Desværre ikke nogen der giver penge til husholdningen, men til gengæld ting jeg synes er spændende:-) Man kan jo ikke få alting på én gang:-)
De sidste par dage er gået med at lave foredrag om hundesprog, som jeg skal holde på Hundens dag på lørdag. Det er jo ikke nok at skrive det. Jeg skal også øve, så det kommer de næste par dage til at gå med. Og går det helt galt, må jeg jo finde mine tale-papirer frem:-)
Ellers er forberedelserne så småt i gang til lørdag. Jeg har booket Jørgen hele fredag til at hjælpe med at sætte telt op og hente borde og stole. Jeg glæder mig så meget!
I dag var der endda en fin artikel i Lokalavisen Østkysten om vores arrangement.
Ny hundesport
Jeg er faldet over en ny hundesport, som jeg er i gang med at undersøge nærmere. Det virker interessant (og lidt hunde-nørdet). Jeg satser på, at jeg kan lave et færdigt koncept, som jeg kan introducere i hundeskolen til oktober (hvis vejret holder godt i efteråret).
Vilma og Helmuth agerer mine forsøgsdyr. Og det er nok ikke det værste, der er sket for dem:-D
Av min finger
Mine kranio-sakral terapi aftaler har jeg måtte udsætte til næste uge, da jeg ikke kan bruge fingeren endnu.
Og det er besværligt at skrive på pc. Jeg har ellers udarbejdet mig et fint, og rimelig hurtigt, pegefinger-tappe-system, som nu er blevet til et noget langsommere, med tendens til krampe i fingrene, pege-langefinger-tappe-system.
Jeg satser på, at fingeren heler hurtigt op med behandling i både sølvvand og krokodilleolie. Så jeg kan få fingrene i noget hundepels igen:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar