mandag den 1. august 2016

Bytur

Det er længe siden, at jeg har været på en ordentlig bytur. 
Tiden er knap med datter, 3 hunde og 2 jobs. Så det er med at nyde ferien med tid til lidt ekstra. 

Vera og jeg hyggede os derfor i dag en hel time i Svendborg centrum! Først var det hele temmelig overvældende for den lille hund. Hun suger alt til sig og søger ind i sig selv, hvis det bliver for meget, så jeg måtte arbejde ekstra opmuntrende for at holde god kontakt til hende. Som udgangspunkt ønsker jeg, at hun kigger sig godt omkring og undersøger de ting der kommer forbi på hendes vej. Men bliver det for meget, skal hun vide, at jeg er der for hende. Vi gik både rundt i gågaderne og satte os til tider på en bænk for at se verden gå forbi os. 

Jeg skal se at finde tid til et par ture mere. Det er fantastisk miljøtræning og yderst vigtigt for alle hunde, men især følsomme sjæle. En langsom, god tilvænning opbygger en stærk psyke så nye oplevelser bliver rituelle i stedet for overvældende.

Vera ved lystbådehavnen i Svendborg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar