Vi går igennem en større spareøvelse på OUH. IT afdelingen samt de øvrige stabe skal også bidrage til den store besparelse, hvilket er fair nok. Det viste sig, at IT afdelingens bidrag lød på i alt 8,8 mio. kr. Det svarer til at vi skulle sige farvel til mellem 16 og 18 kolleger.
I dag var den frygtede dag. Vi ville alle få en mail kl. 15.00, hvor der stod, om vi var indstillet til fyring eller beholdt vores job.
Jeg flexede i formiddags, for jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Det meste af tiden gik med at gå rundt udenfor med hundene og børste Helmuth.
Om eftermiddagen havde jeg et par telefonmøder, hvilket var fint, så tankerne blev fokuseret på noget andet.
Klokken nærmede sig, og kl. 15.00 var der ikke kommet nogen mail! Kl. 15.11 skrev jeg og rykkede min chef og i samme øjeblik tikkede mailen ind om, at jeg ikke skulle til samtale. Det betød, at jeg beholdt mit arbejde! Jubii og pyha. Stadig er der mange af mine kolleger, som har fået andet svar. Det er bare sådan en hård proces og SÅ synd for de, der er blevet ramt.
På mandag får jeg at vide, i hvilket funktionsområde jeg skal være fremadrettet. Jeg har selv søgt om at komme til et andet område, end det jeg sidder i idag. Så er spændt på, hvad der skal ske.
Hanhund og træning med løbetidsdame
Her til aften var Helmuth og jeg så til træning.Det føles som evigheder siden, fordi jeg meldte afbud sidste tirsdag. Sidste tirsdag var der kommet komplikationer til svigerfars 4 x bypass og vi havde lige fået at vide, hvor mange der skulle fyres, så energien var MEGET lav.
Men i hvert fald er jeg SÅ stolt af min lille krøltop. Først undrede jeg mig over, at han var meget mere oppe at køre, da han kom ud af bilen, end han har været de sidste 2 gange. Men jeg tænkte, at han nok havde kunnet mærke min nervøsitet hele dagen. Siden fandt jeg ud af, at der også var en tæve i løbetid på holdet. Ååååhhh så forstår jeg meget bedre!
Men det skulle ikke ødelægge træningen. Som Iben har lært mig, er der ting jeg kan gøre noget ved, og omstændigheder som vi bare må arbejde indenfor. Dette var en omstændighed, vi ikke kunne ændre. Derfor måtte jeg fokusere på, hvad jeg kunne gøre. Og pist er min frustration væk og jeg kan med ro i maven arbejde videre.
Efter ca. 15 minutter var Helmuth ved at være varmet op og klar til at træne med mig. Det allermeste af tiden var der en fantastisk god kontakt, og Helmuth arbejdede SÅ fint.
Nu ligger han træt på gulvet ved siden af mig, og vi er begge klar til snart at gå til ro glade og tilfredse med aftenens indsats.
På næste tirsdag holder Iben en uofficiel rallyprøve hvor vi er tilmeldt. Til den skal jeg have forberedt mig på, hvordan jeg får Helmuths opmærksomhed tilbage, hvis han pludselig finder et eller andet som er meget spændende udenfor banen. Hvis jeg kan få det på plads, tror jeg, at jeg kan holde nervøsiteten på et minimum, og få nydt aftenen. Det er jo kun for hygge og for at mærke allerførste gang, hvad det vil sige at være til prøve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar