For en halv time siden havde jeg arrangeret en hundedate til Helmuth. En lækker samojede han, som var velsocialiseret, viste tydelige tegn på venlighed og selvsikkerhed på samme tid. Meget afbalanceret.
Så kommer mit sorte monster drønende. Stiller sig an, vil humpe ham, slikke i ørerne og bruger i den grad kroppen til fysisk pres. Når samojeden siger stop, gøer Helmuth frustreret.
Efter kun 10 minutter synes ejeren, det bliver for meget og vil køre hjem. Han synes, det ligner mere en magtkamp end leg og det var ikke hvad han var kommet for.
Jeg foreslår at vi går rundt i stedet for at stå på samme sted og det løsner lidt op men ikke nok til at de "bare" løber rundt og leger.
Vi holder ud en halv time men nu sidder jeg og er dybt frustreret af to årsager:
- Fordi Helmuth hele tiden skal puste sig op, når han ser og møder andre hunde. Nu har det stået på siden han var 7 mdr. og jeg er ved at være godt træt af det og ham.
- Og fordi den anden ejer noget naivt ikke har tænkt at selvfølgelig skal der etableres en vis form for rangorden den første gang 2 hanhunde på henholdsvis 2 og 3 år møder hinanden. Næste gang de mødtes, ville de sikkert godt kunne lege sammen. Men de skal lige lære hinanden at kende. Og jeg er sikker på, at der desværre ikke bliver en næste gang.
Nå ja, og så den tredje årsag; at min faglige stolthed er ramt over, at hundetræneren har en "problemhund".
Jeg bliver nødt til at lave en træningsplan til mig selv, inden jeg ender med at kyle ham i skraldespanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar