torsdag den 22. maj 2014

Dyrekommunikation

Ditte Young; www.ditteyoung.com
En af de professionelle sider af mig, som jeg går lidt stille med dørene med, er dyrekommunikation.
Og hvorfor går jeg så stille med det? Jo, egentlig fordi jeg stadig ikke helt selv fatter det.
Men må bare indrømme at der er mere mellem himmel og jord end man lige kan tage og føle på.

I efteråret 2013 gennemgik jeg et kursusforløb hos Ditte Young vedr. dyrekommunikation.

På første modul, efter vi havde været der knap en time, fik vi stukket en lukket kuvert i hånden med et billede i. Vi vidste kun at det var et billede af et dyr men ikke hvilket. Derefter skulle vi holde kuverten i hænderne, lukke øjnene, slappe af og bare "vente på" at der kom nogle billeder, farver eller ord til os. Meget mærkeligt. Men efter lidt tid, hvor jeg sad med lukkede øjnene og ikke rigtig vidste hvad pokker jeg skulle gøre af mig selv, så jeg pludselig et billede af en brun hest som stod og kiggede på mig.

Senere skulle vi åbne kuverterne og rigtig nok stod der en brun hest med forbenene på en træstub og kiggede på mig på billedet! Hvordan forklarer man det?? Man lader være med hele tiden at lede efter fornuftige konklusioner og accepterer at der er ting vi ikke forstår. Det gør ikke tingene mindre sande af den grund:-)

Efter de 3 moduler hvor vi har haft kontakt med både levende og afdøde dyr, har jeg praktiseret telepatien på lidt hyggeplan.

Dog bruger jeg det nok ubevidst når jeg er på konsultationer og på træningspladsen ved konstant at aflæse hundenes sindsstemning.

Hvis folk selv beder om det, vil jeg meget gerne tage kontakt med deres dyr, men jeg orker ikke at bruge energi på at skulle "overbevise" folk om at det kan lade sig gøre.

Jeg bruger tid på at spørge ind til dyrets personlighed, dets forhold til sin ejer, hvad det kan lide at lave (fx. til træning), dets helbredssituation og hvis folk har et specifikt problem med dyret, prøver jeg at finde årsagen til hvorfor dyret opfører sig som det gør. Det er ikke altid jeg kan love adfærdsændringer, for nogle gange opfatter dyret ikke selv det, som vi gør, som et problem:-)

Alle mennesker kan faktisk lære det, og det er fordi man i telepatien bruger pinealkirtlen (som vi alle besidder). Hos nogle er den bare mindre aktiv end hos andre:-) Så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du er nysgerrig på at prøve det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar