Man skal nyde, at man har et kæmpe pelsdyr, som kan sørge for flere timers aktivering.
Helmuth har derfor fået den helt store grooming-tur med karte, kam, filterknuser, neglesaks og hvad jeg ellers har brug for, for at få bugt med hans kolo-enorme pels.
Jeg kan roligt sige, at jeg glæder mig til at få overstået udstilling d. 18. maj, for så ryger hele pelsen af herefter!
Det tog 2 timer at komme igennem og så er pelsen ikke engang fuldstændig kæmmet igennem. Men den er tålelig og mine arme kunne ikke mere.
Helmuth synes heller ikke, det er verdens mest spændende aktivitet, men han finder sig i det.
Jeg børster ham faktisk alt for lidt. Egentlig burde han have en tur med børsten et par gange om ugen, men der går helt op til 14 dage i mellem, at jeg får taget mig sammen. Det er ikke optimalt, men nogle gange skal tid og aktiviteter hænge sammen, og vores familieskema er ikke lige indrettet til at jeg tager 2 timer ud 2 aftener om ugen. Dårlig undskyldning, men heldigvis lader Helmuth ikke til at savne det:-)
Han foretrækker nok, at jeg prioriterer tiden på gåture og hyggeligt samvær i stedet for at rive ham i håret:-)
Helmuth før. Dejligt at min yoga-måtte endelig har fundet et ordentligt formål - skridsikkert underlag til "trimmebord":-) |
Helmuth efter. Nu må pop-frisure:-) |
Dagens overskydende pels |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar