Sikke en weekend

Træt og glad er både Vilma og jeg, for sikke en spændende weekend vi har haft!

Det er fantastisk at stifte bekendtskab med den aller nyeste videnskab indenfor hundetræning. Og denne videnskabelige træningsmetode er så ny, at de sidste videnskabelige eksperimenter endnu ikke er publiceret.

Vilma var en absolut stjerne. Både at have med, og til at lære.
Hun var så rolig og afbalanceret selvom jeg aldrig har haft hende med på kursus før.

Jeg havde dog glemt at få et tæppe med, og prinsessen kan ikke finde ro medmindre hun har noget blødt at ligge på. Man ligger jo ikke sådan på det bare gulv. Så min striktrøje blev forvandlet til hundetæppe og Vilma sov gennem teori og når de andre hunde lavede praktiske øvelser. Ikke så meget som et pip fra den søde vovse.

Metoden var utrolig spændende og opfordrer til et sjovt lege/lære forhold hund og ejer imellem. Sikke en relation man kan opbygge på denne måde.

Jeg skal nu i træningscamp med hundene så vi kan blive rigtig skrappe i metoden og i tænkeboks med hvordan jeg kan arbejde videre og integrere det i hundeskolen. Måske skal der også planlægges et par workshops:-)

Godt at have lidt at bruge de mørke vintermåneder på.

Rolig hund til teori så længe man har mors bluse at sove på

Teorioplæg med Claudia Fugazza

Indlæring af Do It træningsprotokol på hinanden inden det blev hundenes tur

En hund trænede af gangen foran resten af kursusdeltagerne. Puha jeg var nervøs de første gange jeg skulle op foran alle. Ligesom en eksamen. Men Vilma var en stjerne.

Do it

I næste weekend skal Vilma og jeg på kursus i en ny træningsmetode, der hedder Do as I do.

Den bygger på, at hunden lærer ved at kopiere ejeren. 

Det er ikke noget nyt at vide, at dyr kopierer hinandens adfærd. Men jeg er meget spændt på at lære, hvordan jeg bevidst bygger sådan en indlæring op.

Vi er SÅ klar Vilma og jeg! Og vores lektier er næsten på plads.

Alle der deltager med hund skal kunne lave 3 tricks med hunden. Og kun på kommando, ingen håndtegn, og det skal være tricks som hunden udfører alene. Dvs. sådan noget som at give pote eller gå 8-taller mellem ejerens ben duer ikke.

Vi har valgt at vinke, stå op på skammel og gå rundt om skammel, som vores tricks.

Vilma er også lige færdig med sin løbetid, så alt nåede at klappe. Tæver i løbetid må nemlig ikke deltage, og jeg var godt nervøs, for vidste at hun ville komme i løbetid i oktober.

Det duer ikke at tage Helmuth med til sådanne arrangementer endnu. Han gøer og forstyrrer for meget. Er stadig alt for umoden til det, men det går fremad:-)

Her er vores tricks:

Tillykke Vilma!

I dag er det Vilmas fødselsdag. Hurra hurra hurraaaaaa!

Så bliver husets førstefødte 6 år.

Vilma er vores første "barn" og er stadig vores firbenede prinsesse.

Vi udpegede hende, da hun var 3 uger gammel, ud af et kuld på 8 hvalpe.

På det tidspunkt kunne vi allerede se, at hun havde tilstrækkeligt med temperament og gåpåmod, lod sig ikke kue, men var heller ikke altdominerende overfor hendes søskende. Gode tegn på en sund hund med en lovende fremtid.

Hun kom fra et køkkenopdræt i Ejlstrup, og er registreret i dansk jagthunderegister (DJR stamtavle).

Vi gjorde meget ud af hendes træning de første mange år, hvilket vi nyder godt af nu. Hun elsker at træne og samarbejde, men er også god på egen hånd. 

Som knap 2 år gammel havde hun bestået brugsprøve (3. bedste hund på dagen ud af mange) og den lille apporteringsprøve (27 ud af 30 point), som består af apportering af 2 duer lagt blindt ud, kaninslæb og apportering af and på vand. Lige siden har hun trofast assisteret Jørgen på jagt. 

Hun assisterer mig i alle mine små træningsvideoer, både med hensyn til demonstration af træningsøvelser og stimuleringsopgaver, samt ugeavisartikler, fordi hun er så glad for at arbejde og ser brandgodt ud på skærmen:-)

Min store, dejlige stjerne!

Med helbredet har vi ikke været helt så heldige. Hun kæmper med låsninger i ryggen, som vi jævnligt må få løsnet op og har en mislyd på hjertet. Men som beskrevet i tidligere indlæg, mener dyrlægen ikke, at vi skal tage særlige hensyn til hende pt. og lade hende nyde livet i fulde drag med alt det hun elsker; leg, træning, jagt og masser af kys og kram.

Et par billeder fra de helt første uger:-)

En håndfuld pels på 4 uger

Lige ankommet 8 uger gammel og allerede fuld af ballade

17 uger og en rigtig puttegris

Evaluering

En gang i mellem sender jeg evalueringsskemaer ud efter endt hundetræningshold. Og denne gang skulle det være efter august/september holdene.

Det er altid nervepirrende. Jeg har jo selv en fornemmelse af hvordan jeg synes det er gået. Men det er altid spændende at se om jeg nu også har læst mine kære kursister rigtigt:-) Og så vil jeg jo gerne gøre det så godt som muligt, så er spændt på om det lykkes.

Evalueringen er med til at give mig inspiration til hvor jeg skal udvikle mig. En ting jeg kan se ud af tilbagemeldingerne er, at man kunne tænke sig at få et par stikord på skrift, så det er nemmere at huske øvelserne når man kommer hjem og skal arbejde videre. Det må jeg lige se, hvordan jeg får indarbejdet. Jeg skal i hvert fald ikke være årsagen til at man ikke får trænet, fordi øvelserne er svære at huske:-)

Der er også ønske om agility og weekendtræning igen til foråret. Det er også noget jeg kan arbejde videre med i løbet af vinteren. Så alt i alt meget brugbare informationer.

Ellers er det nogle meget flotte tilbagemeldinger indtil videre og jeg er utrolig glad for at folk synes, de får noget ud af træningen og det er et rart sted at komme med sin hund. Det vigtigste for mig er at læring og hygge går hånd i hånd:-)

Efter over 20 tilbagemeldinger er der et gennemsnit på 4,8 ud af 5 på at folk har været tilfredse med kurset generelt set. Det er jeg rigtig glad for.

Jeg sætter stor pris på at folk vil bruge den tid at udfylde evalueringsskemaet. Jeg ved selv hvor irriterende sådan nogle kan være:-)

Skriver folk kommentarer til skemaet og svarer ja til at jeg må bruge dem som reference, lægger jeg kommentarerne ind på min hjemmeside under Kursisterne mener. Her kan du læse nogle af de mange tilbagemeldinger jeg får.

Nu venter jeg spændt på flere svar, så jeg kan få et endeligt overblik over sensommerens forløb.

Løbetid

Hanhund og duften af løbsk tæve kan nogle gange være en udfordring.

De fleste hanhundeejere kender nok til, hvordan deres hund glemmer alt omkring sig fordi en løbsk tæve har dryppet på et helt særligt græsstrå i vejkanten. Her kan de kære herrer stå og snuse og slikke i en uendelighed.

Lige nu er det højtid for løbske tæver. Det mærkes både på træningspladsen, hvor jeg har den holdning at alle hunde er velkomne. Damer der drypper kan bare naturligvis ikke være med til socialisering. Og hjemme hos os selv, hvor Vilma også endelig er kommet i løbetid. Jeg har ventet og ventet og håbet, for jeg ville så gerne have hende med på Do as I do kursus sidste weekend i oktober men her må man ikke have løbske tæver med.
Tirsdag skete det så og jeg klappede i mine små hænder. Nu skulle hun kunne nå at blive færdig inden d. 25. oktober. JUBIIIII! Så skal vi rigtig på tøsetur sammen:-)

Til gengæld er det lidt hårdt at være Helmuth, eller rettere sagt det bliver hårdt. Den første lille uges tid går fint sammen. Han dufter lidt til hende men prøver ikke noget. Når hun bliver højløbsk, kommer Vilma på "ferie" hos mine forældre en uges tid. Det er total unfair at være Helmuth som ikke må alt det sjove, når Vilma starter på at smække rumpetten op i hovedet på ham hele tiden. Når hun er ude af den højløbske periode, kommer hun tilbage og så kan de sagtens gå sammen det sidste stykke tid igen.

Mange har spurgt mig om jeg ikke skal have den ene hund neutraliseret. Mange har endda den holdning at det er synd for hanhunden at leve omkring tæver i løbetid fordi det er stressende og samtidig at det er synd for tæven hvis den bliver voldsomt falsk drægtig. Så hellere få dem neutraliseret.

Her må jeg sige klart NEJ! Jeg valgte bevidst en hanhund selvom jeg i forvejen har en tæve. Jeg kunne aldrig finde på at neutralisere en af dem for min egen nemheds skyld de 2 uger om året det drejer sig om. Jeg ved jo ikke hvilken hund jeg får de øvrige 50 uger om året, da jeg ikke kender konsekvenserne for deres adfærd ved en neutralisering. Den risiko tør jeg ikke tage, Samtidig bliver risikoen for kræft voldsomt forøget ved en neutralisering.

Mht. at det er synd for hanhunden at den ikke må parre og derfor hellere kastrere den, vil jeg sige at det er de færreste hunde i naturen som alligevel får lov at parre. Så det ligger i deres natur at ikke alle kommer til det sjove.

Derudover findes der mange naturprodukter som kan afhjælpe både falsk drægtighed hos tæven og virke beroligende og afstressende hos hanhunden, så det er bare et smut i Matas. Man kan købe rigtig meget naturmedicin for samme pris som en neutralisering!

Jeg er bare glad for at Helmuth lærer at omgås tæver i løbetid. Hermed stresser han ikke, før det kan betale sig:-) Og han mister ikke hovedet med det samme han møder en lækker dame.
Så win win for os begge, hvis vi skal til træning, konkurrence eller udstilling på et tidspunkt og der har gået en tæve i løbetid lige før os.

Husk med hensyn til neutralisering: Du ved hvilken hund du har nu. Du ved ikke hvilken hund du får efter operationen. Hormonsystemet har stor betydning for hundens adfærd og derfor vil en neutralisering altid have konsekvenser. Hvilke kan bare ikke forudses før det er for sent.

Vil du vide mere om min holdning til neutralisering, vil jeg anbefale dig at læse min artikel fra Ugeavisen Odense.

Det går fint med at sove sammen endnu, selvom Vilma er i løbetid