Denne gang i telepati.
Jeg har tidligere været igennem 3 moduler med dyrekommunikation hos Ditte Young, men Tove på Naturgaarden har en anden måde at skabe kontakt og det var spændende at prøve.
Vi arbejdede meget igennem meditation og så blev vi hver især afbalanceret for de forhindringer, vi har, for at få skabt en ordentlig kontakt til dyrene. Det var både grænseoverskridende, hårdt og godt (til sidst).
Jeg fik ikke noget at vide som jeg ikke vidste inderst inde, men nu er jeg nødt til at gøre noget ved det.
Mine tanker styrer mig og det forhindrer mig i at få en fuldendt kontakt.
Faktisk helt fra folkeskolen har jeg altid været en lille stræber, en rigtig bogorm, som syntes, at jeg skulle være bedst for at kunne forblive populær og interessant. Det er godt for selvtilliden men skaber ikke et godt fundament for selvværdet.
Jeg er afhængig af andre folks ros, og mener at skulle gøre alle tilfredse. Og det er simpelthen en umulig opgave.
Nu er jeg sat i mange forskellige situationer, hvor jeg ikke har overblik og ikke forstår det hele og det går ud over min psyke. Jeg bliver stresset og skrøbelig og skal til at finde mig selv igen.
Det drejer sig både om mine arbejdsopgaver på OUH som alle er nye og udenfor mit kompetenceområde og denne spændende uddannelse, men hvor jeg ikke nyder processen så meget som jeg burde, fordi jeg hele tiden gør mig selv opmærksom på alt det jeg ikke ved endnu. Så vejen synes ufattelig lang.
Jeg skal lære at være tilstede her og nu, og være tilfreds med mig selv, som jeg er. Så den proces har jeg hermed sat i gang.
Helmuth og Vilma var også med på kurset (i form af billeder) og jeg må sige, at deres personligheder blev beskrevet meget rammende af folk på kurset som overhovedet ikke kendte dem.
Vilma blev beskrevet lidt sørgmodig men ikke trist, for hun har det godt tilpas. Det passer fint med hendes lidt tilbagetrukne personlighed hvor hun ikke presser på for opmærksomhed men alligevel ender med at få den:-) Samtidig kunne en af kursisterne mærke en varme på ryggen, som gjorde godt. Og jeg har lige købt en back on track hundepude til at ligge i hendes kurv. Så dejligt at hun kan li den.
Helmuth blev beskrevet som en fremadbrusende karl, som i den grad også passer. Jeg bad dem spørge ham hvorfor han reagerer så reaktivt på andre hunde når han ser dem og svaret var bare: Fordi jeg kan! Og det passer i den grad også med hans personlighed.
Nu skal jeg så til at arbejde med ham på at lade ham forstå i hvilke tilfælde det er fint at være helt sig selv og hvornår hans "mor" ville sætte pris på at han måske dæmpede sig en smule:-)
Alt i alt fik jeg meget at tænke over og arbejde videre med. Så den lille stræber siger; Bare i gang!:-)
