Det gælder for begge konkurrencer, at ens 5 bedste resultater giver point, og den hund der har samlet flest point får den fine ære.
For Årets udstillingshund gælder resultater opnået på nationale og internationale udstillinger.
For Årets Arbejdende hund gælder resultater opnået i en hundesport som fx rally, lydighed (LP), nosework, agility, spor, markprøver og lignende.
Alle Barbeter og ejere, som er medlem af den Svenske Barbetklub, kan deltage.
Og nu til det spændende!
Jeg har i dag fået at vide, at Helmuth har fået en flot 2. plads i Årets Arbejdende Hund 2017!
Jeg er vildt stolt af ham. Men jeg må indrømme, at han også havde et fantastisk 2017 rallyår, som startede med Rally Champion titel og herefter 3. plads til DM.
Prikken over i'et var denne sidste anerkendelse.
Nu må jeg se, om vi kan få hævet os op af sofaen og stille og roligt komme i gang igen. Det er altså lidt hårdt. Vi har dælme haft os en god vinterpause:-)