mandag den 6. april 2015

Slut på skøn ferie

Påskeferien er ved at være slut og sikke en skøn ferie vi har haft. Masser af sol, frisk luft og hyggeligt samvær med både familie, venner og hundelegekammerater.

Fredag var vi til farmors 88 års fødselsdag og om aftenen flyttede Silke ind. Lørdag formiddag fik hundene besøg af søde Coda hundehvalp og til frokost kom et par venner på besøg med deres børn på 6 år og 7 mdr. Søndag stod den på påskefrokost hjemme hos os med den tætteste familie og idag kom søde Coda igen til formiddag og til eftermiddag kom min gode hundetrænerkollega Signe med sin lillefisen.

Hundene er brugt på den gode måde og jeg er sikker på at Silke i den grad har fået et kulturchok med alle de hunde og mennesker, men hun klarer det så fint. I hvert fald sover hun godt om natten:-) Jeg må hellere advare hendes ejer når hun bliver hentet at hun ikke skal være nervøs hvis Silke sover en hel uge når hun først kommer hjem igen:-)

I morgen starter hverdagen igen. Heldigvis har Jørgen morgenvagt så hundene skal ikke være så længe alene hjemme. Det er med at komme ud og nyde det gode vejr som heldigvis fortsætter. Om aftenen skal Helmuth og jeg til rallytræning igen. Bliver spændende om jeg kan mærke en forskel på ham fordi han er blevet ekstra godt aktiveret den sidste uges tid.

Et par billeder fra dagens hundeleg med lillefisen, Vilma, Helmuth og Silke.

Venus og Helmuth i fuldt firspring

Lillefisen Venus (Helmuths kæreste)

De tre musketerer

Venus efter Silke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar