I hundeverdenen (for de der formidler træning og adfærd videre til hundeejere) er der en større og større tendens til at se sort/hvidt på træning, konkurrencer og deres indflydelse på hundens adfærd.
For de trænere og specialister der fokuserer på familiehunde, ser jeg tendensen til at der arbejdes med basal lydighed og aktivering. Anden træning, som ikke er inden for denne ramme, er primært stressende og unødvendig for hunden.
Der tages oftest afstand fra nye koncepter (mange gange uden at have undersøgt nærmere, hvilken indflydelse, det har på hunden) med den begrundelse, at det øger hundens stressniveau, eller som ovennævnte er unødvendigt.
Konkurrencer er et absolut no-go, da dette sætter hunden i en sådan stresstilstand, at det er skadeligt.
For de trænere og specialister der fokuserer på konkurrencehunde, ser jeg tendensen til at al træning primært skal rumme de udarbejdede programmer, motivere hurtighed og præcision. Egenskaber hunden måske har lidt svært ved at omsætte, når den har "fri", da ejeren bruger så meget tid på at træne en perfekt fri ved fod at man glemmer at træne en gå-pænt-i-snor-mens-du-snuser og de almindelige gåture derfor bliver en trækkekamp.
En anden tendens for konkurrencefolk er også en mangel på socialisering. Man ønsker at ens hund er 100% fokuseret på føreren, når man er til prøve, og derfor skal den ikke "lege" med andre hunde, så den derfor har en forventning om leg i stedet for arbejde omkring andre hunde.
Det var nogle af mine observationer, som andre sagtens kan have en masse modargumenter til:-)
Jeg underviser og træner familiehunde men går selv til prøver og udstillinger med mine hunde. Hvordan kan det lade sig gøre?
Først vil jeg sige, at jeg aldrig anskaffer mig en hund til et bestemt formål. Gjorde jeg dette, skulle hunden leve op til mine ambitioner og forventninger i stedet for omvendt, og det vil jeg ikke udsætte den for. Jeg har svært nok ved selv at leve op til mine forventninger:-)
Herefter starter jeg altid med hundens familiehunde-egenskaber. Det første års tid eller to bliver brugt på kontakt, gå-pænt-i-snor, indkald, ja/nej, aktivitetsspil, generel lyst til at arbejde og have det sjovt med mig, næsearbejde, miljøtræning og socialisering. Jeg er nu også begyndt at tage kropsbevidsthed med indover.
I løbet af disse første år kommer hundens personlighed mere og mere til syne og jeg kan se, hvad den kan lide at lave.
Min første hund Vilma er min prøv-alt-muligt-hund. Hun elsker at lære nyt, lave en masse sammen med mig, være kreativ, og gå på jagt. Derfor bruges hun som demohund i hundeskolen og når jeg skal afprøve nye øvelser eller koncepter, er hun hunden! Her bliver hun udfordret, så hun synes, det er sjovt.
Helmuth er min showdog! Han elsker at vise sig frem.
Derfor startede jeg for første gang i mit liv med at tage på udstillinger med ham. Efter at være fløjet igennem det hele, er det nu rallyprøverne, vi fortsætter med.
Han er min konkurrencehund. Men hvordan hænger det sammen med familiehundeværdierne? Bliver han så ikke for stresset?
Nej! Helmuth har et naturligt showgen, som betyder, at han ikke skal paces for at kunne performe. Han er PÅ, når det gælder, og herefter er det tilbage til den daglige trummerum.
Jeg har fået fortalt af en konkurrenceøver på højt plan, at dage før en konkurrence sad hun og kastede bold med sin hund i flere timer ad gangen, og at hunden primært boede i et bur, for når han så kom ud, hungrede han så meget for hendes opmærksomhed, at han ville gøre alt for hende.
Hvis det skal være niveauet, ville vi aldrig være med! Dette vil jeg beskrive som dyremishandling!
Men der er forskel på positiv og negativ stress. Positiv stress er et adrenalinsus en gang i mellem, men i sådanne intervaller og størrelse, at kroppen kan vende tilbage til sit normale hormonniveau igen. Negativ stress er, når stresshormonerne forbliver i kroppen pga. for mange og for ofte påvirkninger.
Vi kender alle at skulle til eksamen eller et jobinterview. Man er så nervøs, at man skal tisse konstant, men det gik strålende og bagefter er man helt oppe at køre. Dette kan man klare en gang i mellem, men ikke for ofte.
Nå, men tilbage til Helmuth og vores konkurrencer. Helmuth var 4 år, da vi startede vores første prøve. Indtil da havde jeg primært arbejdet for at få ham til at være så afslappet og afbalanceret en hund som overhovedet muligt. Og det kører fantastisk! Helmuth får sit moment of glory. Han elsker at se godt ud:-) Og jeg kan godt lide at få bekræftelse for et godt udført arbejde. Så aftalen mellem Helmuth og jeg er, at han kigger på mig, så jeg tydeligt viser ham, hvad han skal gøre på banen. Han får dermed den hjælp han har brug for for at vise sig frem, og jeg får mit skulderklap. Desuden ordner jeg også altid hans pels dagen før prøven, så han ser ekstra godt ud:-)
Ja, der kommer en masse sandheder frem i dette indlæg:-) Mit behov for anerkendelse og vores telepatiske aftale, he he.
Nå men videre med familiehunde-konkurrence sammenligningen.
Hvad så med Vera?, spørger folk mig. Hun skal da også gå rallyprøver. Hvorfor? kan jeg kun svare. Det afhænger af hvad Vera gerne vil.
Udstillingerne kommer hun ikke udenom. Det er et af mine krav (eller rettere DKKs krav) for at kunne opdrætte på hende på et tidspunkt. Så ja, hun har et par forventninger allerede at skulle leve op til. Men igen er det fordi jeg kigger på og oplever hende, og tænker at sådan en dejlig tøs burde der være flere af:-) Mit ansvar i denne forbindelse har været at lære hende at elske at vise sig frem, så udstillingerne er positive oplevelser og ikke overgreb. Trivedes hun slet ikke i de omgivelser, ville jeg ikke udsætte hende for det.
Hvad der herefter sker, må tiden vise. Pt. er hun en SKØN familiehund.
Derfor: Negligér på ingen måder familiehundeværdierne. Disse er fundamentet for hele jeres lange gode hundeliv sammen og er altafgørende for at opbygge en afbalanceret og harmonisk hund. Afhængig af hundens individ kan verden åbne sig herefter til alle de spændende ting, man kan lave sammen (også konkurrencer). Bare husk at det er på hundens præmisser!
Og lige for at slutte den af, vil nogle påstå at konkurrencer aldrig er på hundens præmisser eller for hundens skyld. Måske ikke, men hvis hunden kan lide det, er det ok for mig.
Når en hund er udvokset, velfungerende og afbalanceret, ser jeg ingen grund til ikke at afprøve forskellige ting med mine hunde. Alt er aktivering og vi skylder vores hunde at forblive nysgerrige og udforske (sammen med dem). Noget går rigtig godt, andet måske ikke så meget. Observer, evaluer og tilpas. Og vær åben for at alle hunde er forskellige individer, så der findes ikke ord som "altid" eller "aldrig", når man har med levende individer at gøre.
 |
| Helmuths sindstilstand lige inden vi skulle afsted til rallyprøve i Herringløse |
 |
| Til rallyprøven i Herringløse blev han nr. 2 med 98 p. og Dansk Rally Champion |
