Velkommen Herbie

I søndags flyttede lille Herbie ind hos os for en uges tid.

Herbie er en lille, energisk og fræk græsk gadehund. Når jeg siger lille betyder det at vores græs er højere end ham (nu har vi også temmelig højt græs:-))

Han faldt hurtigt til og ser ud til at nyde sin ferie her.

Han er mest interesseret i Vilma, men hun gider ikke lege. Så når Helmuth melder sig på banen, er Herbie klar. Herbie elsker at løbe stærkt, og jeg tror Vilma og Helmuth har fundet ud af at de ikke kan følge med og så gider de bare ikke.

Han finder sig i at blive børstet når pelsen er besat af burrer (dem har vi nemlig rigtig mange af!) og kan lokkes til hvad som helst med et stykke pølse. En sød lille dreng.

Nu er han også begyndt at tage kontakt til os. Den første dag holdt han sig mest for sig selv og sammen med hundene. Men efter et par øjenkontaktøvelser fandt han ud af at vi faktisk er et meget godt bekendtskab:-) Jeg laver altid øjekontaktøvelser med vores feriegæster for at få etableret en relation til dem.

I går var min faster også på besøg og hun havde sin lille 9 ugers hvalp med. Nøj da da, hvor var hun sød!
Blanding af Shih Tzu og Griffon, og meget kæk.
Hun holdt sig absolut ikke tilbage selvom hun kom ind i et hus med 3 voksne hunde.
Ella var også helt vild med hende.
Så der blev nusset og pusset til den store guldmedalje.

Nu vil jeg gå ud og træne lidt med hundene og nyde mine sidste 2 fridage inden ferien er slut og arbejdet kalder igen. God dag til jer alle.

Afslutning

I går var Helmuth og jeg til afslutning i Nr. Broby Agilityforening.

Vores træner Iben havde sammensat et rigtig fint program. Og hun havde samlet alle holdene - hvalpe, rally og agility hundene.

Vi blev inddelt i små hold à 2 hunde, og skulle igennem forskellige konkurrencer.

Den første var en agilitybane. Nr. 2 en forhindringsbane for hundeføreren (over og under agilityspring) hvor hunden skulle gå udenom forhindringerne. Nr. 3 var en rallybane og i den sidste skulle hundene på 20 sekunder vælte flest muligt store vandflasker. Det lyder nemt, men var faktisk ret svært, da hundene gjorde alt for at undgå at gå ind i flaskerne:-)

Da vi ankom, forvandlede Helmuth sig til et frådende monster. Han kunne ikke overskue alle de nye hunde, sprang ud imod dem og hans knurren kom helt nede fra maven. Jeg blev simpelthen SÅ frustreret og gal på ham. Er SÅ træt af den opførsel!

Men heldigvis skulle hundene konkurrere på tur og de andre hunde blev holdt i bilerne, så han var faktisk meget opmærksom, når vi skulle på banen.

Herefter kom han ind i bilen, og alle de ture ind og ud af bilen og pauser inden det blev vores tur, fik ham til at falde mere og mere til ro. Han endte med at gøre det rigtig flot på rallybanen. Vi blev nr. 2, kun slået i tid på 1 sekund af nr. 1:-)

Min frustration forvandlede sig langsomt til stolthed over hvad han egentlig kan klare, og jeg kørte derfra med en træt hund og en god fornemmelse.

Men jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor vi altid skal igennem 30 minutters mareridt, når resten af tiden går så fint!

Jeg har af flere omgange overvejet en kemisk kastration på ham og havde også besluttet mig for at prøve efter udstillingen i Neumünster. Men noget holder mig tilbage, siden jeg ikke har gjort det endnu. Fornemmelsen af at pille i hormonsystemet er helt forkert, når jeg nu med min uddannelse i kinesiologi ser, hvordan alting passer sammen og har en funktion. Hormonsystemet er SÅ vigtig en del af hele organismen og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det.
Mange siger, at det vil være bedre for hunden at fjerne testosteronen, fordi det stresser hunden sådan op. Jeg er kun enig i, at en kronisk stress er absolut skadeligt for helbredet, men for mig er kastration ikke løsningen. Jeg må blive ved (uanset hvor frustrerende det er) at arbejde med årsagen til stress'en og ikke symptombehandle, hvilket jeg ser en kastration ville være.

Godt det snart er ferie, så vi kan miljøtræne endnu mere:-)

God sommer!