Da jeg startede Et godt hundeliv op i 2012 var mit primære fokus at ville rådgive hundeejere om hundens adfærd og behov, for at skabe de bedste rammer for et godt hundeliv hund og ejer sammen.
Dette har ikke rykket sig.
Der findes mange dygtige hundeførere og trænere, som fokuserer på at få hunden til at præstere til fx. konkurrencer, det være sig i lydighed, agility, markprøver o.m.a.
Men lige præcis forskellen i brugen af begrebet "hundefører", som bruges af mange foreninger og hundeskoler frem for "hundeejer", viser den store forskel i min tilgang frem for andres. I mine øjne skal vi ikke føre hunden, men hjælpe den til selv at klare sig.
De store hundeforeninger
De forskellige hundeskoler har hver deres fokus. De 2 helt store hundeforeninger i DK er Dansk Kennel Klub og Danmarks civile Hundeførerforening.
Dansk Kennel Klub har længe fokuseret på især udstillinger og lydighed. Da der findes mange almindelige hundeejere, som måske ikke har tid og lyst til konkurrencer, indførte de kurset Kørekort til hund, som peger mere i retning af familiehundetræning. Alle kurser sluttes dog stadig af med konkurrencer og diplomer.
Danmarks civile Hundeførerforening er en anden stor hundeforening. Her tilbydes både hundetræning for "almindelige hundeejere" og igen for hundeførere, som ønsker noget mere, altså konkurrence. Kvaliteten i træningen varierer en del i de lokale foreninger, da trænerne primært læres op gennem lettere teori og herefter går "føl" hos en uddannet træner. Dvs. de præges af denne træners tilgang til træningen og hundene generelt.
De private
Derudover popper der stille og roligt en masse mindre, private hundeskoler op. Disse skoler er ofte dyrere men også mere eksklusive, dvs. de tilbyder bla. mindre hold. Jeg hører til denne kategori.
Grunden til at de er dyrere er fordi de skal betale moms af deres indtægter, og de skal ofte betale leje af et træningsareal. Udgifter som foreningerne ikke har, da de bla. får stillet træningsarealer til rådighed af kommunen. Der skal også lægges penge til side til skat, pension, feriepenge og almindelig løn.
De private hundeinstruktører har ofte en længere træneruddannelse bag sig end dem i foreningerne. Dette fordi de er i hård konkurrence og derfor skal kunne tilbyde det bedste og nyeste indenfor hundeverdenen for at kunne overleve.
Hvad var det så lige, jeg ville med denne lange smøre? Jo, fortælle at mit fokus i træningen er at få skabt en afbalanceret, harmonisk og socialt velfungerende hund, en hund med initiativ og kreativitet, en hund med gå-på-mod, selvstændig og samtidig med en stærk relation til sin familie.
Dette har jeg altid i baghovedet, når jeg planlægger mine træningsprogrammer. Jeg arbejder konstant i balancen mellem at skabe selvstændighed og binding til ejeren.
Det betyder også, at ønsker man en "robothund" som gør alt hvad man siger, uden at turde tænke selv, så er det ikke hos mig, man skal gå til træning. Jeg sætter stor pris på en lydig hund, men den må også gerne være lidt fræk en gang i mellem.
Fordi jeg kigger mere på hundens adfærd end træningsformåen, rådgiver jeg bla. også om hundens behov for stimulering, foder og generel ernæring, hundesprog, kigger på dens bevægelser for at se om de er naturlige eller der er tegn på problemer i bevægeapparatet og hvad der ellers kommer af spørgsmål.
Jeg synes, det er vigtigere at forebygge adfærdsproblemer gennem den rette viden end at helbrede.
Derfor er familiehundetræning for mig lige så meget et spørgsmål om at videregive den rette viden om hundens behov og adfærd som at dygtiggøre hunden på træningspladsen.
Hundetræning er et af midlerne til at skabe en harmonisk familiehund. Det er ikke et mål i sig selv.