Byvandring

I denne uge har mine fantastisk søde og dygtige unghunde Albert og Ferdinand fået til opgave at træne gå-pænt. De bliver nogle store, stærke drenge, når de først er udvoksede, så det er med at danne de vaner og rutiner allerede nu, som ejerne gerne vil have.

Det betyder, at når de er i snor, er der ingen kontakt til andre hunde, med mindre de får en hilsekommando inden. Når de er frie, må de lege lige så tosset de har lyst. Så der skal trænes gå-pænt og afledning på turene. Jeg får 2 rapporter i løbet af ugen for at høre hvordan det går:-)

MEN! Det betyder så også at jeg hellere selv må oppe mig i min egen gå-pænt træning med Helmuth, så i dag har vi været på byvandring i Svendborg. Hver gang vi mødte et menneske, stoppede vi og lavede øjenkontakt, så han blev hos mig i stedet for at dutte snude på samtlige bukseben som kom forbi. Efter et stykke tid, begyndte vi at gå i plads, når vi skulle forbi folk, så han blev inde hos mig, og når vi var kommet forbi, fik han længere snor igen.
Og hvis jeg er i tvivl, om det går fremad, så kan jeg bare tælle godbidder. For 2 måneder siden skar jeg 15 frikadeller til en enkelt træningstime, og vi nåede altid bunden af posen, inden træningen var ovre. Dette, fordi jeg skulle bruge så mange godbidder på at træne Helmuth til at være rolig og ikke gø omkring andre hunde og mennesker og kæmpe for at få den mindste kontakt til ham. I dag skar jeg en enkelt frikadelle og 2 pølser til 40 minutters gå-pænt/miljøtræning, og der var stadig bidder tilbage i posen da vi kom hjem:-) Dygtige Helmuth!

Han er virkelig ved at falde til ro og slet ikke så meget ballademager som tidligere. Selvfølgelig skal han være med i alt der sker og er der optakt til ballade, så kaster han sig gladeligt ind i kampen. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og nu er det jo en barbet jeg har fået mig, netop fordi jeg gerne ville have lidt udfordring:-)

God miljøtræning med masser af vejarbejde og mennesker i Svendborg gågade

Vi skulle naturligvis også træne "vente"