Sidste dag i hundeparadis

Jeg har nydt dagen i fulde drag med hundene i dag. Sol, sjov og ballade, så nu er energidepoterne fyldt op.

I morgen starter jeg nemlig på job igen på OUH,

Vi har trænet apportering med Jørgens crocs. Helmuth foretrækker stadig at apportere ting i plastik eller gummi:-)
Herefter legede vi med tunnellen.
Vilma kom forbi en gang i mellem, når det så lidt for spændende ud. Ellers gik det meste af hendes tid med at lede efter mus og andet godt.

Afsted efter Crocs:-)

Tunnel-hygge

Om eftermiddagen tog jeg først Vilma ud på en gåtur og bagefter havde jeg Helmuth med i Lundeborg.
Har længe gerne villet lave en lille video om "dogparkour". Det er blevet så moderne:-p Jeg må nu egentlig indrømme, at det virker lidt som gammel vin på nye flasker. Der er skrevet mange bøger i tidernes morgen om at lade hunde bruge naturen til at udvikle deres balance og motorik, lade dem balancere på træstammer og bænke, lede efter godbidder i træer, hoppe over buske, lave sit/dæk på sten og meget andet. Nu har man så sat et label på dette og pludselig er det blevet et helt nyt fænomen. Jeg kan ikke helt forstå det, men sådan er jeg så gammeldags.

For mig er parkour en ekstremsport, hvor man skal komme igennem et vist miljø hurtigst muligt. Så det handler både om motorik og fart. De dogparkour beskrivelser jeg har set, handler primært om motorik og herigennem selvudvikling (hvilket er en rigtig god ting), men ikke fart som i parkour. Det er nærmere genoptræning/fysioterapi.

Nå, men kald det hvad du vil:-) I hvert fald bruger jeg altid naturen og legepladser til hundene, når vi er på tur. Og i dag var ingen undtagelse:-)

I aftes holdt jeg holdafslutning for mandagsholdene. Det letøvede hold blev udfordret med masser af drejninger og twists, så de (i hvert fald ejerne) blev helt rundtossede. På aktiveringsholdet holdt vi en lille konkurrence, som labradoren Gaja vandt. Men hun har også taget aktiveringsholdet 3 gange nu, så hun er ved at være godt hard core i hjernegymnastik.

Heldigvis er mange af hundene tilmeldt endnu en gang hundetræning, som starter i næste uge, så jeg får fornøjelsen af dem endnu 2 måneder, før jeg ønsker god jul og vinter:-)

Vilmas store hjerte

Vilma har et stort hjerte, ingen tvivl om det.
Hun er min egen lille lynafleder, når det gælder stress. Har jeg det dårligt, har hun det også dårligt. Har jeg det godt, har hun det også godt. Det er en rolle, hun selv har taget på sig, da hun er meget sensitiv. Man siger hund og ejer ligner hinanden, og her taler jeg ikke om udseende men sind:-)

Men det var ikke det hjerte, jeg ville tale om i dag.

Mandag d. 15. sept. var vi ved dyrlægen og få målt hendes EKG og taget blodprøve. Dette fordi dyrlægen havde hørt en susen på hendes hjerte, som er ensbetydende med at der er en utæthed.

Jeg har ikke set nogle symptomer hos hende, men ville have hende tjekket, så jeg var sikker på, at hun kunne være med på efterårets jagter, uden at jeg skulle være nervøs for om hun faldt om pga. sit hjerte.

Resultatet på hendes blodprøve var rigtig fin. Her måler man et stof som bliver udskilt fra hjertemusklen i forhold til om hjertet er på overarbejde.

Værdi under 900 betyder at der er en meget lav risiko for hjertefejl, hvorimod værdi over 1500 betyder at hunden er i højrisiko for hjertefejl. Vilmas værdi lå under 250, faktisk så lavt at det ikke kunne måles, så det var mere end godt:-)

Resultatet af hendes EKG viste dog en lille variation ud over det normale og derfor var jeg afsted igen i tirsdags for at få lavet et kontrolEKG.

Inden hun skulle ind til dyrlægen, havde jeg gået en god, lang tur med hende, hun havde løbet frit, snust og hygget sig. Jeg ville gerne have at hun skulle være lidt brugt for at se om det havde nogen indvirkning. Men denne gang viste EKG'et helt normale værdier, så vores dyrlæge har nu afblæst alle bekymringer for hjerteproblemer. Hun har stadig en utæthed, det kan vi ikke løbe fra. Men hendes hjerte arbejder helt normalt og viser ingen tegn på overbelastning. Så må vi bare holde godt øje i forbindelse med de årlige sundhedstjek. Så giver de endelig mening, i stedet for at smide så mange penge ud på en konsultation hvor dyrlægen kigger hendes tænder efter og siger, at hun er i fin foderstand...

Så nu er jeg mere rolig, når hun skal afsted og Vilma kan få lov at nyde sine jagter i fuld firspring:-)

Genopfriskning af apportering af duer

Genopfriskning af apportering af hare

Et velfortjent hvil i det høje græs

Hver anden dag

Rytmen er blevet de sidste par dage at hver anden dag er udnævnt til ekstra god hundedag.

I onsdags var vi til træning hos Pia.. Det gik rigtig godt. Helmuth er blevet terapihund for en Border Terrier, som er temmelig usikker. Desværre viser hun sin usikkerhed på en lidt kedelig måde, ved at springe ud i hovedet på de andre hunde og lyde som om hun vil æde dem. Mange hunde vil blive utrygge overfor sådan en fremtoning men det tager Helmuth såmænd bare som en opfordring og så løber han efter hende og gøer tilbage:-) 

Det betyder også at han lige får det værste krudt ud af kroppen inden hans træningstime starter og det er gået SÅ godt de sidste 2 gange. Dejlig ro, fokus og træningsdisciplin hele timen igennem.

Efter træningen tog vi hen til en 4 ha indhegnet hundemark og her kunne de løbe, snuse og skabe sig tosset lige så meget de havde lyst.

Torsdag skete der ikke så meget. Jeg var til afdelingsarrangement på OUH, så hundene var alene hjemme og om aftenen stod den på hovedpine for mit vedkommende, så de måtte klare sig selv:-(

I dag fredag fik vi besøg af min gamle folkeskolekammerat og hendes kleiner hvalp Aya på 3-4 mdr. Nøj der var gang i Aya og Helmuth fik sin sag for, men han hyggede sig. Vilma kan ikke helt finde ud af det vimse hvalpeliv, så hun gøede lidt mærkeligt, lidt leg og lidt giv-mig-plads agtigt. Aya tog det som udelukkende leg gøen:-) 

Senere tog jeg aktivitetsspillene frem. Vilma elsker det! Helmuth synes det er ok et stykke tid, og ellers lægger han sig og ser på at Vilma leger. Heldigvis forstyrrer han hende da ikke.

Om eftermiddagen var jeg så til LP træning med Helmuth. Puha, sikke en elendig træning! Ikke på grund af Helmuth. Han opførte sig som han plejer. Temmelig oppe at køre når vi ankommer og langsomt falder han ned og begynder at arbejde. Nej, træneren havde forberedt én sølle øvelse, hvor vi kom til på skift, var på i 5 minutter og så skulle vi ellers vente resten af timen! Det synes jeg simpelthen er for dårligt. Jeg kommer ikke til træning for at vente og træne på egen hånd. Det kan jeg gøre hjemme. Jeg kommer til træning for at få feedback. Jeg kan mærke at jeg faktisk stadig er irriteret, mens jeg sidder og skriver. Ren tidsspilde.

I morgen lørdag har jeg hundetræning så her bliver heller ikke så meget aktivitet for mine egne. Men til gengæld skal vi så til træning igen søndag hos Pia. Så 3 gange hundetræning i denne uge! Det er bare dejligt!

Det er med at få det bedste ud af mine sidste 1,5 uges orlov, inden det kedelige hverdags-arbejdsliv starter igen:-)

Vilma elsker problemløsning

Helmuths fornemste opgave var at passe på maden (synes han selv)

Masser af aktivitetsspil med en træt Helmuth og en aktiv Vilma

Helmuth dag

Opmærksomheden går lidt på tur, så i dag var det Helmuths dag:-)

Nyklippet Helmuth med meget kort pels -
så er pelsen klar til udstilling i Fredericia feb. 2015

Vi startede morgenen hos hundefrisøren (nok ikke lige den foretrukne start, hvis jeg spurgte Helmuth).
Dejligt at se at mit hårde arbejde med at få filterknuder m.m. ud af pelsen havde givet pote. Det blev nemlig en rimelig tålelig omgang for Helmuth. Jeg prøver hver gang at børste ham så godt som muligt, for at frisøren ikke skal stå og hive og flå i pelsen, så det bliver en dårlig oplevelse for ham.

Der kom en dame og afleverede hendes Lagotto. Hun børster den overhovedet ikke hjemme, fordi det er for besværligt. Det betød, at den rystede som et espeløv bare ved at komme ind ad døren, fordi det gør så ondt på den at blive børstet igennem (og så endda et fremmed sted af et fremmed menneske). Ejeren var meget hurtigt ude af døren igen, fordi hun fik det helt dårligt over at se, hvor dårligt hendes hund havde det. Det synes jeg simpelthen ikke man kan være bekendt overfor sin hund! (sagt meget diplomatisk, for jeg kunne finde andre meget grimmere ord). Når man anskaffer sig en pelshund, bliver man nødt til at tage den opgave med sig at lære hunden at blive håndteret og nyde sin frisering, for man kommer til at spendere mange timer sammen hund, ejer og børste.

Jeg bliver altid på hundesalonen, når Helmuth bliver ordnet. Jeg ved at mange steder vil de ikke have ejerne der, men fra første gang lod jeg som om, jeg ikke vidste det, og nu hver gang skynder jeg mig at sætte mig til rette og begynder at snakke som om det er det mest naturlige i verden. Jeg efterlader ikke min hund alene på en hundesalon eller hos dyrlægen for den sags skyld. Jeg vil hele tiden være der for at se om de behandler ham ordentligt.

Da vi kom hjem, var det tid til lidt keglesjov. Havde egentlig regnet med at Vilma skulle have træningen, men Helmuth ville også være med. Jeg har ikke trænet bagom kegle med ham, kun fremad, men han forstår princippet og dermed forstod han også bagom med det samme. Dygtige, lille hund:-)

Da Ella skulle til dans senere, tog jeg Helmuth med, og gik en tur med ham i Svendborg i den halve time hun var i dansesalen.

Nu er han vist også ved at være brugt. Om lidt venter aftensmaden, oksestrube, og så satser jeg på fred og ro resten af aftenen:-)

I morgen skal han ud og socialisere med en lækker New Foundlænder dame, det heldige asen:-)

Vilma dag

Vilma på kaninslæb

I dag har været en rigtig Vilma dag.

Vi startede, hundene og jeg, med at køre til Brylle til formiddagshundetræning hos
Dyreadfærdsklinikken. Først trænede jeg lydighed med Vilma en time, og bagefter Helmuth en time.

Da vi kom hjem, var det så fantastisk solskinsvejr, at jeg tog Vilma med ud på træningspladsen for at lave lidt keglesjov. Vil prøve at se, om jeg kan lave en kort video i morgen for at vise, hvor dygtig hun er blevet:-)

Senere tog Jørgen hende med på en tur med lidt indpasset dirigering, og til slut et kaninslæb (Jørgen havde fået en død kanin af en kollega, som havde fundet den kørt over i sin indkørsel).

Om aftenen fik hun lov til at være demohund på mit fortsætterhold i Gudbjerg. Så her blev der trænet kropssignaler og en masse dæk foran kegle med hønsefod stikkende op af.

Jeg kunne godt se til sidst, at nu var hjernen ved at bryde sammen. Overspringshandlingerne stod i kø. Snuden kom længere og længere i jorden, hun kravlede rundt og tog sig da også en lille hønsetå, da jeg havde opmærksomheden på kursisterne i stedet for hende:-)

Nu ligger hun sødt og sover efter aftensmaden, som stod på norsk laks. Meget velfortjent.

Efter 2 timers hundetræning herhjemme med Gudbjerg holdene var det ind og i gang med at børste Helmuth igen igen. Jeg har brugt de sidste 3 dage på at få hans pels børstet ordentligt igennem. Puha altså! Nu skal han til frisør i morgen og klippes godt ned, så det bliver nemmere for mig at holde. Er bare ikke den store pels-elsker - lidt paradoksalt at vælge en Barbet så, men han har så mange andre skønne egenskaber:-)

God dyreejer

Det er dejligt med en omsorgsfuld dyreejer, og sådan en pige har jeg været i selskab med meget af tiden i dag:-)

Havde fornøjelsen af denne lækre pony til formiddag

Morgenen startede med at hendes lille pony skulle have en kranio-sakral terapi. Det er første gang siden min uddannelse at jeg skulle have fingrene i en pony, så jeg havde lige sikret mig at han var rolig. Han var den største hyggefis, så det gik godt.

Senere blev det til en god, lang gå tur med hundene og her til aften skulle jeg mødes med den samme dyreejer, denne gang på træningspladsen, hvor hendes 2 hunde skulle have en god gang socialisering.

Den unge skulle møde Helmuth. Jeg synes, han havde været lidt fremme i skoene overfor et par andre hvalpe til træning, så det var på tide at møde en god, selvsikker hanhund. Og vi fik da også et klasseeksempel på aktiv underkastelse fra den unge hund:-)

Helmuth var bare vildt forelsket. Hvalpen lugtede endnu ikke af hanhund, og heller ikke af tæve, så han måtte jo være en tæve i løbetid, tsk tsk. Helmuth vaskede så meget øre på den lille, at man kunne tro, hjernen fulgte med ud.

Den fantastiske terapihund Pearl

Den ældre hund skulle møde en meget afbalanceret New Foundlænder. Vi har i en måneds tid arbejdet med socialisering af ham, da han har været ude for en uheldig oplevelse med et overfald og i forvejen er en meget usikker hund. Derfor fungerer han ikke godt socialt med mange andre hunde.

Jeg havde allieret mig med en af mine kursister, som ejer 4 New Foundlændere. Hun har denne fantastiske tæve, som bare hviler så meget i sig selv og er helt fantastisk til at aflæse andre hunde og få dem til at slappe af i hendes selskab. Min lille "problemhund" var i starten meget på stikkerne. Var henne og markere flere gange overfor hende, men terapihunden satte sig bare ned og her blev hun siddende indtil han var faldet til ro.

Vi skal have dem sammen igen om en uge og det bliver spændende at se om de falder hurtigere til ro sammen, når de nu har hilst på hinanden.

I morgen står jeg op til 3 timers hundefrisering. Jeg har bestilt tid til klipning af Helmuth i næste uge, men inden da må jeg hellere få børstet hans pels igennem mange gange, så den er rimelig uden filterklumper. Han er bare den forkerte race for mig, når jeg tænker pelspleje, da jeg virkelig ikke gider al den frisering, men i temperament og karakter passer vi fantastisk sammen:-)
Om eftermiddagen skal vi til den ugentlige LP træning (måske vi burde have trænet lidt inden da...Nå pyt, det går nok:-p).