Jeg følger nervepirrende hvalpene i Holland med daglige updates fra opdrætteren Elisabeth,
Moët fødte 7 sunde, fine hvalpe fredag d. 18. september, 4 hanner og 3 tæver.
Elisabeth kontaktede os og fortalte, at går alt godt er en af tæverne vores. Det er helt fantastisk for jeg synes, både match af mor og far og opdrætteren er helt fantastiske. Så jeg var meget glad.
Når jeg har kigget på billeder og videoer, følte jeg en eller anden samhørighed med den lille gule hvalp (også på det tidspunkt jeg ikke engang vidste om det var en pige eller dreng).
I fredags (da hvalpene var en uge gamle) får jeg besked, at en af hanhvalpene er død. Vi venter på svar fra obduktion, krydser fingre for en genetisk defekt og frygter en virus. Det viser sig at være en virus, og den lille gule pige er også begyndt at få symptomer. Hun er en lille fighter, hun drikker godt og temperaturen er god. I nat viste hun dog tegn på mavepine igen. Da hun var ved dyrlæge i dag for at få sin anden antibiotika indsprøjtning, kunne dyrlægen høre væske i den ene lunge. Så hun er ikke home safe endnu - langt fra!
Puha, det er hårdt at følge på afstand. Jeg forsøger at fjernheale via akupressurpunkter for virus og sende lys til hvalpene. Det virker lidt mærkeligt, men så føler jeg i det mindste, jeg gør noget.
Vær sød at sende en masse lyse, positive tanker mod hvalpene, så de alle kommer godt igennem denne hårde start på livet.
I kan følge med, hvordan det går med hvalpene på Elisabeths blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar