Int. champion!

Så bliver det simpelthen ikke bedre:-) Helmuth blev i går på udstilling i Neumünster BIR (bedst i race) og fik sit sidste certifikat, så nu er han international udstillingschampion!

Det betyder, at vi ligger udstillingen på hylden efter en rigtig fin "sæson". 3 udstillinger og 3 gange BIR i Gøteborg (her også svensk championat), Malmø og nu også Neumünster,

Dagen startede tidligt! Kl. 5.15 kørte vi mod Kolding for at hente min fantastiske udstillingsstøtte Sanne. Og kl. 8.30 var vi i Neumünster.

Vi var i god tid, så Sanne og jeg gik ind, fandt den ring vi skulle være i og fik slået telt op. Herefter hentede vi Helmuth.

Det er altid så stressende at komme ind - indtil vi er kommet hen til vores område. Jeg forstår ikke at indgangen altid skal være så snæver. Her står hundene som sild i en tønde, mens man skal vise pas, vaccination og indgangsbillet. Det duer bare ikke til Helmuth. Så han gnaskede desperat løs i en masse kængurustænger jeg havde med, for at jeg kunne holde ham i nogenlunde ro.

Da vi kom hen til vores telt faldt der ro på. Hvor var det altså bare godt at vi havde det med. Især da vejret skiftede lystigt mellem sol, regn og vilde haglbyger!

Jeg havde selvfølgelig taget lyse bukser på, da Helmuth er sort og dermed står tydeligere i ringen til en lys baggrund. Rigtig godt tænkt, når der var mudret overalt og jeg har en hund som elsker både at lægge poter i skødet på mig og endda kravle op til mig hvis jeg ikke lige nusser ham hurtigt nok! De var SÅ beskidte de bukser, og jeg skiftevis prøvede at vaske dem og stod ude i solen for at de kunne nå at tørre inden vi skulle ind:-)

Nå, men nerverne var nogenlunde i ro, og jeg fik både spist og drukket så blodsukkeret var i orden til vi skulle i ringen. Der var kun panik et øjeblik, da jeg ikke kunne finde min lille nål, som skulle holde nummerskiltet på plads. Den sad Helmuth selvfølgelig ovenpå:-)

Vi var 4 barbeter meldt til. Helmuth og hans søster, samt 2 som vi ikke kendte. De viste sig at være fra Finland. Helmuth blev som sagt BIR og den finske tæve blev BIM (bedst i modsat køn).
Bagefter har jeg fået at vide at tæven blev bedst i racen på verdensudstillingen i Helsinki sidste år, og hanhunden vandt mellemklassen. Godt jeg ikke vidste det på forhånd, for så havde nerverne da rigtigt vist deres grimme ansigt. Men nu synes jeg jo så bare at det er endnu federe at vi vandt, fordi det åbenbart var værdig konkurrence:-)

Efter bedømmelsen ville jeg hente min kritik, men fik at vide at den fik jeg først, når jeg havde været i Store Ring. Så måtte jeg sige, at det havde jeg ingen interesse i, og herefter betale 5 euro for at få kritikken sendt hjem efter udstillingen! Det har jeg så ALDRIG oplevet før, og blev faktisk lidt sur over at jeg ikke kunne få kritikken. Hvor frækt! Jeg har betalt for at deltage, og så skal jeg betale ekstra for at få mine papirer. Tsk tsk. Nå, men det bliver spændende hvad kritikken siger:-)

Lige inden vi kørte hjem, købte jeg en lækker klippemaskine og det første som er sket i dag, da vi stod op var, at pelsen blev klippet af! Det tror jeg nu egentlig at Helmuth er godt tilfreds med;-) Så nu kan sommeren bare komme!

Mange tak endnu engang til Sanne for dejligt selskab og lækker mad, flødeboller og sodavand:-) Forsyningerne var i top!

Et par billeder fra dagen:

Vi hygger i vores fine, nye telt

Sanne bliver sur når hun ser, jeg har vist det her billede:-)

Helmuth (th) med søster Alma (tv)

Fine Helmuth med sin roset

Ella var så stolt! Hun var slet ikke i tvivl om at vi vil vinde:-)

Helmuth i dag og sommerklar!

Forberedelse

Så er forberedelserne i gang igen til udstilling i Neumünster på lørdag.

Helmuth er blevet børstet, børstet og børstet samt vasket, vasket og vasket. Så nu er både han og jeg trætte af al den pelspleje. Sikke altså en hund jeg har valgt at gå på udstilling med. Det ville have været noget nemmere at gøre Vilma klar til sådan noget pjat:-)

Min egen forberedelse er gået med en målafbalancering i tirsdags til øveaften i Kropsafbalancering samt en kranio-sakral terapi behandling i dag, bagt pizzasnegle, pakket nødvendige papirer samt alt muligt andet som jeg sikkert ikke får brug for og tastet adressen ind på gps'en. Alt sammen for at spare lidt på stressen i morgen og for en gangs skyld ikke være i sidste øjeblik som jeg plejer.

Afsted det går efter min uundværlige udstillingsstøtte Sanne på lørdag kl. 5.15 og herefter mod Neumünster. Jeg har lovet mig selv at vi skal have en rigtig hyggelig dag og jeg skal nyde den i stedet for at blive så nervøs, at jeg ikke ænser, hvad der sker omkring mig. Hvis alt går godt, og Helmuth får CACIB, bliver det vores sidste udstilling. Men selvfølgelig lige denne gang er der faktisk konkurrence - 4 barbeter er meldt til. Bliver spændende og lidt nervepirrende at se hvordan de andre ser ud. Jeg synes altid Helmuth ser frygtelig forhutlet ud efter sit bad, men som Sanne så klogt siger til mig hver gang; "Har nervøsiteten nu også skadet øjnene? Racen skal jo se forhutlet ud!".

Kryds fingre for os ved 12 tiden på lørdag.

Helmuth glæder sig nok mere til søndag, for da klipper jeg pelsen af ham. Så er det tid til sommerfrisure!

Mit lille pelsdyr

Helmuth tid

Sikke et skønt vejr vi har haft de sidste to dage. Solen giver bare så meget energi!

Jeg har intensiveret Helmuths pelspleje, da vi skal til udstilling i Neumünster på næste lørdag. Igår fik han den helt store tur med karten og i morgen skal han have igen. Jeg skal lige bestemme mig for om jeg også vasker ham i morgen eller venter til på torsdag med det. Det er store beslutninger der skal tages her i huset:-D Tirsdag og onsdag kan det i hvert fald ikke blive, da jeg tirsdag skal til prøveaften i forhold til mine basiskurser i Kropsafbalancering og onsdag har jeg hundetræning lige efter arbejde og kommer sent hjem.

Jeg prøver også for tiden så vidt muligt at komme afsted med Helmuth flere gange om ugen, for at han skal lære at begå sig (efter hvad hans mor mener er acceptabelt...) i fremmede omgivelser. Igår på vej hjem til mine forældre blev vi derfor sat af et stykke fra deres hus og gik resten af vejen. Og i dag har vi været en tur på Lundeborg havn hvor der altid er masser af mennesker og hunde på soldage. De første 15 minutter sad vi bare bag i bilen med bagsmækken åben og ventede på at Helmuth ikke længere peb og smågøede. Herefter gik vi rundt på parkeringspladsen og langsomt kunne vi nærme os hvor der var flere mennesker. Kun en enkelt gang gik det galt. Og med galt mener jeg at jeg ikke formåede at aflede Helmuth da der passerede en hund, så han gøede og pustede sig op overfor den anden hund. Det var en anden hanhund som stirrede ligeså meget og også pustede sig op, men den anden ejer lagde ikke mærke til det, så han kom bare tættere og tættere på. Han fik da også en forskrækkelse da Helmuth så fór ud mod dem, for han lagde som sagt ikke mærke til en fløjtende fis. Hvad kunne jeg så have gjort i den situation? Hmm. Det var en smal vej uden plads til at trække væk, men jeg kunne hurtigere have sagt til den anden ejer at han skulle holde afstand. Faktisk blev jeg bare så overrasket over at han ikke så, hvad der skete, så jeg nåede ikke at give lyd før, det var for sent.
Heldigvis var det den eneste episode og vi så andre hunde bagefter, hvor vi fint stod og trænede afledning. Jeg ville ikke have, at turen skulle ende med den dumme episode, når det ellers var gået så fint.

Jeg er også begyndt at blive efter rallytræningen, hvor Helmuth og jeg bare sidder i udkanten af banen og ser på at det næste hold træner. Det er hårdt at kede sig, når man hedder Helmuth, men det går fremad. På et eller andet tidspunkt lykkes det vel. Men jeg må indrømme, man får INTET foræret med den hund! Der skal arbejdes for sagen.

Mht. Vilma er al hendes fodertilskud nu kommet så hun er både kommet på Hokamix gelenk+ og nogle piller som skal hjælpe med at styrke hendes knogler. Jeg er spændt på hvilken og om det får en effekt på hendes slidgigt. Men det får jeg at se om et års tid når hun skal have taget nyt røntgen.

Begyndende gigt i lænden

Vilma har haft skævt bækken i mange år, hvilket jeg tror, skyldtes et fald fra en trappeafsats da hun var kun 10 uger gammel. Hun har fået rettet bækkenet op via kontinuerlig kranio-sakral terapi men alligevel låser hun stadig i ryggen, og skal afspændes jævnligt.

Nu ville jeg have besked. Er der noget i skelettet som er årsag til denne spænding? Derfor tog jeg en omsorgsdag og tog hende med til dyrlægen i dag til en røntgenfotografering.

Vi startede med det værste (synes jeg), nemlig bedøvelsen. Jeg hader at se min hund begynde at blive usikker på benene, og bliver så påvirket, når hun falder hen.

Men de er så søde ved dyrlægen. Vi fik vores eget "værelse" og de slukkede lyset så der blev mere "sove-stemning" efter indsprøjtningen. Efter fotograferingen blev hun lagt tilbage på "værelset" på et tæppe med et ekstra tæppe over sig, og jeg sad hos hende indtil hun vågnede igen.

Hendes hofter er som sådan fine nok. De er ikke A hofter men hun har heller ikke hofteledsdysplasi. Så alt i alt fint og ikke med grund til bekymring.

Til gengæld var der ekstra knogledannelse på den sidste hvirvel inden bækkenet, og begyndende knogledannelse på bækkenet (gigt i lænden). På et tidspunkt vil disse knogledannelser vokse sammen og blive til spondylose (sammenvoksede hvirvler). Det er i sig selv ikke farligt. Herefter vil hun bare være mere stiv i ryggen. Problemet er bare at inden det sker, kan det være utrolig smertefuldt.
Den ekstra knogledannelse på lændehvirvlen kan skubbe til og endda klemme nerver i området og dermed gøre hende øm.
Hendes skæve bækken igennem flere år kan sagtens være synderen for denne begyndende gigt.

Nu skal hun have kosttilskud til at styrke knoglerne, så jeg skal have bestilt en masse Hokamix Gelenk+. Hun har tidligere fået almindelig Hokamix, men nu skifter jeg til Gelenk+, som er særligt god til styrkelse af knogler. Dyrlægen havde selvfølgelig et andet kosttilskud, men da jeg gik lidt til dem, viste det sig at være nogenlunde det samme som Hokamixen, så den holder jeg fast i.

Hvis hun har dårlige dage, kan jeg give hende lidt smertestillende, og her bruger jeg Traumeel piller som hun spiser med stor velbehag.

Jeg går ind for så naturlige præparater som overhovedet muligt, og heldigvis er der rigtig mange gode naturprodukter på markedet.

Efter 4 timer er hun stadig groggy og går temmelig usikkert på benene, men det tager bare lang tid for hende at få bedøvelsen ud af kroppen igen. Sådan var det også sidste gang hun skulle røntgenfotograferes. Så er det godt, at vi ikke skal andet end slappe af resten af dagen:-)

Til opvågning

Godt at kunne støtte sig op af lillebror når man stadig er groggy

Den bedste måde at få narkosen helt ud af kroppen er yndlingsbeskæftigelsen "madsøg"

At kede sig

St. Bededagsferien er gået med at træne Helmuth i at kede sig. Lad os sige at vi endnu ikke er helt i mål😊

Fredag tog vi hundene med på Kerteminde camping da vi skulle hente Ella som havde været med mormor og morfar på campingferie. Her skulle Helmuth sidde og være rolig mens vi snakkede og fik lidt frokost.

Lørdag skulle vi forbi en bekendt og få gode råd om hestefold og her kom han også med med det formål at lægge sig under bordet og være i ro mens vi snakkede.

Søndag var lidt sjovere. Her havde vi vores sidste sportime men igen skulle han lægge sig og være i ro mens jeg lagde sporet.

Alt i alt en meget nødvendig men også træls træning for pelsdyret😊

Årsagen til denne træning er at han stresser sig selv helt op når vi kommer nye steder. Derfor er det godt at lære at kede sig😊