Vera har i dag haft sin debut i hundesalonen. Og må jeg sige at hun klarede det exceptionelt!
Inden besøget havde jeg børstet hende, så frisøren ikke skulle bruge tid på det. Så hun gik direkte til klip.
Vera stod og sad efter behov, var rolig og nysgerrig, og fandt sig i alting. Det har givet pote at jeg har trænet børst og kloklip flere gange om ugen siden hun var 3 mdr.
Jeg var med hele vejen og har bevidst valgt en frisør hvor jeg kunne være med. Jeg afleverer aldrig mine hunde til fremmede!
Som hundeejer til langhårede pelsdyr har jeg (og andre i samme båd) et stort ansvar for at give hunden positive oplevelser med børstning og håndtering generelt.
Jeg bliver HARM når jeg ser hunde komme rystende til hundefrisør fordi ejeren ikke kan finde ud af at børste dem, og derfor bliver besøget associeret med overgreb og smerte, da frisøren så skal prøve at skære pelsen fri for en masse filterklumper. Det kan vi ikke være bekendt overfor hundene.
Hundefrisører får ofte skyld for at være hårdhændede men hvad jeg har observeret de sidste tre år i disse kredse, er det oftest manglen på håndtering, som gør besøget til en dårlig oplevelse.
Det gælder for os om at gøre denne håndtering så rituel som muligt. På denne måde er der for hunden ikke følelser involveret og det skaber et neutralt udgangspunkt. Det kan kun ske gennem en masse positiv træning.
Vera venter tålmodigt på at Berit har klippet færdigt.
Ikke at man kan se den store forskel, men der er altså røget en masse pels af:-)
