Alle hundene var selvfølgelig med.
Jørgen startede med at skulle rydde lidt op i andedammen. Hundene blev holdt indenfor, mens Jørgen og hans far var efter ænderne. Helmuth og Vilma var fuldstændig utålelige, rendte frem og tilbage og peb og halsede, for de ville da ikke gå glip af en god jagt! Endelig kom de ud, og løb som skollede skiderikker rundt efter de ænder, som ikke længere var der:-)
Der lød skud
Pludselig lød et højt skud. Og et mere. Jeg havde heldigvis medister i lommen og skyndte mig at proppe et stykke i munden på Vera, da skuddet lød. Det blev ved og jeg råbte til Jørgen hvad han havde gang i! Men det var åbenbart naboen som holdt jagt. De skød og skød, og hver gang røg der medister i munden på Vera. Til sidst sad hun bare og kiggede på mig, gad ikke engang rejse sig og ventede spændt på skuddene, så hun kunne få lækker pølse. Så fik vi da lige skudtrænet og ingen problem i det:-)
Skovtur i marken
Bagefter gik vi over i "marken", et indhegnet skovområde på knap 2 ha, hvor hundene kunne løbe rundt. Helmuth og Vilma var over stok og sten, men Vera blev i rimelig afstand til os, og jeg kunne træne lidt fløjteindkald ind i mellem.
Vera og hønsene
Tilbage igen gik vi en tur forbi hønsegården. De høns var godt nok lidt farlige til en start, men blev mere og mere interessante. Jeg må sige, at Vera tager alle nye oplevelser meget fornuftigt, stille og roligt ser hun situationen an og tager så kontakt til, hvad det end er.
En meget begivenhedsrig juledag og nu ro i hytten:-)
 |
| En tur i "marken" |
 |
| Vera og hønsene |
 |
| Sko er altid et trygt sted at sove |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar