Den er blevet SÅ fin!
Bestillingerne tikker allerede ind. Det er godt nok spændt, om den kan sælge, når venner og bekendte har købt deres eksemplarer:-)
Bogen er målrettet den almindelige hundeejer, som gerne vil lære mere om sin hunds adfærd.
Bogen er delt i 3 hovedemner.
1. del beskriver hundens adfærd. Her får du viden om, hvorfor hunden reagerer, som den gør i mange dagligdags situationer. Du får konkret viden om hundesprog, lederskabsbegrebet, hundens drifter, instinkter og zoner. Find ud af hvilke farver din hund kan se og hvor god hundens snude rent faktisk er!
2. del giver råd og viden til hvordan du aktiverer din hund til at blive en rolig og afbalanceret familiehund. Her får du konkrete lege, som udfordrer og udvikler din hund.
3. del omhandler generelle adfærdsproblemer. Du får her råd til, hvordan du arbejder med problemer som, at hunden er urenlig, aggressiv, bange for fyrværkeri, ikke kan være alene hjemme, hvalpe der bider og ekstrem gøen.
Den kan bl.a. købes hos forlaget historia.dk, hos Arnold Busck og i diverse netboghandler.
Du kan læse mere om bogen på min hjemmeside, bl.a. se indholdsfortegnelsen og få en smagsprøve på indholdet.
Det har været en fornøjelse at skrive den og jeg håber, at mange får glæde af at læse den!
I morgen får jeg besøg af redaktøren på Fyns Amts Avis, som vil lave et portræt til at følge med avisens pressemeddelelse på mandag.
På vej hjem fra forlaget med min nye bog |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar