God energi

Det har bare været en dag med masser af god energi.

Startede formiddagen med at besøge min gode ven og kollega Christy for at give hendes 2 hunde kranio-sakral terapi.

De havde været ved kiropraktor i går og med en gang KST ville hele deres kadaver både være rettet og afspændt, en rigtig god kombination.

Begge piger tog simpelthen så godt imod. De er perfekte øvehunde. De ligger stille på bordet, og viser tydelige tegn når jeg har fat i det rigtige:-)

Gravbassen Daisy har en lang ryg, så det tog tid at komme hele vejen fra nakke til hale:-)

Luzi havde især problemer med sin højre skulder, så der blev sat ekstra godt ind her

Telepatien virker

Da jeg kom hjem, så jeg, at jeg havde fået feedback fra mine første telepati prøveklude, en hund og en hest. Har ventet meget spændt på det:-) Og de var positive, yeah!

Min beskrivelse af deres personligheder var spot on.
Jeg gør mig altid umage med at beskrive særlige kendetegn for netop det dyr jeg har kontakt med, så ejeren kan genkende sit dyr. Der er stadig budskaber jeg skal øve mig på at tolke korrekt. Men de var dér og det er bare med at øve mere. Jeg har en 8-10 hunde og heste, som venter:-)

Her et udklip af feedbacken fra den ene hunds ejer, hvor jeg havde beskrevet hvad den synes om andre hunde;
"Jeg kan sagtens genkende måde hvorpå Bailey møder både små og store hunde, samt at hun foretrækker mødet og leget med de små hunde. Ofte virker hun lidt skræmt af de store hunde. Hun er en hund med en meget stor personlighed, og udviser stor respekt i mødet med andre hunde. Kendetegne med hovedet/hagen, er spot on. :)"

Godt avler godt

Om eftermiddagen var Helmuth og jeg til vores ugentlige LP træning. Og godt avler åbenbart godt, for Helmuth opførte sig eksemplarisk. Var opmærksom på mig, meget villig til at arbejde og hans gøen kunne holdes på et minimum. En meget tilfreds hundemor:-)

Til sidst viste det sig at jeg nu også kan passe en jakke som jeg ikke har haft på i 2 år, fordi jeg på de sidste 8 uger har tabt 13 kg, endnu større YEAH:-D

Så alt i alt en dejlig dag, hvor depoterne er blevet fyldt op med en masse god energi:-)

Keglesjov

Tænkte at jeg ville dele denne sjove, glade og udfordrende øvelse med jer, som I kan hygge jer med i weekenden:-)

Venstre arm = venstre om kegle

Højre arm = højre om kegle

Rigtig god fornøjelse og god weekend:-)

Træning

Jeg er rigtig kommet på arbejde med Helmuth:-) Vi skal være i topform til vores LP træning og i dag har vi fokuseret på lineføring (eller nærmere fri ved fod, da jeg ikke gad finde linen frem:-))

Pt. arbejder jeg med at Helmuth skal have rumpen med sig når vi svinger til venstre.

Samtidig arbejder vi med stillingsskift mellem sit og dæk, og her må han slet ikke bevæge bagdelen. Den skal være som naglet fast i jorden.

Han gjorde det faktisk fint, især hans kontakt og stillingsskift. Lineføringen skal vi arbejde meget mere med, men er godt tilfreds så længe han har lyst, og han elsker den lineføring. Synes det er vildt fedt at gå og vise sig frem:-)

Her kommer en lille video fra formiddagens træning.

Hjerteskanning

I dag var endelig dagen hvor Helmuth skulle have sit hjerte skannet.
De sidste par dage er jeg blevet mere og mere nervøs, og gået og bygget op til dommedag.

Resultatet var dog heller ikke 100 % fejlfrit:-(

Værdien for sammentrækning af hjertet lå i den lave ende. Det betyder, at hans hjerte måske ikke trækker sig helt godt nok sammen. Men hjertekamre var normal størrelse og hjerteklapperne lukkede fint til.

Det betyder, at jeg det næste år skal gå og observere ham. Holde øje med om han bliver mere stakåndet, får åndedrætsbesvær, hoster, bliver hurtigere træt, dårlig kondition, mister appetit og bliver svimmel, måske endda besvimer hvis jeg presser ham fysisk.

Nogle af tegnene ser jeg allerede, og har set et stykke tid, som bla. den dårlige kondition, at han bliver hurtigt træt og virker stakåndet. Det var de tegn som fra begyndelsen fik mig til at bekymre mig om hans hjerte.

Men jeg må i gang med at oparbejde mere kondition på ham (det vil også gavne mig selv:-)) Og så må jeg se om han er i generel dårlig form eller om det kan være pga. hjertet.

Om 1 år skal han skannes igen. Her vil dyrlægen se efter om hans hjerte har forstørret sig og om hjerteklapperne stadig lukker til. Hvis det hele ser fint ud, er den lave sammentrækningsværdi åbenbart normal for ham, og hans hjerte er som det skal være. Men hvis der er sket forandringer med hjertet, skal han på hjertemedicin:-(

Så en lidt øv-men-alligevel-ikke-besked, for jeg er ikke blevet så meget klogere.

Den hollandske opdrætter skrev også i tirsdags, at hun ikke turde tage risikoen ved at bruge Helmuth, så vi har annulleret vores aftale. Kunne kun svare tilbage, at jeg fuldt ud støttede hendes beslutning, for jeg havde valgt det samme, hvis jeg havde stået i hendes position.

Hun ville også gerne vente for at se hvordan Helmuths søsters hjertefejl udvikler sig, og vente på at de andre søskende også er blevet skannet for at få en indikation på, om det evt. kan være arveligt.

Nu er det så endnu vigtigere at vente 1 år mere på den næste hjerteskanning og herefter vurdere, om han overhovedet egner sig til avl.

Viser det sig at han har kardiomyopati, er det nemlig arveligt, og så skal han bare leve et langt og fredeligt liv på gården uden damebesøg:-)

Min fine Helmuth

En våd omgang

Hvis jeg og kursisterne syntes, det var en våd omgang hundetræning i dag, så havde vi ret:-)

22 mm regn fik vi i løbet af de 5 timer træningen stod på!

Det var ikke ligefrem den mest optimale start. Men alle kursister mødte op trods vejrforholdene og gjorde deres absolut bedste.

Når det går at træne i sådan et vejr, bliver det den rene leg at træne hjemme i ugens løb, og jeg glæder mig til at se fremskridtene for hver uge, der går de næste 8 uger.

De helt små hvalpe på sidste hold var de hvalpe som var mest plaget af regnen. Efter den frie leg og et par øvelser rystede de af kulde og ville bare gerne tilbage i bilen. En af kursisterne var så fornuftig at hun satte hunden i bilen og kom så tilbage for at lytte til de sidste øvelser, så hun fik det hele med. Det viser engagement.

I det hele taget viser det store fremmøde trods vejret engagement fra alle og jeg ser frem til næste søndag. Det kan næsten ikke blive så slemt som i dag:-)

Jeg selv var våd gennem 3 bluser + regnfrakke og når jeg bukkede mig ned, faldt vandet i kaskader fra hætten som når man slår på en teltdug, der har opsamlet en hel sø af vand. Heldigvis er det bare vand og varmen er langsomt ved at vænne tilbage i kroppen her 3 timer efter jeg er kommet hjem og i tørt tøj:-)

Ja ja, de glæder ved udendørs-arbejde:-)

Træt men glad

Hjemvendt efter en dejlig Hundens dag i Haderslev med beskidte tæer og varme i kinderne.

I dag var vores andet Hundens dag arrangement, som blev holdt hos Trine, der ejer hundeskolen Hvalp til Voksen i Diernæs. I juni holdt vi samme arrangement hos mig.

Det gamle "slæng" var samlet og vi kørte næsten på rutinen:-) Jeg synes, det er så dejligt at vi kan stå sammen 5 instruktører om at skabe en god, hyggelig og inspirerende dag for hundeejere og deres hunde.

Der kom 45 hunde! Trine havde gjort et stort forarbejde med at kontakte aviser og hænge plakater op i området for at skabe bedst mulig omtale.

Der blev taget en masse gode billeder, som jeg vil dele senere, når vi har fået adgang til dem. Og der kom endda en journalist for at lave en lille reportage om arrangementet.

Tilbagemeldingerne var bla. "Tusind tak for et godt arrangement i dag - jeg har nu en meget træt hund" og "Tak for en super hyggelig dag og dejligt at se så mange dejlige hunde og mennesker - håber det kommer igen".

Ligesom hos mig, var jeg meget imponeret over den gode stemning med så mange hunde på ét sted. Stille og roligt foregik det uden optakt til hundeballade. Alle tog rigtig pænt hensyn til hinanden og hinandens hunde.

Vi evaluerede kort, efter at pladsen var lukket, og alle var enige om, at det må vi lave igen til næste år:-)

Så skal vi bare finde på nye, spændende aktiviteter:-)

Mon ikke Hundens dag ender med at blive en tilbagevendende begivenhed?

Nu sidder jeg i sofaen og tager en ordentlig slapper, efter at have været afsted i 11 timer, vasket meget beskidte tæer, lavet træningsplaner for de 5 hold, som har holdstart i morgen i Odense, fodret hundene, pakket haven ind i godbidder til hundeaktivering og spist en smule is:-)

Desværre er mine egne hunde ikke helt så trætte, da de måtte være alene hjemme det meste af dagen. Men Vilma får afløb for sin overskydende energi ved at grave efter mus i blomsterbedene og Helmuth tøffer bare lidt rundt og ligger ellers som en anden saltstøtte på trappen foran hoveddøren. Tror han nyder den kølige aften og vinden i krøllerne efter en hel dag inden døre:-)

God aften til jer alle.

Hverdag

Så er hverdagen i den grad vendt tilbage. Farvel søde sommer og dejlige solskin, og goddag til blæst, byger og rigtig mange dejlige hunde!

I mandags stod den på legestue og hundetræning i Odense. Legestuen er kommet rigtig godt fra start og er efter et par måneder ved at blive populær. Bagefter havde de letøvede og aktiveringsholdet premiere.

Tirsdag igen hundetræning i Odense med start for et fyldt unghunde/voksen begynder hold.
Det er altid spændende, hvordan det går, når 7 nye hunde mødes. Men det var en fornøjelse. Allerede fra vi kom ind, kunne alle lege sammen, selvom størrelsen gik fra New Foundlænder til bomuldshund:-) Jeg havde ellers gået og brudt hovedet med, hvordan jeg lige skulle dele netop dette hold op til socialisering, men det var slet ikke nødvendigt. Det klarede hundene helt selv:-)
Herefter fulgte det øvede hold og endnu et aktiveringshold.

Må sige at det er en sand fornøjelse at vende tilbage på "arbejde", når alle hunde og ejere er så glade, motiverede og dygtige.

I dag har jeg så haft holdstart for holdene i Gudbjerg. Og de var lige så klar som i Odense:-) Igen glade, dygtige hunde og motiverede ejere. Overvejer egentlig hvorfor de behøver gå til træning, så dygtige de er.

Jeg begyndte også selv til træning med Vilma og Helmuth i dag hos vores trofaste hundetræner Pia. Vilma var bare på! Hun elsker denne kvalitetstime med sin "mor", og kiggede glad og opmærksomt på mig en hel time i streg:-)

Det var lidt en anden sag med Helmuth. Puha altså. Kendt sted men nye hunde. Efter et stykke tid, hvor jeg havde prøvet at få lidt kontakt og få ham til at tie stille, bare et øjeblik, kigger en af de andre kursister på mig, smiler og siger "Det lyder ikke så slemt i vores ører". Så jeg har nok haft svært ved at skjule tordenskyen som langsomt men sikkert voksede i mit indre:-) Gudskelov at han er den sødeste hund herhjemme, så jeg kan finde lidt lyspunkter en gang i mellem:-)

Fredag står den på LP træning igen med Helmuth. Lørdag afholder jeg sammen med mine dygtige instruktør-kolleger Hundens dag ved Haderslev. Og søndag er der holdstart for 5 nye søndagshold:-)

Der er bare drøn på i denne uge. Og det er skønt (men også lidt hårdt efter 6 solskins-dase uger).
Velkommen tilbage til hverdagen:-)

AV! Hvalpen bider

Hvalpe er som udgangspunkt født uden bidehæmninger. Det er noget der skal læres i deres tidlige hvalpestadie. Som 8 uger gamle, hvor mange hvalpe ”flytter hjemmefra”, har de færreste endnu fuldt udviklet deres bidehæmninger.

Når hvalpen begynder at skifte tænder mellem 4 og 7 måneders alderen kan bideriet ligeledes blive voldsommere end tidligere.

Når du står med en lille hvalp, er det dit ansvar som ny ”hundemor” eller "hundefar" at færdiggøre arbejdet med at lære den bidehæmninger.

Når hvalpen bider i dine hænder, bukseben eller fødder, står du helt stille uden kontakt til hvalpen indtil den stopper og herefter giver du den kontakt igen. Starter den på ny med at bide, står du igen stille. Hvalpen får kun kontakt, når den ikke bider.

Hvis hvalpen bider for hårdt, siger du med en høj pivestemme AV, og afbryder herefter kontakten. Hvis den kun markere på din hånd og ikke bider til, kan du nøjes med at afbryde kontakten.

På denne måde lærer den hvor hårdt den må tage fat.

Derudover skal du dele hvalpens legetøj og tyggeting op i 3 kasser. Skift kasse hver dag. Således fastholder hvalpen interessen for sine legeting.

Til sidst skal du sørge for at hvalpen kommer ud og møder gode, rare hunde, både voksne og hvalpe, som den kan tumle med. Her får den brugt noget af den energi, som ellers ville gå til at bide i dine hænder.

Og undgå at lege voldsomme lege som kaste med bold og pind eller ruske i tov. Disse lege opfordrer hvalpen til at fange noget i bevægelse og holde det fast. Det vil gøre hvalpen mere tilbøjelig til at bide efter alt der bevæger sig, også bukseben og flagrende nederdele:-)

Et okseøre er god tidsfordriv for kløende hvalpetænder

LP træning

I dag er Helmuth og jeg startet på LP træning. LP står for lydighedsprøve og er et lydighedsprogram igennem Dansk Kennel Klub.

Nu sidder jeg så og tænker timen igennem og ved simpelthen ikke hvad jeg skal synes.

Helmuth stressede selvfølgelig op, som han plejer nye steder og med nye hunde. Så den stod mest på lidt gøen og prøve at puste sig op overfor de andre. Det hjalp så ikke, at der var en Leonberger han, som pustede sig mindst lige så meget op og skrabede bagud hvert andet minut. Det triggede altså lille Helmuth.

Træneren sagde at jeg skulle ignorere ham når han gøede. Men Helmuths problem er at han gøer ikke for opmærksomhed men af frustration, og så hjælper det ikke at ignorere. Det bliver han bare mere frustreret af. Da jeg prøvede at forklare, at vi havde prøvet mange forskellige taktikker og jeg havde fundet ud af, at det virkede bedst at dække ham af og herefter sætte mig ved siden af og langsomt ae ham, var der ingen forståelse. Jeg skulle bare ignorere. Nå, men jeg satte mig altså alligevel ned til min hund...

Træneren påpegede, at han gøede fordi han var stresset. Ja, det vidste jeg ligesom godt. Men da vi skulle lave indkald og Helmuth kun tænkte på at løbe over i flæsket på Leonbergeren, spurgte hun om jeg brugte legetøj til ham. Så måtte jeg sige, at jeg arbejdede meget med at få ham til at slappe af, så nej, legetøjet lod vi ligge. Ingen grund til yderligere stress. Så så hun igen helt mærkelig ud i hovedet. Hun så ingen kobling imellem at han kunne stresse yderligere hvis jeg kørte ham op på legetøj.

Halvt inde i timen var der ved at være hul igennem og jeg så små lysglimt af min ellers så dygtige Helmuth.

Nu må vi få trænet så han kan stråle på næste fredag, og træneren ikke tror, at vi overhovedet ikke er egnet til holdet.

Grunden til at jeg meldte os til dette hold var faktisk at jeg manglede inspiration til at komme videre med ham. Han er jo så super dygtig, at han skal udfordres.

Og jeg har også selv godt af at blive udfordret:-) Både i øvelser, træningsmetode og mit syn på Helmuth.

Men må godt nok indrømme, at jeg glæder mig til på onsdag, hvor vi starter træning hos Pia, som vi har gået ved det sidste års tid. Hun kan se vores langsomme udvikling til det bedre, ved hvor slem han har været, og forstår hvor langt vi er nået med at få Helmuth til at slappe mere af.

Velkommen til Frida

I dag har vi fået besøg af bedårende lille Frida, som skal bo hos os de næste 5 dage.

Frida er en god kending af familien, da hendes far er Jørgens gamle skoleinspektør. Og så går hun også til træning hos mig.

Ella er helt forelsket i Frida, synes det er så skønt med en lille hund, vil give hende mad, gå ture med hende, ja, Frida er endda inviteret til at sove i Ellas seng.


Hun får sig lidt på opleveren de næste par dage, for vi skal holde Jørgens 40 års fødselsdag på lørdag. Og der kommer godt med nye mennesker.
Men hun er faldet så hurtigt til her, så det bliver intet problem.

Som hos alle andre hunde, vi har haft besøg af, skal Vilma lige manifestere sin tilstedeværelse ved at overtage hendes kurv. Men det gør nok ikke Frida det helt store, da hun bare ligger sig i sofaen i stedet:-)

Helmuth og Bastian

I går havde jeg Helmuth med på træningspladsen. Han skulle møde hanhunden Bastian, en super lækker New Foundlænder på 2,5 år, som starter til træning hos mig på tirsdag.

Jeg var lidt spændt på mødet, da Helmuth ikke har mødt mange hanhunde. Det har mest været tæver eller kastrerede hanhunde. Så kan man bare se, hvor ivrige dyrlægerne er med kniven, når det næsten er umuligt at finde andre intakte hanhunde at socialisere med. Men det er en helt anden snak....

Det gik så fint. De er begge hanhunde med stort H, men også begge meget selvsikre, så der var ikke det store behov for at presse den anden. Der var selvfølgelig dømt pisse-konkurrence, men det er jo ikke meget anderledes end når 2 to-benede hankønsvæsner mødes for første gang:-p. Til sidst blev der endda spillet lidt op til leg.

Efter Bastian kom barndomsveninden, eller tvangsægteskabet, Gaja ind. Gaja er Ullas hund og kun 1 mdr. ældre end Helmuth, så de har fjollet lige siden, de var helt små. Og det gør de stadig:-) (Ulla er min udlejer for træningspladsen i Odense). Og så kunne Ulla og jeg jo samtidig få holdt et af vores mange erfamøder (en intern joke, når Jørgen undrer sig over at jeg kommer så sent hjem fra træningspladsen. Ofte fordi jeg falder i snak med Ulla, så det er blevet til erfamøder. Det lyder mere legitimt:-))

Hjerteproblemer

I dag fik vi den triste meddelelse, at Helmuths søster Alma har fået konstateret hjerteproblemer.

Det betyder, at jeg har bestilt tid til Helmuth til hjertescanning d. 21. august.
Puha, det er længe at vente, og det er jeg ikke særlig god til. Vil gerne have sådanne ting overstået med det samme. Men den dyrlæge, som foretager hjertescanninger i vores område, er på ferie på Bali:-( Det er ikke sådan at ramme ind i ferietiden.

Da jeg overvejer at bruge Helmuth i avl, må jeg tjekke ham fuldstændig igennem for at sikre at han ikke bringer noget dårligt med sig. Barbeten er en forholdsvis sund race, og det skulle den gerne blive ved med at være.

Det var ikke lige Helmuth, jeg havde regnet med, skulle have hjertescanning først. Faktisk er jeg mere nervøs for Vilma. Hun skal også på et tidspunkt tjekkes men jeg bliver ved med at udskyde det, da jeg er bange for dårlige nyheder. Jeg mistænker hende nemlig for at have noget med hjertet.

Altså de hunde og de bekymringer. Det er godt nok svært, når man elsker dem højere end sig selv. Det er ligesom med datteren. De skal bare allesammen have det godt og være sunde og raske!

Nå, men mere nyt følger efter d. 21. august. Så kryds alt hvad I kan for et godt resultat. Og send en masse gode tanker til Alma og hendes familie, som stadig er i gang med videre undersøgelser for at finde ud af hvor alvorligt det er.

Helmuth (tv) med søster Alma (th)

Den gode sele

I denne uge passer vi den lille Jack Russell Holger.

Holgers ejere spurgte om jeg ville træne Holger til bedre at kunne li' at få sin sele på, mens han var på ferie, fordi han ikke er særlig begejstret for den.

Så hele ugen er aftensmaden blevet serveret i forbindelse med træning af at stikke sit hoved gennem selen. Og nu stikker Holger helt frivilligt hovedet gennem selens åbning. Jeg glæder mig meget til at vise Holgers ejere hans fremskridt, når de kommer efter ham i morgen.

Du kan se vores hårde arbejde her:-)

Sele fremfor halsbånd

Jeg foretrækker at hundene bruger kropssele fremfor halsbånd.

For mig er halsbåndet kun til for at bære det lovpligtige hundetegn, og en tic-clip mod tæger og flåter.

Der er flere grunde til at jeg anbefaler en sele. Og ikke en hvilken som helst sele. Det skal være de modeller som har en rem ned mellem forbenene, dvs. enten Y- eller H-seler.

De seler som har en bred rem hen over brystkassen giver forkerte tryk på brystkasse og skuldre.

Den bedste opfindelse ever

Der er lavet diverse undersøgelser for konsekvenserne af brug af halsbånd. Bla. en undersøgelse publiceret i Journal of the American Animal Hospital Association.
Her obducerede man et stort antal hunde, som havde brugt halsbånd, og alle disse hunde havde mere eller mindre alvorlige skader på deres nakke- og ryghvirvler.

Der er også ved at komme fokus på risiko for skade på skjoldbruskkirtlen pga. tryk fra halsbånd.

Og til sidst giver selen bedre betingelser for indlæring af en god lineføring, da tryk på halsen fra et halsbånd sætter adrenalinen i gang i hunden og dermed får hunden sværere ved at koncentrere sig.
Jo mere hunden trækker, jo mere ondt gør det, jo mere adrenalin udskiller kroppen, jo mindre kan den mærke og jo mere trækker den. Så er den onde cirkel fuldendt.

Nemme løsninger - Nej tak

Der er lavet en "gå-pænt" sele, som niver hunden bag ved forbenene, når den trækker, og en anden som får hunden til at føle som om den mister jordforbindelsen ved træk.

Disse er i min verden selens svar på kvælerhalsbånd. Og absolut ingen option!

Der findes ingen smutveje til en stabil lineføring andet end tålmodighed og konsekvens (hermed ikke ment hårdhændethed!). Find en metode for din lineføring og hold fast i denne.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om lineføring, hvor min metode står beskrevet. Og den virker. Den hellige grav er bare ikke forvaret i morgen, men måske om 3-4 uger:-)

Vilma i en god sele fra Hunter med en bred, foret rem ned mellem forbenene