torsdag den 27. juli 2017

Slapper ved søen

Efter de sidste dages udflugter var det tid til en svømme-slapper dag ved Algustorp sø. 

Ella og jeg gik afsted med hundene. Det tager ca 15 min. til søen på gåben. 

Helmuth bliver fuldstændig skudt i hovedet, når fyrtårnet kommer frem ved vandet. Han gø'er og kaster sig ud i vandet længe før, der er kastet noget. 

Vera er ikke så stærk en svømmer endnu og hun har ikke en chance, hvis Helmuth svømmer først. Så hun står inde ved bredden og venter til H er på vej ind, og så angriber hun for at hugge fyrtårnet. 
Det lykkes dog sjældent, for H holder godt fast. 

En gang i mellem skulle Vera også have en chance, så jeg holdt Helmuth, mens Vera svømmede. Det passede ikke herren, og han protesterede højlydt.

Det kan man vist kalde en rigtig vandhund.

 Ud i bølgen blå

Helmuth er på vej ud og Vera trækker sig tilbage 

Klar til at angribe

Ikke ligefrem et kønt syn :-D

Hjemme igen var hundene helt færdige

Hallands Väderö

Er en lille ø ud for Torekov og målet for onsdagens udflugt. 

Vi sejlede over til øen og gik rundt 1-1,5 time på klipper og i skov. 

Der var masser af mennesker og hunde med den lille ombyggede fiskekutter, som sejlede os over. 

En rigtig god miljøtræning for de 2 krøller. 

De blev i hvert fald også godt trætte efter den udflugt. 

På vej mod fyrtårnet

Tid til pause

Frokosttid

En meget træt Vera på vej tilbage til Torekov

Helmuth skulle ikke gå glip af noget, selvom han også var ved at være træt


Mini-barbettræf

Vi har mødt Helmuths opdrætter Maja og hendes hunde Dixie, Lucy (Helmuths mor) og Penny. 

Vi mødtes i Herlsingborg i en lille hundepark, så hundene kunne løbe frit. 

Lucy er simpelthen den sødeste, rolige hund. Slet ikke som Helmuth! Hans temperament må være fra hans fars side. 

Fra venstre: Vera, Helmuth, Penny, Lucy og Dixie

Helmuth fik sat godt gang i Lucy og Penny

Helmuth og Lucy hilser på hinanden

 Helmuth og mor

søndag den 23. juli 2017

På vandretur

Hip hurra for svenske skove og søer! Sikke en dejlig vandretur vi nød i dag rundt om Algustorp sø. Knap 2 timer fra vi gik fra hytten til vi var hjemme igen. 

Vera kunne roligt trisse med os uden snor, men der er lidt for meget jagt i Helmuth, så han måtte affinde sig med snoren på hele turen. Ikke at han lagde mærke til det. Det var nok mere Jørgen og hans ømme arm efter at være blevet trukket afsted en 5-6 km:-D





lørdag den 22. juli 2017

En hurtig dukkert

I dag er ferien startet og vi er kørt til Sverige. 
Vi ankom en time for tidligt til hytten, så vi tog en tur til nærmeste sø, og hundene fik sig en dukkert efter den lange køretur. 

Helmuth nærmest skriger af lykken, når vand og fyrtårn forenes:-D

Vera er endnu ikke så fortrolig med at svømme. Hun springer rundt i vandet, men svømmer sjældent. 
Det skal vi nok få lavet om på i løbet af den næste uges tid:-)

Helmuth med sit elskede fyrtårn 

Vera venter ved kanten, til Helmuth er tilbage med "byttet"

Og så går hun til angreb:-D