Rigtig hundeweekend

Sikke en dejlig hundeweekend det har været!

Lørdag summede det af glade hunde og hundeejere hjemme hos os i Gudbjerg til Hundens dag.

Godt 30 hunde kiggede forbi. Stemningen var behagelig og hundene klarede det fantastisk sammen (ingen ballade eller bare tendens til).

Nita fra Nitas Hundemassage havde rigtig travlt i massageteltet. Fra hun slog dørene op, til hun prøvede af flere gange at lukke dem igen senere på eftermiddagen, var der kø:-) Det er så dejligt, at vi som hundeejere får øjnene op for, at vores hunde skal fungere godt både fysisk og psykisk. Og at vi selv kan gøre meget med få massagegreb, når vi alligevel sidder og nusser hunden.

På aktivitetsbanen fik hundeejerne en masse tips til hvordan de kan lave deres egne aktivitetsspil, så det ikke bliver en større videnskab at aktivere sin hund mentalt.

Der blev gået spor i det høje græs. Selvom hundene måske ikke fandt alle pølsestykkerne, fandt de i hvert fald vej, så et eller andet har de sporet:-)

Efter frokostpausen, imens den største regnbyge på dagen viste sit ansigt, holdt jeg foredrag om hundens signaler, hvad hundene prøver at fortælle os og hvordan de snakker med os. Heldigt at vi på dette tidspunkt alle var i det store telt, for da udendørsaktiviteterne skulle igang igen, blev det tørvejr. Fantastisk timing!

Der var også rigtig god tilslutning til både gå pænt træningen og cirkusøvelser. Tilbagemeldingerne var positive. Det lød til at folk havde fået både brugbare fif og ny viden med hjem.

Jeg sidder lige nu og føler mig bare rigtig glad, når jeg tænker tilbage på i går.  Det er absolut ikke sidste gang jeg lægger baghave til. Så må vi se, om mine med-instruktører har mod på det igen til næste år:-)

Her er et par billeder fra dagen. Du kan se mange flere billeder på min FB side Et godt hundeliv

Corgy træf

Du kan selv dykke ned efter de godbidder, mor

Uuuhh så dejligt med lidt wellness massage

Ruuuuul Balder

 

Der var god trængsel på p-pladsen

Deltog du på Hundens dag, må du meget gerne skrive, hvad du syntes om dagen enten her eller i en mail til mig på kontakt@etgodthundeliv.dk

Hundetræning

I dag søndag havde jeg hundetræning i Odense. Og det er som altid en fornøjelse! De øvrige træningshold er allerede afsluttet men søndagsholdene har lige næste weekend med også, og så er det også sommerferie for dem:-)

Herefter holder hundetræningen ferie indtil uge 33, hvor jeg starter nye hold igen, med forhåbentlig mange kendte som nye ansigter.

Til gengæld fortsætter hundelegestuen i Odense hele sommeren igennem og vi får også rigeligt at se til med hundepasning. Vi er fyldt op i hele juli og første uge af august med en masse dejlige hunde, som vi vil give den bedste sommerferie, mens deres familier er afsted:-)

Nu vil jeg snart smide mig i sofaen med benene oppe og ikke bevæge mig en tomme mere i dag:-)

Stort og småt

Jeg har gang i flere ting for tiden.

Desværre ikke nogen der giver penge til husholdningen, men til gengæld ting jeg synes er spændende:-) Man kan jo ikke få alting på én gang:-)

De sidste par dage er gået med at lave foredrag om hundesprog, som jeg skal holde på Hundens dag på lørdag. Det er jo ikke nok at skrive det. Jeg skal også øve, så det kommer de næste par dage til at gå med. Og går det helt galt, må jeg jo finde mine tale-papirer frem:-)

Ellers er forberedelserne så småt i gang til lørdag. Jeg har booket Jørgen hele fredag til at hjælpe med at sætte telt op og hente borde og stole. Jeg glæder mig så meget!

I dag var der endda en fin artikel i Lokalavisen Østkysten om vores arrangement.

Ny hundesport

Jeg er faldet over en ny hundesport, som jeg er i gang med at undersøge nærmere. Det virker interessant (og lidt hunde-nørdet). Jeg satser på, at jeg kan lave et færdigt koncept, som jeg kan introducere i hundeskolen til oktober (hvis vejret holder godt i efteråret).

Vilma og Helmuth agerer mine forsøgsdyr. Og det er nok ikke det værste, der er sket for dem:-D

Av min finger

Jeg har været så uheldig at skære en luns af pegefingeren. Det kommer lidt ubelejligt.

Mine kranio-sakral terapi aftaler har jeg måtte udsætte til næste uge, da jeg ikke kan bruge fingeren endnu.

Og det er besværligt at skrive på pc. Jeg har ellers udarbejdet mig et fint, og rimelig hurtigt, pegefinger-tappe-system, som nu er blevet til et noget langsommere, med tendens til krampe i fingrene, pege-langefinger-tappe-system.

Jeg satser på, at fingeren heler hurtigt op med behandling i både sølvvand og krokodilleolie. Så jeg kan få fingrene i noget hundepels igen:-)

Træne med flere hunde

Jeg træner gerne hundene samtidig. Og i dag var ingen undtagelse. Tænkte at jeg skulle være så smart at filme vores lille træningsseance. Resultatet kan du se nedenfor:-)

Jeg har to principper når jeg træner med begge hunde.

1. De skal lære at når jeg siger deres navn, ved de, at det er deres tur (øjenkontakt).

2. De skal lære at vente, indtil jeg siger deres navn.

Når de to principper er på plads, kører det egentlig rimelig gnidningsløst.

Øjenkontakten har jeg trænet fra de begge var helt små, så den er de nærmest hjernevasket på nu.

Det at vente var lidt sværere. Her trænede vi i starten inde i stuen, hvor begge deres kurve lå ved siden af hinanden. 

Begge hunde sad i deres kurve hvorefter jeg kaldte på den ene hund, mens jeg stod helt tæt ved den anden. Begge fik godbidder. På den måde kaldte jeg på dem skiftevis. Senere lavede jeg et par træningsøvelser med den hund "på gulvet", inden den blev sendt tilbage i kurven. Og sådan øgede jeg langsomt tiden, hvor den anden hund skulle vente i sin kurv, mens vi lavede få, lette træningsøvelser foran den ventende hund.

Det vigtigste i øvelsen er at give den hund der venter mindst lige så mange godbidder som den hund, der træner på gulvet, og måske endda flere, fordi det sværeste er altid at vente. 

Jo bedre de blev til at være i deres kurve, jo sværere blev øvelserne på gulvet (dvs. der kom mere bevægelse på i stedet for stillestående øvelser). Vi lavede bla.lineføring og indkald foran den ventende hund.

Fordi jeg er gået meget langsomt frem med denne træning, kan jeg nu dække hundene af hvor det skulle være, inde som ude, og træne med dem enkeltvis og alligevel samtidig. Det er bare herligt!

Helmuth som terapihund

En af mine tidligere kursister ringede den anden dag og fortalte at hendes cavalier var blevet overfaldet i hundeskoven af en sort schæfer og nu var blevet bange for andre hunde. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre, så vi aftalte at mødes i dag på træningspladsen med hendes Alma og min Vilma og så ville jeg vurdere hvor slemt det stod til.

Heldigvis var det ikke så slemt som først frygtet. Alma var nysgerrig og interesseret, men tilbageholdende. Vilma er meget rolig af sig, så de to damer gik rundt på træningspladsen, Alma gik til og fra Vilma i hendes eget tempo, mens Vilma snusede rundt.

Da det var en sort schæfer, der havde overfaldet hende, havde jeg taget Helmuth med også, for at se hvordan lille Alma ville reagere overfor en sort hund. Men jeg var ikke selv helt sikker på om Helmuth kunne klare rollen som terapihund. Nu er han jo en ordentlig bulderbasse, og jeg vidste ikke om han kunne være rolig nok. Så han kom i første omgang ind i snor, mens Vilma ventede i bilen. Inden længe fik han snoren af, og var meget rolig. Han gik mest rundt og snusede ligesom Vilma, så Alma igen kunne gå til og fra. 

Til sidst kom Vilma ind igen. Alle tre hunde var samlet, og Alma løb med det samme hen for at hilse. Almas ejer var meget glad efter 1,5 times hyggesnak på pladsen, mens hundene tøffede rundt sammen. Nu skal de ud at møde en masse gode, rolige og forskellige hunde, så Alma kan få rystet den ubehagelige oplevelse af sig og blive sit gode, legesyge jeg igen. 

Hvis du nogensinde oplever at din hund bliver overfaldet er det livsvigtigt at hunden bliver socialiseret indenfor 48 timer og allerhelst indenfor samme døgn, og allerhelst på en hund som ligner udseendemæssigt, den hund som var overfaldsmanden. Selvfølgelig ikke hvis din hund er så kvæstet at den skal til dyrlægen, men vær opmærksom på at den skal socialiseres så snart den kan klare det fysisk.

Mangler du en hund til socialiseringen, så ring til mig!

Alma ved ikke helt om hun skal nærme sig Helmuth, som lige har hugget hendes pind

Hold afstand

Det er blevet mere og mere almindeligt for hundeejere at deres hunde skal hilse på andre hunde, de møder på deres gåture, selvom de er i snor.

Men der er mange gode grunde til at lære din hund at blive hos dig i stedet.

Et af de mest brugte argumenter for at hilse er ”De skal lige have lov til at sige hej”. Men hunde får ikke dækket deres sociale behov af at hilse i snor. De bliver hurtigt viklet ind i hinandens liner og man ser hundeejerne bruge mere tid på at vikle dem ud igen, mens man giver hinanden et skævt smil, end hilse. 

Det er vigtigt at hunde får mulighed for at socialisere med andre hunde, men ikke i snor. 

Hvis en hund føler sig presset, har den oftest 2 muligheder; flygte eller forsvare sig selv. I snoren har vi frataget hunden dens mulighed for at flygte og derfor er hunde mere tilbøjelige til hurtigt at bide fra sig (forsvare sig) når de er i snor. Men uden snor på vil de oftest fungere fint med andre hunde. Det betyder at det som ellers skulle have været en god oplevelse, bliver en dårlig for både den hund som har følt sig presset til at bide fra sig og den hund, det går ud over. Ikke at sige at det er det samme som at hunden er aggressiv! Det har bare været en dårlig situation, som vi som hundeejere burde have undgået.

En anden god grund til at undgå kontakt i snor er, at vi lærer hunden, at så snart der er snor på, skal den blive ved vores side. Så undgår vi at få en hund som bliver så overstadigt glad hver gang den ser en anden hund, så den springer ud i snoren samtidig med den evt. også gøer. Den ved nemlig, at det forventes af den, at den bliver ved ens side. Dette kræver meget træning og selvkontrol fra hundens side, en masse ekstra gode godbidder og at den har mulighed for flere gange om ugen at møde andre hunde uden snor, så dens behov for social kontakt med artsfæller bliver tilfredsstillet.

Det er meget forskelligt fra race til race, hvor sociale de er. Dette betyder som sagt tidligere ikke at hunden er aggressiv, hvis den ikke gider at socialisere. Det er vigtigt at vi lærer at respektere hundenes forskelligheder og ALTID spørger hundeejeren først om det er ok at hundene hilser hvis man absolut ønsker det. Hvis den anden hundeejer siger nej, kan der være mange årsager til dette og det skal respekteres. Hunden kan være blevet overfaldet af en anden hund og er bange, den er generelt usikker, den har ondt, den er i en svær udviklingsfase (puberteten), den er i løbetid, eller også ønsker ejeren at lære sin hund at være i ro omkring andre hunde (som beskrevet ovenfor). Derfor hold venligst afstand til fremmede hunde. Sørg for at holde din hund i kort snor inde ved din egen side, når du nærmer dig en fremmed hund på fortovet.

Jeg træner Helmuth til at holde øjenkontakt til mig, når fremmede går forbi

Jeg træner Helmuth i at gå forbi andre hunde, mens han holder øjenkontakt til mig

Byvandring

I denne uge har mine fantastisk søde og dygtige unghunde Albert og Ferdinand fået til opgave at træne gå-pænt. De bliver nogle store, stærke drenge, når de først er udvoksede, så det er med at danne de vaner og rutiner allerede nu, som ejerne gerne vil have.

Det betyder, at når de er i snor, er der ingen kontakt til andre hunde, med mindre de får en hilsekommando inden. Når de er frie, må de lege lige så tosset de har lyst. Så der skal trænes gå-pænt og afledning på turene. Jeg får 2 rapporter i løbet af ugen for at høre hvordan det går:-)

MEN! Det betyder så også at jeg hellere selv må oppe mig i min egen gå-pænt træning med Helmuth, så i dag har vi været på byvandring i Svendborg. Hver gang vi mødte et menneske, stoppede vi og lavede øjenkontakt, så han blev hos mig i stedet for at dutte snude på samtlige bukseben som kom forbi. Efter et stykke tid, begyndte vi at gå i plads, når vi skulle forbi folk, så han blev inde hos mig, og når vi var kommet forbi, fik han længere snor igen.
Og hvis jeg er i tvivl, om det går fremad, så kan jeg bare tælle godbidder. For 2 måneder siden skar jeg 15 frikadeller til en enkelt træningstime, og vi nåede altid bunden af posen, inden træningen var ovre. Dette, fordi jeg skulle bruge så mange godbidder på at træne Helmuth til at være rolig og ikke gø omkring andre hunde og mennesker og kæmpe for at få den mindste kontakt til ham. I dag skar jeg en enkelt frikadelle og 2 pølser til 40 minutters gå-pænt/miljøtræning, og der var stadig bidder tilbage i posen da vi kom hjem:-) Dygtige Helmuth!

Han er virkelig ved at falde til ro og slet ikke så meget ballademager som tidligere. Selvfølgelig skal han være med i alt der sker og er der optakt til ballade, så kaster han sig gladeligt ind i kampen. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og nu er det jo en barbet jeg har fået mig, netop fordi jeg gerne ville have lidt udfordring:-)

God miljøtræning med masser af vejarbejde og mennesker i Svendborg gågade

Vi skulle naturligvis også træne "vente"

Ny beboer

I dag er Sheila flyttet ind.

Sheila er en FT springer spaniel på 14 mdr. med krudt i rumpetten, så der er kommet gang i huset.

Hun er simpelthen den sødeste, fine, lille dame, og meget legesyg. Hun spiller konstant op til hundene og er faldet hurtigt til.

Sheila går til træning hos mig, så vi kender hinanden godt og det er rart at der allerede er en smule relation.

Den manglende relation har været noget af det mærkeligste ved at passe fremmede hunde. Og som jeg lige skulle vænne mig til. Jeg kan jo ikke forstå, at de ikke bare kaster sig i armene på mig:-) Men det har primært været Vilma og Helmuth, som de har knyttet sig til og det er jo helt almindeligt. De taler jo samme sprog:-)

Derfor bruger jeg altid de første dage til at træne en masse øjenkontakt med den nye hund, så den kan lære mig at kende.

Her er et par billeder fra den første time, hvor hundene lærte hinanden at kende.

Sheila spiller op til Vilma, som tager det med ophøjet ro:-)

Sheila spiller mere op

Feriegæsten i fuld galop

Helmuth efter Sheila, men hun er for hurtig

Hundeleg

Selv Sheila kan blive lidt træt:-)

Barbet træf

Dagen kom endelig hvor Helmuth fik besøg af to lækre Barbet-damer. Det blev et rigtig Barbet træf.

Dagen forløb fint lige indtil 5 minutter før afgang hvor den ene Barbet ryger i hovedet på Vilma og bider hul i øret på hende. Heldigvis var det ikke den, som skulle have hvalpe. Vilma var lidt trykket, men hun fik øret vasket i sølvvand og en frossen kalvehale, og nu virker hun ok igen. Så fik de også set Helmuths omsorgsfulde side, for han skulle hele tiden hen og vaske Vilmas øre og nusse hende i hovedet.

Dolce, som Helmuth måske (hvis alt går godt og opdrætteren var tilfreds med det, hun så) skal parres med, er en meget sød, social og lille, fin dame. Hun virkede legesyg, men på en god og ikke anmassende måde. En smule tilbageholdende men uden at være usikker eller nervøs. Så alt i alt en meget afbalanceret dame efter sin alder.

Efter fem gode timer sammen var det afsted tilbage til Holland. De har en køretur på ca. 9 timer hjem, hvis trafikken flyder uden problemer. Herhjemme sover hele familien nu, hunde som barn som mand. Det var åbenbart meget hårdt at have gæster. 

Her er lidt billeder fra dagen.

Frokost med alle hundene omkring bordet

Fuld galop over træningspladsen

Fra venstre; Lotus, Dolce og Helmuth

Lotus (tv.) og Helmuth (th.)

Lotus (tv.) og Dolce (th.)

Vandpause

Dolce og Helmuth

Dolce og Helmuth

Fang Helmuth-legen

Lotus (tv.) og Dolce (th.)

Vilma med sin frosne kalvehale

Helmuth dag

I dag har været en rigtig Helmuth dag.

I morges drog jeg og hundene mod Brylle til sidste agility træningsgang inden sommer.

Hold da op hvor Helmuth har rykket sig på kun 6 gange. 

De første 2 gange snusede han så meget i jorden at han løb direkte ind i forhindringerne, fordi han simpelthen bare ikke så dem. Når vi ventede på vores tur, gik al tiden med at proppe frikadeller i hovedet på ham, så snart han var stille, fordi han gøede og stressede, som jeg ved ikke hvad. At vente har ikke altid været hans stærke side. 

I dag løb han fokuseret banerne igennem, god koncentration og lydhør overfor mig. Han løber lige ved siden af mig (han kan godt li' at ha' sin mor tæt på:-)) så jeg måtte løbe nogle lange baner for at følge ham rundt og peppe ham. Men det gik så godt. Når vi skulle vente på vores tur, lagde han sig fint ned uden at gø. Igen en rigtig god fokus. Faktisk var han så stille, at træneren bemærkede hans markante fremskridt i at vente stille og roligt. Jeg er bare så stolt af ham!

Om eftermiddagen tog jeg Helmuth med på træningspladsen i Blommenslyst. På mit øvede hold fik han lov til at boltre sig med hønsehunden Bertha. De gik fantastisk godt i spænd. Herefter fik han lov til at træne med. Mens jeg instruerede Bertha og hendes mor, lå Helmuth fint dæk og ventede på mig (igen uden at gø). Dygtig hund! På dette hold skulle vi i dag træne introduktion til agility, så Helmuth fik lov at fortsætte succesen fra i formiddags. Bertha blev også godt træt efter dagens træning. 

Efter det sidste træningshold her til aften, fik Helmuth lige en legestund med sin barndomsveninde Gaja, inden turen gik hjem igen.

Nu ligger han og sover. Han gad ikke engang at spise sin aftensmad:-)

I morgen står den på rengøring af både hus og Helmuth, så det hele er fint og klart til vores hollandske besøg på lørdag.

To click or not

Jeg har længe overvejet om jeg skulle skrive et indlæg om klikkertræning, having in mind at jeg sikkert bliver temmelig upopulær. Men meningen med bloggen var jo at lave et forum hvor jeg kunne ytre min uforbeholdne mening, så her kommer den:-)

Jeg har haft flere henvendelser på om jeg udbyder klikkertræning, eller om nye kursister må tage deres klikker med på træningspladsen og mit svar har været og vil altid være nej.

Ros og ignorer

Grundtanken bag klikkertræning støtter jeg fuldt op om; at hunden lærer ved at roses for det den gør rigtigt og ignoreres, når den gør noget forkert. Fuldbyrder man klikkertræning må man ikke sige nej til sin hund. Dette synes jeg er noget hysterisk. Et roligt indlært nej-signal traumatiserer i mine øjne ikke hunden. Så længe man har brugt den fornødne energi på at lære hunden øvelsen at nej betyder "stop det du har gang i", kan dette siges uden at hæve stemmen og vise truende kropssprog. Samtidig tror jeg ikke på, at det kan lade sig gøre i en almindelig familie aldrig at bruge ordet nej, så hvorfor ikke give værktøjet til at indlære et godt stop-signal?

Positiv træning = klik?

En massiv markedsføring har næsten stillet lighedstegn mellem positiv træning og klikkertræning. Dvs. klikkertræning ER positiv træning.
Når jeg markedsfører mig selv med at udbyde positiv træning og jeg siger nej til klikker, er der mange der rynker på næsen og spørger; "jamen hvilke indlæringsprincipper bruger du så?" Og her må jeg sige at klikkertræning er ikke et indlæringsprincip men et hjælpemiddel. Indlæringsprincippet i klikkertræning er operant indlæring. Igen; ros eller ignorer. Du må ikke give hunden anvisninger. Den skal selv knække koden til, hvad du vil have den til. Klikkeren er kun en markør ligesom ordet "dygtig".
Jeg bruger mange forskellige indlæringsprincipper i træningen alt afhængig af hvilke øvelser vi laver. Bla. operant indlæring, klassisk betingning, shaping, ombetingning og desensibilisering. Min markør er ordet "dygtig" som forstærkes yderligere af brug af godbidder.

Kodeord: Dopamin

I klikkertræningen arbejder man med dopamin frigivelse. Hvert klik frigiver dopamin direkte ind i hjernens belønningssystem.
Der er mange stimulanser udover klik, der stimulerer vores belønningssystem. Kokain, hasardspil, sex, mad og en dejlig forårsdag. Disse stimulanser går direkte ind i vores urgamle, dyriske hjerne, som lærer os hvad der skal til for at overleve. Dopamin er derfor et MEGET stærkt indlæringsmiddel. Det får os til at have det godt og derfor vil vi have mere af de ting, som udløser dopaminen.

Det er bare ikke alle af disse stimulanser, som er gode for os og hundene.

Rusmidler øger på hver deres måde mængden af dopamin i hjernen. Fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udløser dopamin, som noget, der skal efterstræbes, bliver et misbrug indlært i hjernen lige så stærkt som evnen til at løbe, cykle, eller tilfredsstillelsen ved at stille sin sult.
En kunstig stimulering af dopaminsystemet skaber et perverteret system i følge psykolog Anders Gade fra Københavns Universitet. Alkoholikere og narkomaner vil altid være misbrugere, også selv om de er afvænnede.
I mine øjne er klikkeren en kunstig (og konstant) stimulering af dopaminsystemet.

Det vil jeg ikke byde hverken mine hunde eller kursister.

Ekstra ydeevne

I nogle tilfælde er klikkeren et udmærket værktøj. Skal din hund præstere på konkurrenceniveau eller arbejder du med driftsstyret træning så som jagt er der fordele i klikkeren. For at hunden kan præstere i disse grene, vil den være nødt til at køre i et forhøjet stress-niveau.

Man kan så spørge sig selv om det er godt for hunden? Det synes jeg ikke. Men jeg har også hund for at den skal kunne fungere i en almindelig familie som ikke kan afsætte 4 timer om dagen til træning med sin hund, for at den kan få afløb for al den ekstra energi, som pumper i kroppen på den. Derfor er mit fokus på at skabe så afbalancerede og harmoniske hunde som muligt, der kan indgå i næsten enhver familie.

Undervandstræning

Klikkertræningen fik sit store gennembrud i forbindelse med træning af havpattedyr i seaworlds rundt i verden. I disse omgivelser var relationen en helt anden end den vi har til vores hunde, og man havde behov for en markør som kunne høres under vand og på lang afstand. At give dyrene en smule stimulering og indhold i deres fangenskab kan jeg kun støtte fuldt op om. Men at tage dette behov og sidestille det med familiehunde er efter min mening et kvantespring og en overdrivelse.
Nogle gange må man lige stoppe op og se på hvad hensigten var fra starten.

Pro and cons

Som sagt ser jeg klikkertræningen gennem mine øjne som hundetræner for familiehunde, hvor det gælder om at skabe en stærk relation hund og ejer imellem og påføre hunden et minimum af stress, idet målet er en hund i balance.

Fordele jeg ser ved klikkeren (men som jeg også mener kan opnås på andre måder) er

• En præcis timing - hurtig, præcis indlæring (dog også ved fejlindlæring)
• kun positiv forstærkning (forudsat en positiv betingning af klikkeren)
• kontrol af driftsstyret adfærd. Dog er stress og følelser stadig uændrede
• god til forstærkning i øvelser på afstand
• positiv indlæring af "ubehagelige" ting. Igen skal man bare være opmærksom på at stress og følelser er uændrede

Ulemper

• Er utroligt kontrollerende
• Upersonlig. Er ikke relationsskabende til ejeren men til en mekanisk boks. Desuden har ejeren også ofte mere fokus på at klikke rigtigt end på hunden i indlæringen af klikkeren.
• Vanskeligt at time korrekt og derfor stor risiko for fejlindlæring
• Hunden er aldrig fri hvis der ikke er indlært et tydeligt start og slut signal og det øger stress voldsomt
• Stor risiko for indlært hjælpeløshed, da hunden er under konstant, indirekte signal og hele tiden vil tilbyde adfærd. Den har svært ved at slappe af med mindre den dækkes af eller sættes i bur
• Mange hunde stresser voldsomt op, som oftest bliver forvekslet med "motivation", men, som jeg ser det, som regel mere er frustration
• Og til sidst men ikke mindst frigivelse af dopamin, der resulterer i samme stressniveau som at kaste bold.

Der er ingen tvivl om at klikkeren kan bruges til indlæring. Personligt mener jeg ikke, jeg har behov for et ekstra hjælpemiddel og jeg synes klart, ulemperne er flere end fordelene. Desuden vægter jeg relationen i en sådan grad, at jeg ikke kan forsvare at bruge en klikker andet end i ganske sjældne tilfælde i forbindelse med adfærdsmodificerende træning af specifikke og individuelle problemer.

Men jeg kan godt forstå fascinationen når man ser en konkurrencehund som går helt oppe på tæerne og kører den ene øvelse af efter den anden og den kan blive ved og ved som en duracell-kanin. 

Man siger ofte at hunde ligner deres ejere og mine hunde falder døde om efter max. 30 minutters træning (Helmuth efter 15 minutter), men det passer nogenlunde til vores families aktivitetsniveau:-)

Venter på Dolce

Lige nu går jeg lidt i venteposition. På lørdag får vi besøg af en opdrætter fra Holland som måske er interesseret i at bruge Helmuth til avl.
Hun kommer med barbeten Dolce, som hun leder efter et godt match til, og det bliver så spændende at se om hundene kan lide hinanden.

Hvis opdrætteren synes Helmuth er et godt match, skal parringen først finde sted i februar 2015.

Det er vigtigt for mig at Helmuth er helt udviklet både fysisk og mentalt. På dette tidspunkt er han tæt på 3 år og det er en ideel alder for ham. Jeg synes langsomt at jeg kan spore fremgang i hans udvikling. Han stresser stadig nemt op, men jeg har bedre ved at holde hans fokus nu end for 6 mdr. siden, så min lille hund bliver langsomt voksen:-)

Opdrætteren er en meget seriøs, small-scale opdrætter som bruger meget tid på at finde det rette match til hendes hunde. Hun opdrætter kun på sunde hunde, fysisk og mentalt, og hun har sine hunde som familiemedlemmer på samme måde som jeg selv. Hun har været involveret i avlsarbejde i 10 år men kun haft 2 kuld indtil videre og bygger på kvalitet og ikke kvantitet. Det er vigtigt for mig at have en god mavefornemmelse hvis jeg skal indgå i et avlsarbejde, og jeg har fuld tillid til at hun har styr på blodlinjer, sundhed og sætter en god psyke højere end udseende.

Nu er der ikke mange barbeter i DK, så det bliver godt for Helmuth at få leget igennem med en anden barbet på lørdag:-) Det bliver SÅ spændende og jeg glæder mig!

Dolce, Helmuths nye dameven