Malmø Int.

Trætte hjemvendt efter udstilling i Malmø sidder jeg nu og funderer over dagen mens Helmuth flader velfortjent ud i gangen.

Helmuth klarede sig fremragende i ringen og trak alle de roser jeg kunne drømme om.
Dommeren syntes han var en rigtig krammebjørn og gav ham en super kritik. Men han er og bliver jo også min Mr. Lækkermås, så jeg er vel egentlig ikke så overrasket over at han endnu engang charmerede sig igennem showet:-)

Hans resultat blev: Excellent, CK, CACIB og BIR (bedst i race).
Kritikken lød: "Maskulin med fin utstrålning. Bra huvud, korrekt bett, utm. hals, overlinje o kropp. Korrekt svans. Valvinklad. Bra ben o tassar. Utm. pels. Ror sig med bra steg. En værdig champion".

Især den sidste linje er jeg stolt af, for det behøvede hun ikke skrive, den kære dommer:-)

Det var det positive. For i grunden har jeg ikke så meget mere positivt at sige om den udstilling. 

Der var 1700 hunde samlet i en ALT for lille hal. Ringene lå lige op ad hinanden uden mellemgang, hvilket betød at folk havde fuldstændig proppet de sidste 2 frie sider af ringene til med hundebure og trimmeborde så det var helt umuligt at være nogen steder. Mellem ringene og ydervæggene var der opsat forskellige boder. hvilket betød, at også her var der fuldstændig proppet og uden mulighed for passage uden at man trådte ovenpå hinandens hunde. Jeg syntes heller ikke at hundeførerne var særligt gode til at tage hensyn til andre hunde og holde deres hunde inde ved sig i kort line når de passerede. 

Dette betød at der var en spænding uden lige i hallen mellem hundene. 

Helmuth kunne slet heller ikke kapere det virvar, stressede, gøede og halsede. Hvor kunne jeg altså slå mig selv mange gange i hovedet over den manglende miljøtræning! Sanne og jeg fandt et hjørne under en trappe i forhallen hvor vi kunne slå lejr i behørig afstand til andre, indtil vi skulle i ringen. 

Vi var de sidste i ringen sammen med Helmuths søster Alma. Inden det blev vores tur skulle der fremvises både portugisisk og spansk vandhund samt lagotto. Ringpersonalet var utrolig søde. Og vi hørte senere at de havde kaldt på barbeterne for så ville de have givet os mulighed for at komme til inden de begyndte at dømme lagottoerne. Men fordi vi sad i forhallen havde vi ikke hørt det, øv øv. 

Jeg havde regnet mig frem til at vi skulle i ringen ca. kl. 12, men den var 13.30 inden vi kom til. Og nu var både jeg og Helmuth snart så udmattede af al den stress, at vi ikke orkede mere. Heldigvis betød det da at nerverne havde lagt sig. Men blodsukkeret var så lavt fordi jeg ikke havde spist siden jeg kørte kl. 6 om morgenen, at jeg var helt svimmel da vi løb rundt i ringen.  

Skidt pyt, Helmuth gjorde det, han er bedst til; charme, selvtillid og lækkert hår. 

Jeg vil gerne sige tak til min uundværlige udstillingsstøtte Sanne, som hjælper med at få styr på nerverne, leger pakæsel og hundeholder, når stressblæren svigter.

Og tak for selskabet til Michelle, Per og Alma. Og publikumsstøtte fra Helmuths opdrætter Maja. Det var hyggeligt at se jer alle. (billederne er lånt fra Per)

Så er vi klar til dommeren kommer

Bedømmelse

Bedømmelse

Helmuth får overrakt rosetten for BIR

Rally

Der sker mange ting for tiden og en af dem er, at Helmuth og jeg er begyndt til rally begyndertræning.

Vi har været der 2 gange og der var en markant forskel på Helmuth fra første til anden gang.

Den første gang var som forventet. Et nyt sted med nye hunde = en stresset Helmuth som gøede og hele tiden ville springe ud i hovedet på alle hunde (ikke for at æde dem, men simpelthen for at være med dér hvor der sker noget spændende). Det kan dog virke temmelig voldsomt for folk som ikke kender ham.

Så det meste af tiden gik med at træne "bare at være til stede". Vi havde dog også nogle gode momenter med lineføring omkring kegler. Så jeg gik egentlig derfra med en ok fornemmelse.

Anden gang kom Helmuth og skulle først lige vise sig frem; "Her kommer jeg!" Men hurtigt fik jeg kontakt til ham og han var rigtig god til at holde fokus (som jeg nu kan forvente det). Vi fik endda øvet skilte med masser af vendinger. Lige efter Helmuths hoved, for så sker der noget:-)

Så jeg gik derfra i tirsdags med en endnu bedre fornemmelse og meget stolt af min ellers temmelig forstyrrede hanhund.

Rally er lydighedstræning, hvor der er indlagt en masse sjove øvelser med vendinger, bakke, fremadsendelse, spring og andet. Øvelserne står på skilte, der er sat op som en bane. Så man skal faktisk ikke tænke selv men "bare" udføre de øvelser som man kommer til. Når jeg skriver "bare", er det fordi der ligger et kæmpe forarbejde i at lære hunden øvelserne, inden den er så god, at den kan lave en kæde af øvelser gennem en bane uden at blive skrup forvirret:-)

Det som også passer mig fint her er at man som hundefører må tale og opmuntre sin hund samt bruge alle de håndtegn, man har lyst til. LP fungerer simpelthen ikke til mit temperament, når jeg skal gå som en robot:-) Men smag og behag er jo forskelligt.

Jeg glæder mig meget til at se hvad vi kan føre det til her igennem foråret. Og er rigtig glad for at have fundet et sted hvor der er roen og pladsen til at kunne rumme mig og Helmuth:-)