Helmuth tid

Sikke et skønt vejr vi har haft de sidste to dage. Solen giver bare så meget energi!

Jeg har intensiveret Helmuths pelspleje, da vi skal til udstilling i Neumünster på næste lørdag. Igår fik han den helt store tur med karten og i morgen skal han have igen. Jeg skal lige bestemme mig for om jeg også vasker ham i morgen eller venter til på torsdag med det. Det er store beslutninger der skal tages her i huset:-D Tirsdag og onsdag kan det i hvert fald ikke blive, da jeg tirsdag skal til prøveaften i forhold til mine basiskurser i Kropsafbalancering og onsdag har jeg hundetræning lige efter arbejde og kommer sent hjem.

Jeg prøver også for tiden så vidt muligt at komme afsted med Helmuth flere gange om ugen, for at han skal lære at begå sig (efter hvad hans mor mener er acceptabelt...) i fremmede omgivelser. Igår på vej hjem til mine forældre blev vi derfor sat af et stykke fra deres hus og gik resten af vejen. Og i dag har vi været en tur på Lundeborg havn hvor der altid er masser af mennesker og hunde på soldage. De første 15 minutter sad vi bare bag i bilen med bagsmækken åben og ventede på at Helmuth ikke længere peb og smågøede. Herefter gik vi rundt på parkeringspladsen og langsomt kunne vi nærme os hvor der var flere mennesker. Kun en enkelt gang gik det galt. Og med galt mener jeg at jeg ikke formåede at aflede Helmuth da der passerede en hund, så han gøede og pustede sig op overfor den anden hund. Det var en anden hanhund som stirrede ligeså meget og også pustede sig op, men den anden ejer lagde ikke mærke til det, så han kom bare tættere og tættere på. Han fik da også en forskrækkelse da Helmuth så fór ud mod dem, for han lagde som sagt ikke mærke til en fløjtende fis. Hvad kunne jeg så have gjort i den situation? Hmm. Det var en smal vej uden plads til at trække væk, men jeg kunne hurtigere have sagt til den anden ejer at han skulle holde afstand. Faktisk blev jeg bare så overrasket over at han ikke så, hvad der skete, så jeg nåede ikke at give lyd før, det var for sent.
Heldigvis var det den eneste episode og vi så andre hunde bagefter, hvor vi fint stod og trænede afledning. Jeg ville ikke have, at turen skulle ende med den dumme episode, når det ellers var gået så fint.

Jeg er også begyndt at blive efter rallytræningen, hvor Helmuth og jeg bare sidder i udkanten af banen og ser på at det næste hold træner. Det er hårdt at kede sig, når man hedder Helmuth, men det går fremad. På et eller andet tidspunkt lykkes det vel. Men jeg må indrømme, man får INTET foræret med den hund! Der skal arbejdes for sagen.

Mht. Vilma er al hendes fodertilskud nu kommet så hun er både kommet på Hokamix gelenk+ og nogle piller som skal hjælpe med at styrke hendes knogler. Jeg er spændt på hvilken og om det får en effekt på hendes slidgigt. Men det får jeg at se om et års tid når hun skal have taget nyt røntgen.