Jeg følger nervepirrende hvalpene i Holland med daglige updates fra opdrætteren Elisabeth,
Moët fødte 7 sunde, fine hvalpe fredag d. 18. september, 4 hanner og 3 tæver.
Elisabeth kontaktede os og fortalte, at går alt godt er en af tæverne vores. Det er helt fantastisk for jeg synes, både match af mor og far og opdrætteren er helt fantastiske. Så jeg var meget glad.
Når jeg har kigget på billeder og videoer, følte jeg en eller anden samhørighed med den lille gule hvalp (også på det tidspunkt jeg ikke engang vidste om det var en pige eller dreng).
I fredags (da hvalpene var en uge gamle) får jeg besked, at en af hanhvalpene er død. Vi venter på svar fra obduktion, krydser fingre for en genetisk defekt og frygter en virus. Det viser sig at være en virus, og den lille gule pige er også begyndt at få symptomer. Hun er en lille fighter, hun drikker godt og temperaturen er god. I nat viste hun dog tegn på mavepine igen. Da hun var ved dyrlæge i dag for at få sin anden antibiotika indsprøjtning, kunne dyrlægen høre væske i den ene lunge. Så hun er ikke home safe endnu - langt fra!
Puha, det er hårdt at følge på afstand. Jeg forsøger at fjernheale via akupressurpunkter for virus og sende lys til hvalpene. Det virker lidt mærkeligt, men så føler jeg i det mindste, jeg gør noget.
Vær sød at sende en masse lyse, positive tanker mod hvalpene, så de alle kommer godt igennem denne hårde start på livet.
I kan følge med, hvordan det går med hvalpene på Elisabeths blog.
søndag den 27. september 2015
fredag den 18. september 2015
Vores første prøve
I tirsdags deltog Helmuth og jeg i vores første rallyprøve - en for-sjov prøve til fordel for Hundesport mod Cancer.
Prøven blev afholdt af min rallytræner Iben sammen med DcH Nordfyn og DcH Brenderup på banen hvor vi plejer at træne, så i hjemmelige omgivelser.
Vi stillede op i begynder og åben klasse.
Der er mange gode ting at trække frem fra den aften.
Da vi ankom, gik vi rundt om boldbanerne og fik snust af. Jeg havde i forvejen forberedt mig på hvilke øvelser jeg skulle bruge som opvarmning og i hvor lang tid, vi skulle varme op. På vej mod Nr. Broby hørte jeg min udvalgte musik og visualiserede hele aftenen for mig og den stemning, jeg ønskede.
Det gik efter planen. Helmuth var selvfølgelig lidt "rundt over det hele" i starten, indtil han fandt ud af, at jeg også var med. Men jeg tog den med ro og holdt mig til programmet.
Vi gik banen igennem først uden hund, og jeg var rimelig tryg ved øvelserne. Slet ikke nervøs. Der var en god stemning og jeg havde besluttet mig for at hygge mig og nyde aftenen.
Helmuth var anden sidst, og vi startede med god kontakt, da vi stod klar. Helmuth var lidt hurtig til at snuse rundt og miste kontakten (der var også en sød lille dame i løbetid ude ved siden af banen:-)), men også god til at komme tilbage. Jeg synes, vi gik en hæderlig bane. Især var jeg rigtig stolt af spiralen hund yderst, for jeg har trænet meget, at Helmuth skulle være hurtig til at dreje med mig om keglerne, og det lykkedes.
Det gik faktisk meget bedre end jeg havde troet. Vi blev nr. 3 med 91 points. Nu glæder jeg mig til at se pointsedlen på tirsdag, når vi kommer til træning.
Åben klasse var lidt en anden sag. Men så kan jeg jo lære at sætte mig ind i reglerne på sådan en rally bane. Det havde jeg ikke lige tænkt ind i min forberedelse:-)
Helmuth var ved at være lidt træt, men jeg synes stadig vi havde en god kontakt ved start. Første øvelse var "sende over 2 spring". Helmuth så ikke lige springene (måske fordi han havde SÅ god øjenkontakt med mig) så han løb udenom. Jeg tog øvelsen om. Nu sprang han over første spring men løb udenom andet. Jeg tog om igen og han sprang over begge spring. Reglen er bare at man kun må tage en øvelse om 1 gang, så det gav temmelig mange minuspoint allerede ved første øvelse....
Herefter gik det hæderligt, men jeg havde svært ved at fange hans kontakt, da vi gik i vindretning mod løbetidsdamerne. Jeg blev lidt frustreret, trak vejret for overfladisk, og det må jeg tage med mig som erfaring. Husk at bevare roen!
Da vi nåede til synkron vending mod højre mistede jeg Helmuth igen. Jeg tog øvelsen om, men han fangede den stadig ikke, så jeg tog om igen. Jeg havde jo stadig ikke forstået at man kun må tage om 1 gang! Så igen mange minuspoints. Helmuth blev rådvild og anede ikke hvad jeg ville have ham til, så jeg gik hen og nussede ham og peppede lidt, og herefter kørte vi både denne øvelse og de sidste 2 øvelser til UG med slange og +! Problemet er så her, at fører ikke må have fysisk kontakt til sin hund, så ved at nusse ham, var vi blevet disket, havde det været en rigtig prøve.
Skidt pyt! Vi sluttede på toppen med super øvelser og kontakt, og jeg var SÅ stolt af min lille Mr. Lækkermås.
Jeg vil gerne fremhæve nogle positive punkter, som vi har kæmpet meget for at nå til:
Jeg har store forhåbninger for hvordan det skal gå os til foråret, hvor jeg vil prøve et par rigtige rallyprøver.
Til sidst vil jeg sige tillykke til Signe og Helmuths kæreste Venus, som blev nr. 2 i begynderklassen med samme antal point som vinderen, nemlig 94 points. Kun slået med 3 sekunder af Helle og Tikki, som gjorde det strålende! Signe skal bare have lidt længere ben, så kan hun være med på tid næste gang:-)
Prøven blev afholdt af min rallytræner Iben sammen med DcH Nordfyn og DcH Brenderup på banen hvor vi plejer at træne, så i hjemmelige omgivelser.
Vi stillede op i begynder og åben klasse.
Der er mange gode ting at trække frem fra den aften.
Da vi ankom, gik vi rundt om boldbanerne og fik snust af. Jeg havde i forvejen forberedt mig på hvilke øvelser jeg skulle bruge som opvarmning og i hvor lang tid, vi skulle varme op. På vej mod Nr. Broby hørte jeg min udvalgte musik og visualiserede hele aftenen for mig og den stemning, jeg ønskede.
Det gik efter planen. Helmuth var selvfølgelig lidt "rundt over det hele" i starten, indtil han fandt ud af, at jeg også var med. Men jeg tog den med ro og holdt mig til programmet.
Vi gik banen igennem først uden hund, og jeg var rimelig tryg ved øvelserne. Slet ikke nervøs. Der var en god stemning og jeg havde besluttet mig for at hygge mig og nyde aftenen.
Helmuth var anden sidst, og vi startede med god kontakt, da vi stod klar. Helmuth var lidt hurtig til at snuse rundt og miste kontakten (der var også en sød lille dame i løbetid ude ved siden af banen:-)), men også god til at komme tilbage. Jeg synes, vi gik en hæderlig bane. Især var jeg rigtig stolt af spiralen hund yderst, for jeg har trænet meget, at Helmuth skulle være hurtig til at dreje med mig om keglerne, og det lykkedes.
Det gik faktisk meget bedre end jeg havde troet. Vi blev nr. 3 med 91 points. Nu glæder jeg mig til at se pointsedlen på tirsdag, når vi kommer til træning.
Åben klasse var lidt en anden sag. Men så kan jeg jo lære at sætte mig ind i reglerne på sådan en rally bane. Det havde jeg ikke lige tænkt ind i min forberedelse:-)
Helmuth var ved at være lidt træt, men jeg synes stadig vi havde en god kontakt ved start. Første øvelse var "sende over 2 spring". Helmuth så ikke lige springene (måske fordi han havde SÅ god øjenkontakt med mig) så han løb udenom. Jeg tog øvelsen om. Nu sprang han over første spring men løb udenom andet. Jeg tog om igen og han sprang over begge spring. Reglen er bare at man kun må tage en øvelse om 1 gang, så det gav temmelig mange minuspoint allerede ved første øvelse....
Herefter gik det hæderligt, men jeg havde svært ved at fange hans kontakt, da vi gik i vindretning mod løbetidsdamerne. Jeg blev lidt frustreret, trak vejret for overfladisk, og det må jeg tage med mig som erfaring. Husk at bevare roen!
Da vi nåede til synkron vending mod højre mistede jeg Helmuth igen. Jeg tog øvelsen om, men han fangede den stadig ikke, så jeg tog om igen. Jeg havde jo stadig ikke forstået at man kun må tage om 1 gang! Så igen mange minuspoints. Helmuth blev rådvild og anede ikke hvad jeg ville have ham til, så jeg gik hen og nussede ham og peppede lidt, og herefter kørte vi både denne øvelse og de sidste 2 øvelser til UG med slange og +! Problemet er så her, at fører ikke må have fysisk kontakt til sin hund, så ved at nusse ham, var vi blevet disket, havde det været en rigtig prøve.
Skidt pyt! Vi sluttede på toppen med super øvelser og kontakt, og jeg var SÅ stolt af min lille Mr. Lækkermås.
Jeg vil gerne fremhæve nogle positive punkter, som vi har kæmpet meget for at nå til:
- Helmuth lavede ikke et eneste udfald mod andre hunde, selvom der var fremmede hanhunde til stede.
- Vi gennemførte 2 baner uden godbidder.
- Vi havde nogle rigtig gode opvarmninger hvor kontakten var helt i øjet.
Jeg har store forhåbninger for hvordan det skal gå os til foråret, hvor jeg vil prøve et par rigtige rallyprøver.
Til sidst vil jeg sige tillykke til Signe og Helmuths kæreste Venus, som blev nr. 2 i begynderklassen med samme antal point som vinderen, nemlig 94 points. Kun slået med 3 sekunder af Helle og Tikki, som gjorde det strålende! Signe skal bare have lidt længere ben, så kan hun være med på tid næste gang:-)
 |
| Så er vi klar til start |
 |
| Signe gør klar til start mens jeg får feedback fra dommer Iben |
 |
| Der skal altid være tid til hygge også! |
tirsdag den 8. september 2015
Fra skidt til godt
Denne dag har været lang og fyldt med følelser.
Vi går igennem en større spareøvelse på OUH. IT afdelingen samt de øvrige stabe skal også bidrage til den store besparelse, hvilket er fair nok. Det viste sig, at IT afdelingens bidrag lød på i alt 8,8 mio. kr. Det svarer til at vi skulle sige farvel til mellem 16 og 18 kolleger.
I dag var den frygtede dag. Vi ville alle få en mail kl. 15.00, hvor der stod, om vi var indstillet til fyring eller beholdt vores job.
Jeg flexede i formiddags, for jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Det meste af tiden gik med at gå rundt udenfor med hundene og børste Helmuth.
Om eftermiddagen havde jeg et par telefonmøder, hvilket var fint, så tankerne blev fokuseret på noget andet.
Klokken nærmede sig, og kl. 15.00 var der ikke kommet nogen mail! Kl. 15.11 skrev jeg og rykkede min chef og i samme øjeblik tikkede mailen ind om, at jeg ikke skulle til samtale. Det betød, at jeg beholdt mit arbejde! Jubii og pyha. Stadig er der mange af mine kolleger, som har fået andet svar. Det er bare sådan en hård proces og SÅ synd for de, der er blevet ramt.
På mandag får jeg at vide, i hvilket funktionsområde jeg skal være fremadrettet. Jeg har selv søgt om at komme til et andet område, end det jeg sidder i idag. Så er spændt på, hvad der skal ske.
Det føles som evigheder siden, fordi jeg meldte afbud sidste tirsdag. Sidste tirsdag var der kommet komplikationer til svigerfars 4 x bypass og vi havde lige fået at vide, hvor mange der skulle fyres, så energien var MEGET lav.
Men i hvert fald er jeg SÅ stolt af min lille krøltop. Først undrede jeg mig over, at han var meget mere oppe at køre, da han kom ud af bilen, end han har været de sidste 2 gange. Men jeg tænkte, at han nok havde kunnet mærke min nervøsitet hele dagen. Siden fandt jeg ud af, at der også var en tæve i løbetid på holdet. Ååååhhh så forstår jeg meget bedre!
Men det skulle ikke ødelægge træningen. Som Iben har lært mig, er der ting jeg kan gøre noget ved, og omstændigheder som vi bare må arbejde indenfor. Dette var en omstændighed, vi ikke kunne ændre. Derfor måtte jeg fokusere på, hvad jeg kunne gøre. Og pist er min frustration væk og jeg kan med ro i maven arbejde videre.
Efter ca. 15 minutter var Helmuth ved at være varmet op og klar til at træne med mig. Det allermeste af tiden var der en fantastisk god kontakt, og Helmuth arbejdede SÅ fint.
Nu ligger han træt på gulvet ved siden af mig, og vi er begge klar til snart at gå til ro glade og tilfredse med aftenens indsats.
På næste tirsdag holder Iben en uofficiel rallyprøve hvor vi er tilmeldt. Til den skal jeg have forberedt mig på, hvordan jeg får Helmuths opmærksomhed tilbage, hvis han pludselig finder et eller andet som er meget spændende udenfor banen. Hvis jeg kan få det på plads, tror jeg, at jeg kan holde nervøsiteten på et minimum, og få nydt aftenen. Det er jo kun for hygge og for at mærke allerførste gang, hvad det vil sige at være til prøve.
Vi går igennem en større spareøvelse på OUH. IT afdelingen samt de øvrige stabe skal også bidrage til den store besparelse, hvilket er fair nok. Det viste sig, at IT afdelingens bidrag lød på i alt 8,8 mio. kr. Det svarer til at vi skulle sige farvel til mellem 16 og 18 kolleger.
I dag var den frygtede dag. Vi ville alle få en mail kl. 15.00, hvor der stod, om vi var indstillet til fyring eller beholdt vores job.
Jeg flexede i formiddags, for jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Det meste af tiden gik med at gå rundt udenfor med hundene og børste Helmuth.
Om eftermiddagen havde jeg et par telefonmøder, hvilket var fint, så tankerne blev fokuseret på noget andet.
Klokken nærmede sig, og kl. 15.00 var der ikke kommet nogen mail! Kl. 15.11 skrev jeg og rykkede min chef og i samme øjeblik tikkede mailen ind om, at jeg ikke skulle til samtale. Det betød, at jeg beholdt mit arbejde! Jubii og pyha. Stadig er der mange af mine kolleger, som har fået andet svar. Det er bare sådan en hård proces og SÅ synd for de, der er blevet ramt.
På mandag får jeg at vide, i hvilket funktionsområde jeg skal være fremadrettet. Jeg har selv søgt om at komme til et andet område, end det jeg sidder i idag. Så er spændt på, hvad der skal ske.
Hanhund og træning med løbetidsdame
Her til aften var Helmuth og jeg så til træning.Det føles som evigheder siden, fordi jeg meldte afbud sidste tirsdag. Sidste tirsdag var der kommet komplikationer til svigerfars 4 x bypass og vi havde lige fået at vide, hvor mange der skulle fyres, så energien var MEGET lav.
Men i hvert fald er jeg SÅ stolt af min lille krøltop. Først undrede jeg mig over, at han var meget mere oppe at køre, da han kom ud af bilen, end han har været de sidste 2 gange. Men jeg tænkte, at han nok havde kunnet mærke min nervøsitet hele dagen. Siden fandt jeg ud af, at der også var en tæve i løbetid på holdet. Ååååhhh så forstår jeg meget bedre!
Men det skulle ikke ødelægge træningen. Som Iben har lært mig, er der ting jeg kan gøre noget ved, og omstændigheder som vi bare må arbejde indenfor. Dette var en omstændighed, vi ikke kunne ændre. Derfor måtte jeg fokusere på, hvad jeg kunne gøre. Og pist er min frustration væk og jeg kan med ro i maven arbejde videre.
Efter ca. 15 minutter var Helmuth ved at være varmet op og klar til at træne med mig. Det allermeste af tiden var der en fantastisk god kontakt, og Helmuth arbejdede SÅ fint.
Nu ligger han træt på gulvet ved siden af mig, og vi er begge klar til snart at gå til ro glade og tilfredse med aftenens indsats.
På næste tirsdag holder Iben en uofficiel rallyprøve hvor vi er tilmeldt. Til den skal jeg have forberedt mig på, hvordan jeg får Helmuths opmærksomhed tilbage, hvis han pludselig finder et eller andet som er meget spændende udenfor banen. Hvis jeg kan få det på plads, tror jeg, at jeg kan holde nervøsiteten på et minimum, og få nydt aftenen. Det er jo kun for hygge og for at mærke allerførste gang, hvad det vil sige at være til prøve.
Abonner på:
Opslag (Atom)