hun har været involveret i avlsarbejde i 10 år men kun haft 2 kuld indtil videre og bygger på kvalitet og ikke kvantitet. Det er vigtigt for mig at have en god mavefornemmelse hvis jeg skal indgå i et avlsarbejde, og jeg har fuld tillid til at hun har styr på blodlinjer, sundhed og sætter en god psyke højere end udseende.

Nu er der ikke mange barbeter i DK, så det bliver godt for Helmuth at få leget igennem med en anden barbet på lørdag:-) Det bliver SÅ spændende og jeg glæder mig!

Dolce, Helmuths nye dameven



Ingen kommentarer:

Send en kommentar