I dagens Danmark stiller vi utroligt høje krav til vores hunde. De er ofte alene hjemme mange timer, når vi er på arbejde, når vi kommer hjem skal de være forholdsvis rolige, de må ikke gø, trække i snoren på turen, springe op, stikke af og mere. Vores hunde skal være lige så velopdragne, hvis ikke mere end vores børn. At kunne opnå en så velopdragen hund stiller store krav til os som hundeejere for at sætte os ind i deres adfærd og deres behov.
At gø er en naturlig, medfødt udtryksform for hunden, som vi har fremavlet gennem domesticeringen af vores familiehunde. Mennesket ønskede for tusinde år tilbage hunde, som kunne gø, fordi det var godt, de kunne alarmere, når der kom fremmede.
Når vi taler om at gø, skelner vi mellem:
- Gøen som udtryk for et adfærdsproblem, som fx at hunden er usikker eller ikke kan være alene hjemme
- Indlært gøen, som vi bevidst eller ubevidst har forstærket
- Gøen som en del af et naturligt adfærdsmønster, fx hunde som alarmerer når der kommer fremmede eller en hund som gør når den er på sporet af et byttedyr.
Hunde kan bla. gø når de vil have opmærksomhed, når de glæder sig til noget (forventning), når de leger, når de advarer eller forsvarer sig, når de er bange, når de er frustrerede.
Hvordan stopper vi det?
Din første opgave som hundeejer er (evt. i samarbejde med en adfærdsspecialist) at finde ud af hvorfor din hund gør.Vi bliver nødt til at håndtere situationen for at komme den uønskede adfærd til livs. Det går ikke over af sig selv. Er det et adfærdsproblem som fx hunden er bange, skal vi løse adfærdsproblemet. Her er gøen kun et symptom på det egentlige problem.
Hvis det er en indlært gøen, hvor hunden fx gør på træningspladsen, når den keder sig, og du som ejer begynder at træne med den for at få den til at tie stille, vil det her være nødvendigt at ignorere den. At ignorere adfærd er utroligt frustrerende for hunden, og du vil opleve, at dens gøen vil blive forværret i en periode, indtil den gradvist vil uddø. Her er det vigtigt at holde fast og ikke give opmærksomhed, for hvis du giver efter og enten skælder ud eller går tilbage til træningen, inden hunden er stille, vil adfærden blive mere intens. Det er en frustrerende proces for både hund og ejer (bare tænk på det skrigende barn i supermarkedet!), men lav en aftale med træneren om, at det er sådan det bliver nødt til at være i en periode.
Hvis det er en gøen som ligger til racen som de alarmerende hunde, må du sige: Ja, jeg har hørt dig og aflede hunden så den får tankerne andre steder hen. Brug ikke godbid her, men klap evt. i hænderne eller bordet for at få hunden ud af sin gø-boble, kald på den, få den væk fra det, den gøede af. Her skal du desuden også have fokus på, at den får sin rette daglige stimulering både fysisk og mentalt, for fejlstimulering sænker hundens gø-tærskel og den vil gø hurtigere og højere end normalt.
Læg en plan
Hvis du bestemmer dig for, at nu vil du gøre noget ved din hunds gøen, skal du lægge en plan.- Kortlæg hundens gø-vaner, hvornår gør den og af hvem/hvad,
- Lav en strategi for korrekt stimulering og hvordan du vil håndtere situationen for at undgå at hunden gør, hvilken ny adfærd vil du have hunden skal lære i stedet for at gø (fx lægge sig)
- Træn: Mens du træner skal du undgå den situation, hvor hunden gør mest. Dvs. gør den ad gæster, skal du lukke hunden væk, når der kommer nogen i en tid og træn sideløbende foran døren når der er stille og roligt i huset. Gør gradvist situationen sværere; bank på døren, ring på etc.
Beløn altid FØR hunden gør.
Uanset hvilken gø-adfærd du gerne vil have væk, skal du huske: Beløn for ønsket adfærd, inden den uønskede adfærd opstår!
