lørdag den 2. januar 2016

2016 planer

2016 året er skudt i gang, så nu gælder det om at se på, hvad dette år skal bringe.

Helmuth

For Mr. Lækkermås' vedkommende har jeg ét ønske: At komme i gang med rallykonkurrencerne og vi sammen består rally begynder klassen.

For nogle kan det måske lyde lidt mærkeligt, at en titel skulle være et mål i sig selv. Men jeg ved, hvor meget arbejde der ligger forude for os, for at opnå dette mål, og jeg glæder mig til at komme i gang sammen med Helmuth. Det vil give en stor mental udvikling hos os begge.

Vilma

Jeg ønsker, at Vilma og jeg får trænet en masse mere do as I do. Vi er allerede gået i gang, og skal på level 2 seminar i august. Målet er, at vi skal bestå do as I do eksamen til dette seminar.
Igen fordi jeg ved, hvor mange gode træningstimer vi har forude for at opnå dette mål. Det er processen jeg glæder mig til. Men jeg kender også mig selv så godt, at jeg ved, jeg har brug for et håndgribeligt mål for at holde entusiasmen.

Vera

Vera er mest Jørgens projekt i 2016. Ønsket er, at hun skal grundtrænes i bl.a. disse øvelser:

  • Apportering
  • Indkald på fløjte
  • Stop
  • Gå fra
Jeg krydser fingre for, at de sammen kan gennemføre jagtgrundholdet hos Sportygundogs. Og de begge finder det sjovt!

Mig selv

For mit eget vedkommende har jeg mig et klart mål med 2016. Det er kedeligt og praktisk: Jeg skal tjene, så jeg kan betale vores privatlån ud. 

Herudover skal jeg gennem meditationer og afbalanceringer, finde min indre ro og kerne. 
Jeg håber, at det håndgribelige bevis for min indsats vil være et synligt vægttab:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar