Find godbidder i vasketøjskurven.
Jeg elsker at lave små lege med hundene som udfordrer dem både mentalt og fysisk. Er de så samtidig billige eller endda gratis, er det endnu bedre!En dag, jeg gik igennem vores stald, faldt jeg over min gamle vasketøjskurv.
Jeg havde længe plaget min kæreste Jørgen om at konstruere en stor kasse med et hul i, så hundene kunne kravle ind i den efter godbidder og legetøj. Men så stod løsningen lige foran mig! Et stort mørkt hul, som ovenikøbet rullede en smule, og det var endnu bedre - endnu mere udfordrende.
Så mig fat i vasketøjskurven, lægge den ned, kaste godbidder ind i den og lade hundene kravle ind efter dem.
Hvis din hund er bange for at gå ind, læg godbidder lige på kanten af indgangen, og jo mere fortrolig hunden bliver med at kravle ind i hullet, jo længere kan du kaste godbidderne ind.
Til en start holder du vasketøjskurven fast, så den ikke bevæger sig. Igen, jo mere fortrolig hunden bliver med øvelsen, kan du slippe, så den også begynder at bevæge sig, når hunden kravler ind.
Bliver det for nemt, kan du kaste forskellige puder og banser ind i vasketøjskurven, så hunden skal lede længere for at finde frem til godbidderne.
Rigtig god fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar